Det er efterhånden ikke et nyt problem, at boligejere mange steder i landet oplever oversvømmelser af græsplæner, kældre og stuer efter perioder med kraftig regn.

Ulykken sker, når grundvandet står højt og jorden mættes med vand, der normalt ville sive ned i undergrunden, men som ikke har andre muligheder end at samle sig på overfladen. I perioder med tørke går problemerne i sig selv for senere at blusse op igen, når vi eksempelvis oplever et meget regnfuldt efterår som i år.

Tendensen er bedst illustreret ved, at vi lige nu har et meget højt grundvandsniveau i store dele af Jylland. Det samme havde vi sidst på året i 2014, 2015 og igen i januar 2018, hvor grundvandsoversvømmelser betød, at veje, kældre og græsplæner stod under vand. I 2016, 2017 og under sommeren 2018 var kniben til at overse.

Man skal kun en halv meter ned i jorden, før man rammer grundvandet, og det giver allerede nogle udfordringer i dag.
Lene Kimø, chef for teknik og miljø i Herning Kommune

Grundvandet driller fortsat

At problemet ikke er løst, bare fordi der ikke har været oversvømmelser i en periode, understreges i en ny rundspørge, som Momentum har lavet.

I undersøgelsen svarer 32 procent af de kommunale teknik- og miljøchefer, at de eller deres borgere de seneste 10 år hyppigt eller meget hyppigt har haft problemer som følge af grundvandsstigninger. Halvdelen svarer, at de har oplevet problemer enkelte gange.

Et af de steder, hvor man oplever, at højt grundvand giver boligejerne hovedpine, er Sunds i Herning Kommune.

- Man skal kun en halv meter ned i jorden, før man rammer grundvandet, og det giver allerede nogle udfordringer i dag. Samtidig giver separatkloakering i området flere udfordringer, for hidtil har fælleskloakken været med til at dræne området, siger Lene Kimø, chef for teknik og miljø i Herning Kommune, til Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening (KL).

Europæisk fokus på vestjysk problem med grundvand

Netop Sunds har været det danske omdrejningspunkt for det EU-støttede projekt TopSoil, som ventes afsluttet i februar 2020. Sunds er sammen med 16 andre byer i Europa blevet udpeget som pilotområde, fordi man forventer, at grundvandet her vil blive ved med at stige.

Sideløbende tætner Herning Vand kloakkerne, så de utætte kloakledninger ikke længere kan fungere som dræn i området. Herning Vand må nemlig ikke lægge nye drænrør, samtidig med at de reparerer de gamle kloakker. En blanding af forhold, der kan føre til hyppige oversvømmelser i fremtiden.

Et af formålene med TopSoil var dels at udarbejde forskellige scenarier for, hvordan problemerne kan vokse i takt med klimaforandringerne og dels at undersøge mulige løsninger.

Region Midtjylland, der har været primus motor for TopSoil, oplyser til Videncentret Bolius, at man i øjeblikket er ved at se nærmere på løsninger som at dræne Sunds for vand ved at lede vandet fra boligområder ud i et nærliggende vandløb.

Det er helt oplagt, at vandselskaberne hjælper. Vi har den fornødne viden og infrastruktur.
Benny Nielsen, afdelingsleder hos Herning Vand

Dem, der kan og vil hjælpe med grundvandet, må ikke

En af udfordringerne med at finde holdbare løsninger er, at udfordringerne er ekstremt lokale. På din grund kan vandet være få centimeter fra at oversvømme dit hus, mens naboen kan vandre tørskoet rundt i hele sin have.

Og når problemerne opleves forskelligt, bliver det sværere at finde kollektiv finansiering til løsninger – for hvorfor skal boligejeren på toppen af bakken betale for, at dem nede i dalen bliver oversvømmet?

Spildevandsselskaberne har flere gange meldt sig klar til at byde ind på opgaven, der kunne finansieres gennem de afgifter, man som boligejer i forvejen betaler. Men ifølge lovgivningen må vandselskaberne ikke hjælpe.

Loven om betalingsregler afgrænser nemlig de ydelser, som spildevandsselskaber må opkræve midler for, og det er et paradoks, hvis man spørger vandselskaberne.

- Det er helt oplagt, at vandselskaberne hjælper. Vi har den fornødne viden og infrastruktur.

- Når vi anlægger ledninger og derfor alligevel graver vores system op for at renovere, er det oplagt, at vi også tænker problemerne med grundvandet ind. Men det kan vi ikke, som lovgivningen er nu, har Benny Nielsen, afdelingsleder i Herning Vand, tidligere sagt til Videncentret Bolius.

Ifølge Benny Nielsen slås Holland med mange af de samme klimavanskeligheder som Danmark. Derfor ændrede den hollandske regering lovgivningen i 2010, så landets spildevandsselskaber fik lov til at tage sig af blandt andet problemer med stigende grundvand.

Med til historien hører, at forsyningerne lige nu gerne må lægge drænrør. Spildevandsselskabernes problem er, at de ikke må eje og drifte dem. De rør, de lægger, skal derfor overgives til en anden part som fx en grundejerforening eller et etableret drænlaug, der så kommer til at hænge på omkostningerne.

Flerhed af benspænd står i vejen

Også den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS har kigget nærmere på problemet med udgangspunkt i Frederikshavn Kommune og nærmere betegnet Skagen, hvor stigende grundvand også skaber bekymringer for byens indbyggere og virksomheder. Mange boligejere forsøger selv at løse problemerne ved at pumper terrænnært grundvand ud i kloakken, hvor det ryger videre til et renseanlæg, hvilket er dyrt for forsyningen.

I Skagen viste analysen, at balladen skyldes en kompleks cocktail af omstændigheder. Situationen i Skagen er speciel, da der et sammenfald mellem grundvandsmagasiner. Konkret mellem det såkaldt primære grundvandsmagasin, der ligger meget dybt og typisk er vores kilde til drikkevand, og det terrænnære grundvand, der ligger tæt på overfladen.

NIRAS fremhæver, at vandforbruget i byens husstande er faldet på grund af forskellige besparelser, så der bruges mindre vand, og samtidig bliver en række drikkevandsboringer i byen lukket som følge af for høje værdier af okker.

At vandforbruget falder er ikke en tendens, der kun observeres i Skagen. For 20 år siden brugte vi 200 liter vand om dagen per person, og i 2016 brugte vi i gennemsnit 104 liter, viser tal fra interesseorganisationen DANVA.

Oveni kommer manglende vedligehold af de private og offentlige grøfter og vandløb, der skal afvande byen. Analysen fremhæver desuden, at mange kloakledninger og private septiktanke i området, hvor grundvand tidligere kan have trængt ind, er blevet renoveret og tætnet over de senere år. Disse var i mange tilfælde hullede og fungerede derfor utilsigtet som dræn – akkurat som det har været tilfældet i Herning Kommune og mange andre steder i landet.

Skagen står desuden overfor en endnu større udfordring med et stigende havvandsspejl, der ventes at give området flere udfordringer end stigende grundvand.

Mange tiltag i spil

De mulige løsninger, NIRAS har anbefalet Frederikshavn Kommune at kigge nærmere på, tæller blandt uddybning af grøfter, pumpe- og slusesystemer samt systemdræning, hvor man i forbindelse med eksisterende gravearbejder kan lægge ekstra drænledninger i byen.

NIRAS oplyser til Videncentret Bolius, at i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at systemdræne hele byområder som Skagen, Sunds og flere andre særligt vestjyske byer, men også andre landsdele, vil det samfundsøkonomisk formentlig give mest mening, at forsyningen får opgaven.

Målt i udgifter til materialer er det en beskeden affære at lægge et drænrør, mens gravearbejdet er meget omkostningstungt. Derfor har spildevandsselskaberne en fordel, når de alligevel er ude at grave i kloakregi.

Højt grundvand kan være en god ting

Hvis vi ser bort fra spildevandsselskaberne, så er der også andre muligheder for at gøre noget. I et debatindlæg i branchemediet WaterTech argumenterer Hans Jørgen Henriksen, hydrolog og seniorrådgiver hos GEUS, for, at vi begynder at betragte de store mængder grundvand som en stor ressource.

- Ungt og rent grundvand kan vi genbruge til vanding i byer og i landbruget, bruge til køling på sommerdage, eller når hedebølgen rammer, eller infiltrere til opretholdelse af en ferskvandspude mod ind- og optrængende saltvand.

- Der skal tænkes i det hele vandkredsløb og på tværs af grænser og sektorer, hvis vi skal have det fulde udbytte og den fulde synergi af den nye ressource. Vi skal skabe blågrøn infrastruktur og undergrund, der kan absorbere og tæmme vandkredsløbet, skriver Hans Jørgen Henriksen.

I indlægget skriver seniorrådgiveren, at GEUS i øjeblikket arbejder på at lave en model, der med en høj detaljegrad kan gøre os klogere på, hvor, hvornår og hvordan der kan sættes effektivt ind mod det uvedkommende vand.

Politisk løsning venter forude

I Herning Kommune tænker Lene Kimø, chef for teknik og miljø, også i at finde vidtrækkende praktiske løsninger, hvor borgerne så vidt muligt skånes for at hænge på regningen.

- Vi har brug for at få kigget på og samlet lovgivningen vedrørende ekstra grundvandsdræn, for som det er nu, er der ingen, der har en pligt til at gøre noget ved det her vand. Hverken kommuner eller forsyningsselskaber, og det er derfor borgerne, der er i spil, og hvad gør vi så? De har jo heller ikke lyst til at få udgiften, siger Lene Kimø til Momentum.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere udtalt i en skriftlig kommentar til blandt andre Jyllands-Posten, at hun vil tage grundvandsproblemerne med i den kommende klimahandlingsplan, ”da klimatilpasning er et helt centralt spørgsmål for regeringen”.

På trods af gentagne forsøg har det ikke været muligt for Videncentret Bolius at få en uddybende kommentar fra miljøministeren til, hvilke konkrete initiativer der er i spil for at sikre, at der bliver fundet en løsning på grundvandsbesværet.