Boliger for singler – hvilke økonomiske muligheder har du?

Selv om renterne er lave, er det svært som single at låne penge til en bolig, for bankerne stiller større krav til rådighedsbeløb og jobsikkerhed. Læs, hvor dyr en bolig du har råd til som single.

Hvordan er økonomien for en single?

Singler eller husstande med kun én person har ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit en indkomst på i alt 286.000 kr. om året. Efter skat svarer det til ca. 16.000 kr. udbetalt om måneden. Tallet gælder for 2015. 

Når de forskellige udgifter til mad, tøj, faste udgifter som forsikring bil mv. er der omkring 6.500 kr. tilbage til husleje om måneden. Grundlaget for beregningerne finder du nederst i artiklen.

Det er dyrere at leve som single end par.

Det er dyrere at leve som single end par.

Hvilke muligheder har en single på boligmarkedet?

Som single har du i teorien lige så mange muligheder på boligmarkedet, som alle andre har. Du kan vælge mellem ejerlejlighed, lejelejlighed, andelsbolig, bofællesskab eller leje eller køb af hus. Per 1. januar 2017 bestod ca. en million af de 2,6 mio. danske husstande i øvrigt kun af én person – det svarer til 39 procent. 

Men generelt er det dyrere at leve som single, fordi udgifterne til el, vand, varme, licens og andre faste udgifter ikke halveres, selv om man bor én i stedet for to i en bolig. Og skattemæssigt er det også en ulempe at være single. I hvert fald når det drejer sig om at investere i bolig.

På grund af stramninger i lånemuligheder efter finanskrisen i 2008-09 kan det være svært både som single og som par at blive godkendt til køb af en ejerbolig. Reglerne for belåning er især strammet op i vækstområder som Århus og København, hvor priserne på ejerlejligheder er tordnet i vejret siden 2012.

Bolig må koste cirka 1 million kr.

Hovedreglen er, at du kan købe bolig for op til cirka 3,5 gange din årsindkomst og skal have et rådighedsbeløb på mellem 5.000 og 6.000 kr. månedligt. Med en gennemsnitlig indkomst som single på 286.000 kr. årligt er der lagt op til, at boligen må koste omkring 1 million kr., mens nettoydelsen helst ikke skal overstige 6.500 kr. om måneden.

Derudover kræver bankerne, at du stiller med mindst 5 pct. i udbetaling og helst har kontanter til at dække handelsomkostninger på cirka 20.000 kr. For boligkøb til cirka 1 million kr. skal du dermed kunne lægge cirka 80.000 kr. i kontanter.

Endelig er det en betingelse, at du ikke har væsentlige og udgiftskrævende lån, der kan ændre på gearingen – det vil sige, at de samlede lån helst ikke må være højere end de nævnte 3,5 gange din årsindkomst.

Ovenstående udtrykker de overordnede retningslinjer, som kan fraviges i både positiv og negativ retning. Har du en stor opsparing og gennem lang tid har vist din evne til at spare regelmæssigt op og har dokumenteret et beskedent privatforbrug, vil banken være mere positivt indstillet over for dit køb, end hvis det modsatte havde været tilfældet.

Derudover vil banken også se på, hvilken uddannelse du har, og hvordan din jobsikkerhed er. Hvis du er ufaglært eller har meget kort anciennitet i dit job, er det ikke sikkert, du får lov til at låne penge, selv om du lige nu har en ok indkomst. Det hele kommer an på, om de vurderer, at du sidder sikkert i dit job, og om det er realistisk, du vil stige i løn.

Beregn, hvad du kan købe bolig for

Med beregneren nedenfor kan du få en fornemmelse af, hvor meget du maksimalt kan købe ejerbolig for. Beregneren kan kun bruges i forbindelse med køb af ejerbolig, da der gælder andre låneregler for fx andelsboliger.

Før du bruger beregneren, skal du være opmærksom på, at udbetalingen mindst skal udgøre 5 pct. af købesummen. Du kan justere størrelsen af din udbetaling, så den udgør mindst 5 pct. 

Normalt må husstandens samlede bruttogæld ikke overstige 3,5 gange husstandsindkomsten. I de to storbyområder er der dog en tendens til, at gældsfaktoren kommer op på fire. Hvis du vil købe i Aarhus eller København, kan du overveje at justere gældsfaktoren til fire.

     
Hvis du er single og har en gennemsnitlig indkomst, er det mest realistisk at finde en lejebolig.

Hvis du er single og har en gennemsnitlig indkomst, er det mest realistisk at finde en lejebolig.

Overvej en lejebolig

Har du svært ved at finde en ejerbolig med den ”rigtige” beliggenhed, kan du undersøge mulighederne på markedet for leje-boliger. Med lidt held er det muligt at finde fremleje- og lejeboliger i den almennyttige boligsektor lidt uden for centrum af de større byer.

Privat udlejningsbyggeri i hovedstadsområdet er dog lukket land for en single med en beskeden indkomst. Ofte er der tale om nyere og eller gennemmoderniserede boliger, som alene i kraft af deres størrelse bliver for dyr for en single-indkomst.

En anden løsning kan være at vælge en delelejlighed eller en anden form for bofællesskab eller kollektiv. Den slags boformer vinder mere og mere frem, og fremtidsforskere spår, at der kommer endnu flere i fremtiden.

Hvis du er single med en gennemsnitlig indkomst, er der mange muligheder for at finde lejeboliger i Storkøbenhavn, Odense eller Aarhus.

Hvis du er single med en gennemsnitlig indkomst, er der mange muligheder for at finde lejeboliger i Storkøbenhavn, Odense eller Aarhus.

Hvilke muligheder er der i Storkøbenhavn?

Selv om boligpriserne er steget markant i København, har rentefaldet taget en del af brodden af de stigende priser. Med en indkomst på små 300.000 kr. årligt er du ganske vist udelukket fra at kunne investere i en to-værelses lejlighed i brokvartererne, men trækker du lidt uden broerne eller kan nøjes med en etværelses lejlighed, er der stadig gode muligheder på ejerboligmarkedet.

På Amager finder vi en lille et-værelses lejlighed på 26 m2 udbudt til 950.000 kr., hvilket giver en månedlig nettoydelse på 4.300 kr. Længere væk fra centrum i Herlev er det muligt at erhverve sig en to-værelses lejlighed til 1,1 million kr. og med en nettoydelse på 6.600 kr.

Vil du bo i de mest eftertragtede brokvarterer som Nørrebro og Vesterbro, er ejerboligmarkedet stort set lukket land. Bedste mulighed er et værelse i en delelejlighed, hvilket sagtens kan koste 5.000 kr. i månedlig leje – dog inkl. vand, varme og internet.

Markedet for lejeboliger er svært tilgængelig for singler med lavindkomst. Dels er udbuddet af de helt små lejligheder stærkt begrænset og dels bliver selv relativt dyre to-værelses lejligheder med en leje på 7.000 – 8.000 kr. lynhurtigt revet væk.

Hvilke muligheder er der i Odense?

Lege så snart vi har lagt hovedstadsområdet bag os, ser det mere fornuftigt for en single-økonomi, der gerne vil bo centralt for rimelig penge. I Odense finder vi eksempelvis en to-værelses lejlighed på 60 m2 beliggende kun 10 minutters gang fra banegården. 

Lejligheden er udbudt til 895.000 kr., hvilket giver en månedlig nettoydelse på 5.700 kr. En anelse tættere på centrum finder vi en lejelejlighed på 75 m2 til en månedlig leje på 6.275 kr. 

Bevæger vi os længere væk fra centrum finder vi både rækkehuse, mindre villaer og større ejerligheder i prisniveauet omkring 1 million kr.

Hvilke muligheder er der i Aarhus?

Århus er af de dyre byer, hvor den begrænsede plads inden for Ringgaden giver til tilsvarende begrænset udbud af boliger. Kravler vi lidt uden for Ringgaden dukker der imidlertid en række boliger med kort cykelafstand til Århus C.

Et par hundrede meter nord for Ringgaden tæt på Randersvej finder vi en lille et-værelses lejlighed udbudt til 950.000 kr. Inklusiv ejerudgift løber den månedlige nettoydelse op i 4.916 kr.

Små seks kilometer syd for Århus C finder vi i Grøfthøjparken en stor to-værelses lejlighed til 1,1 million kroner. Inklusiv ejerudgift giver det en månedlig netto-ydelse på 6.400 kr., hvilket en almindelig single-økonomi burde kunne bære.

Baggrund for beregningen af økonomi for en single:

Singler/enlige i Danmark har i gennemsnit en indkomst på i alt 286.000 kr. om året. Det viser tal fra Danmarks Statistik fra 2015. 

Der er selvfølgelig nogle, der tjener mere – men der er også studerende, der tjener langt mindre. Derfor er det ikke skævt at gå ud fra, at du som single i gennemsnit tjener cirka 23.800 kr. om måneden. 

Hvis du har børn eller ejer ejendom, har du forskellige fradrag, som har indflydelse på skatten. Men hvis vi går ud fra, du tjener en gennemsnitsløn og ikke har de store fradrag, betaler du cirka 33 pct. i skat af din indkomst, hvilket giver cirka 16.000 kr. udbetalt hver måned. 

Efter indregning af standardudgifter i form af el, varme, telefon, internet, licens, fagforening, a-kasse, forsikringer og opsparing resterer der et beløb på 12.500 kr., som skal dække rådighedsbeløb og husleje. Samlet set indebærer det, at der resterer cirka 6.500 kr. til brug for betaling af boligydelse.

De fleste kan i en periode leve for cirka 5.000 kr. til mad, tøj og alt andet forbrug, der ligger ud over udgifter til bolig. Men på sigt skal du alligevel regne med 6-7.000 kr. om måneden til forbrug, fordi der altid dukker uforudsete udgifter op til en tandlægeregning eller andet. 

Finanstilsynet tager udgangspunkt i et vejledende rådighedsbeløb på 5.000 kr. månedligt. Af forsigtighedshensyn har vi imidlertid valgt at tage udgangspunkt i et månedligt rådighedsbeløb på 6.000 kr.

Husk at du i mange tilfælde vil kunne søge om boligstøtte.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab