Bolig bygget af stålplader

Et hus af stålplader lukkes hurtigt under opførslen og er enkelt at isolere. Solvarmen ledes ned i jorden og kan varme facaden op om aftenen og vinteren samt holde på jordvarmen under huset.

Lavenergihus med blå facade bygget af stålplader

Lavenergihus i Espergærde. Foto: Thermologica

Hvordan er et hus af stålplader bygget?

Et hus af stålplader har ydervægge af stål, som står på et vandret fundament af stål, som er placeret i bunden af en udgravning i jorden. Stålydervæggene går ca. 1 ½ meter ned i jorden. Hvis huset skal have kælder, forlænges stålpladerne nedad.

Ydervæggene af stålplader er ikke så tykke som almindelige ydervægge af mursten eller træ. Tykkelsen afhænger af, hvor mange etager huset har. Jo flere etager, jo tykkere skal stålpladen være for at kunne bære husets vægt.

Oven på stålvæggene rejses en almindelig tagkonstruktion af træ.

Stålvæggene isolerer ikke i sig selv, så huset skal isoleres med omkring 350 mm isoleringsmateriale i væggene på indersiden af stålpladen og 400 mm på loft og i gulv.

I gulvet isoleres der med standard flamingo (polystyren el.lign.), mens der i væggene og på loftet isoleres med isoleringsmateriale, der evt. kan blæses ind. Det kan fx være mineraluld, papiruld eller perlite.

Håndværkere i færd med at montere stålplader i udgravet rende i jorden

Stålplade monteres i udgravet rende. Foto: Thermologica

Huse af stålplader bygget i Danmark

Der er endnu ikke så mange erfaringer med stålpladehuse herhjemme, men i udlandet har man gennem mange år brugt stål i stor stil som skelet i højhuse.

Der er indtil videre kun bygget få huse af stålplader i Danmark.

Hvorfor er stålplader velegnede til lavenergihuse?

Et stålpladehus er et lavenergihus, dels fordi det er velisoleret og tæt, og dels fordi stålpladerne fungerer varmeledende.

Stålpladerne fungerer næsten som en slags jordvarmeanlæg, der henter varmen i jorden op i stålvæggen. Derved bliver temperaturen på ydervæggene lidt højere end temperaturen i luften om vinteren, og det nedsætter varmetabet gennem væggen.

Ved samlinger omkring vinduer, døre og installationer, fx afløb, vand, elkabler og ventilationskanaler, er det vigtigt at være meget omhyggelig med isoleringen og tætningen. Ellers smutter varmen ud gennem utæthederne.

Det er også vigtigt, at dampspærren er helt tæt og slutter tæt omkring alle samlinger. Dampspærren placeres en tredjedel inde i ydervæggen og i loftkonstruktionen (målt fra indersiden) for at forhindre fugt i konstruktionerne.

Huset vil normalt have et ventilationsanlæg med varmegenvinding. På den måde kan man opnå et godt og sundt indeklima i det tætte hus uden at spilde varme ved at lufte ud.

Ventilationsanlægget sørger både for at udskifte luften og holde luftfugtigheden nede, og det genbruger varmen fra den beskidte luft indefra til at varme den rene luft udefra op med.

Lavenergihus af stålplader under opførelse.

Lavenergihus af stålplader under opførelse. Foto: Thermologica

Et lavenergihus skal leve op til kravene i bygningsreglementet fra 2018 (BR18). I det står der under Øvrige bestemmelser, kapitel 25. §474: ”Boliger (…) kan klassificeres som lavenergiklasse, når bygningens samlede behov for tilført energi (…) pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 27,0 kWh/m2 pr. år”. Kravene til tæthed, transmissionstab, døre, vinduer og lignende er desuden skrappere end til almindelige huse.

For at opfylde kravene skal varmetabet gennem ydervæggen være lavt. Varmetabet angives som en U-værdi, og U-værdien skal normalt ned på omkring 0,10, hvis huset skal opfylde kravene til et lavenergihus. Hvis huset skal opfylde kravene til et passivhus, skal U-værdien ned på 0,08-0,1.

Stålplader bruges i passivhuse

Stålpladehuse er så velisolerede og tætte, at de kan bygges som passivhuse. Et passivhus behøver ikke noget fyr eller en anden varmekilde.

Det opvarmes alene med gratisvarmen fra solen, beboerne, det elektriske lys og installationerne, varmepumper og fra varmegenvindingen i ventilationsanlægget.

Hvordan ser et stålpladehus ud?

Et stålpladehus kan sagtens ligne et helt almindeligt hus både udefra og indefra, idet stålet kan være helt skjult inde i vægkonstruktionen.

Du kan få præcis den facadebeklædning, du har lyst til udenpå stålpladerne.

Hvis du gerne vil have et træhus, beklæder du bare huset med brædder. Og hvis du vil have et hus med murstensfacade, kan du også få det. Du kan også lade stålpladerne være synlige udefra. Vinduer og døre kan også placeres fuldstændig frit.

På indersiden ligner huset også et ganske almindeligt hus. På den indvendige side af stålpladen sættes der er skelet op til gipsvæggen. Når gipspladerne er monteret på skelettet, indblæses der isoleringsmateriale i hulrummet mellem stålpladen og gipspladen. Skelettet kan også udfyldes med isolering i batts, før gipsvæggen lukkes. I begge tilfælde skal der være stor fokus på dampspærren.

Hvilke fordele er der ved et lavenergihus af stålplader?

I Espergærde opførte et par civilingeniører i 1992 et parcelhus som demonstrationsbyggeri, som er blevet grundigt testet og dokumenteret af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DMI, KAB, Forskningscenter Risø og Aalborg Universitet (AAU). De fandt blandt andet, at huset:

  • Er meget behageligt at opholde sig i, da vægge, lofter og gulve er godt isolerede og derfor føles varme. Der er en meget lille temperaturforskel (under 1 grad) på overfladerne i huset.
  • Er tørt fra starten i modsætning til et traditionelt muret byggeri, som kan rumme meget byggefugt.
  • Kan benytte sig af genbrugt stål. Stålpladerne kan fx være fremstillet af stål fra gamle skibe, der er smeltet om.
  • Huset kan få de dimensioner, du ønsker, da stål kan bære meget og er et meget fleksibelt materiale.

Hvilke ulemper er der ved et lavenergihus af stålplader?

  • Tæt yder- og indervæg kan give fugttekniske udfordringer – almindeligvis bør den indvendige dampspærre/dampbremse være 10 gange tættere end den udvendige vindspærre. Det anbefales for at undgå, at varm fugtig luft kan trænge ud i ydervæggen, men hvis det alligevel skulle ske, så vil fugten ikke ophobes i væggen, men kunne diffundere videre ud til udeluften. Da stålpladerne på den udvendige side af ydervæggen må betragtes som meget tætte, stiller det rigtig store krav til montagen af dampspærren/dampbremsen og lufttætheden. Det anbefales derfor at konsultere en bygningsfysisk ekspert, inden byggeriet går i gang.
  • Byggeri med stålplader er ikke særlig udbredt endnu, så det er ikke sikkert, at kommunens tekniske forvaltning kender til det. Derfor er det en god idé at tage et møde med kommunen, inden du går i gang. Det kan måske lette sagsbehandlingen.
  • Det er helt sikkert ikke alle arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere, der kender til stålpladehuse. Derfor kan det være svært at finde rådgivere og håndværkere, der har erfaring med at bygge netop den type hus.

Der hersker en masse fordomme om huse af stål, bl.a. fordi huskonceptet er så nyt og anderledes i forhold til traditionel dansk byggestil. For eksempel tror mange, at det at bo i et stålhus er som at bo i en container, men sådan er det ikke. Stålet er normalt ikke synligt, men gemt inde i ydervæggen, og huset har et godt indeklima, bl.a. pga. ventilationsanlægget, som sørger for at holde luften frisk og uden fugt.

LÆS OGSÅ: Lavenergihus fra 2007

Tegning der viser, hvordan stålplader skal monteres i udgravede render i jorden

Stålplader monteres i udgravet rende. Foto: Thermologica

Hvordan kommer du i gang med at bygge et lavenergihus af stålplader?

Hvis du kunne tænke dig at bygge et stålpladehus, skal du kontakte firmaet Thermologica, som har patent på byggeprincippet. Firmaet kan enten levere præfabrikerede stålplader, der er skåret til i mål, eller pladerne kan skæres til på byggepladsen.

Enhver arkitekt eller bygningskonstruktør kan tegne et sådant hus, og enhver ingeniør kan lave de statiske beregninger. Men da konceptet ikke er ret kendt, vil det tage længere tid for dem, hvis de gør det første gang. Stål er dog et relativt simpelt at regne på.

Er et stålpladehus egnet til selvbyg?

Et stålpladehus er ikke egnet som et gør det selv-byggeprojekt. De store og tykke jernplader skal placeres rigtigt nede i jorden, og det er et arbejde, der skal udføres af professionelle med en kran.

Pladernes skal derefter fastholdes, så de får tilstrækkelig afstivning til at bære taget. Det er heller ikke en gør det selv-opgave. Når først den bærende konstruktion er opført, kan det videre arbejde udføres som for alle andre boliger.

Hvordan skal et stålpladehus vedligeholdes?

Stålpladerne i ydervæggen kræver ikke i sig selv vedligeholdelse. Stålet er beskyttet, så det ikke ruster (katodisk beskyttelse). Husets vedligeholdelse afhænger derfor af, hvilken facade du vælger at sætte uden på stålpladerne.

Det er derfor en god idé at have vedligeholdelsen med i overvejelserne, når du skal vælge husets facade. En pudset facade og en træfacade skal fx males med nogle års mellemrum, mens en muret facade stor set er vedligeholdelsesfri.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • DTH (nu DTU)
  • KAB
  • Carl Bro
  • DMI
  • Aalborg Universitet
  • Astma-Allergi Forbundet
  • Ingeniør Susanne Højholt

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab