Hvem flytter ved skilsmisse?

Når en skilsmisse bliver en realitet, er det i 54 procent af tilfældene kvinderne, der flytter fra den fælles bolig. Særligt når det gælder skilsmisser, hvor parcelhuset er den fælles bolig, er det oftest mændene, der bliver boende, fremgår det af en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut 2007 (Nu: BUILD).

Årsagen er den enkle, at det som regel er manden, der tjener mest og derfor også har bedst råd til at blive boende med kun én indtægt.  

I de almennyttige boliger, er det derimod oftere kvinderne, der bliver boende. Men det har også en stor betydning, hvem der vælger skilsmissen. I mange tilfælde vil den part, der forlanger skilsmisse, også være den part, der forlader den fælles bolig,

Hvem skal betale husets udgifter indtil huset er solgt?

Begge ejere hæfter for alle udgifter indtil huset er solgt, men det vil falde naturligt, at forbrugsafgifter som el, varme og vand betales af den part, som bliver boende i huset.

Indtil huset er solgt og så længe kun den ene part bor i huset, optræder der nogle skattemæssige udfordringer. Den part som bor i huset, skal betale husleje til den part, som er fraflyttet.

Den aftalte husleje skal ligge nogenlunde på det niveau, som er gældende i området. Hvis markedslejen for et parcelhus på130 m2 udgør 6.000 kr. månedligt og hver part ejer en halvdel af huset, bør lejer i princippet betale 3.000 kr. månedligt til udlejer, som er den fraflyttende part.

I praksis er systemet dog ikke så firkantet. Hvis begge parter beholder huset som deres primære bolig og fastholder deres folkeregister-adresse på stedet, vil Skattestyrelsen ikke kunne stille noget krav i form af beskatning af gratis husleje eller beskatning af en fiktiv lejeindtægt.

Men i den situation, hvor den ene part reelt er fraflyttet boligen og har flyttet folkeregisteradresse, bør der udarbejdes en egentlig lejeaftale. I modsat fald kan Skattestyrelsen kræve, at lejer bliver beskattet af værdien af den gratis husleje og at udlejer bliver beskattet af en fiktiv lejeindtægt.

Hvor mange bliver boende i den fælles bolig?

En skilsmisse indebærer, at mindst den ene part skal finde sig en ny bolig hurtigt. I 70 procent af de opløste par i undersøgelsen fra SBi blev den ene part boende, mens den anden flyttede. Flytningerne var ofte til en midlertidig bolig som fx et sommerhus eller et lejet værelse.

Ifølge undersøgelsen vil en skilsmisse ofte føre til en omfattende krise, fordi så meget identitet og selvforståelse er bundet op på livet i kernefamilien, som forgår i boligen.

Ud over de følelsesmæssige konsekvenser, så er der også en masse økonomi involveret, når et par vælger at blive skilt. Ikke mindst kan det være vanskeligt at nå til enighed omkring en bodeling.

Hvad koster salg af ejerboligen?

Ved et salg af familiens ejerbolig bør man regne med samlede omkostninger på 4-6 procent af salgsprisen. Ved efterfølgende køb af en ny ejerbolig til en af parterne løber omkostningerne ved en standardfinansiering hurtigt op i 2-4 procent af købsprisen.

Bor familien i et parcelhus til 2,5 mio. kr. og efterfølgende investerer i en lejlighed til 1,2 mio. kr. til én af parterne, løber de samlede transaktionsomkostninger op i ca. 180.000 kr.

Fordeling af ejerskab af fast ejendom

Typisk vil hver af de to parter i et ægteskab hver eje halvdelen af deres fælles ejerbolig. I andre tilfælde kan den ene part stå som ejer af hele ejendommen eller med en ejerandel på over 50 procent.

Er ejendommen ejet af begge parter, vil bank og realkreditinstitut typisk forlange, at begge parter også hæfter for eventuelle lån i ejendommen.

Har ægtefællerne indgået en ægtepagt, kan aftalen indebære, at ejendommen holdes uden for  boopgørelsen.

Hvem har ret til at overtage boligen ved skilsmisse?

Ejer begge parter halvdelen af boligen, afgør de som udgangspunkt selv, hvem der skal overtage ejendommen. Kan parterne ikke blive enige, og kan spørgsmålet heller ikke afgøres ved en lodtrækning, kan ejendommen sættes på auktion, hvorefter parterne byder på ejendommen. Alternativt kan ejendommen sættes til salg i offentligt udbud.

Står den ene part som ejer af boligen, vil vedkommende have fortrinsret til at udtage aktivet af boet. Det vil sige, at han eller hun i realiteten køber ejendommen af boet til vurderingsprisen og dermed også får retten til at benytte boligen.

En undtagelse fra reglen betyder dog, at boligen kan tildeles den anden ægtefælle, "hvis boligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne af hensyn til hjemmets opretholdelse".

Hvad betyder ejerandelen for retten til at overtage boligen?

Som udgangspunkt spiller en større eller mindre ejerandel af boligen ikke den store rolle for retten til at tage boligen ud af boet.

Hvis begge parter ønsker at overtage boligen ved at købe aktivet ud af boet, gælder som udgangspunkt de samme regler, som hvis boligen var ejet ligeligt af de to parter.

I tvivlstilfælde kan det dog ikke udelukkes, at myndighederne vil skele til ejerfordelingen, når spørgsmålet om købsret skal afgøres. Ejer den ene part eksempelvis 99 procent af boligen, kan det være udslagsgivende for retten til at overtage ejendommen.

Bodeling ved skilsmisse - sådan fungerer det

Delingen af boet efter en skilsmisse finder i 95 procent af alle tilfælde sted i almindelighed ved et såkaldt privat skifte, der kan afsluttes med en bodelingsaftale.

Uenigheder om bodelingen ved skilsmisse

Hvis parterne ikke kan blive enige, finder bodelingen sted som et offentligt skifte, hvor skifteretten tager stilling til fordeling af boet. Hvis parterne ønsker at lade skifteretten ordne bodelingen, koster det en såkaldt ’skifteafgift’ til det offentlige.

Afgiften udgør 0,5 procent af boets brutto-aktiver, dog højest 10.000 kr. Dertil kommer udgifter til vurderinger og til salær til den bo-behandler, som skifteretten udpeger.  For et helt almindeligt bo, der omfatter en villa, en bil og en vis opsparing, løber udgifterne hurtigt op i 35-40.000 kr.

Hvis sagen afsluttes med et forlig, inden boet er taget under offentligt skifte, sparer parret skifteafgiften, men skal dog betale et gebyr til skifteretten på 400 kr.

Hvordan opgøres værdien af boligen?

Værdien af en fælles ejerbolig indgår i parternes opgørelse af boet. Er parterne  uenige om boligens værdi, kan de lade værdien fastsætte af en vurderingsekspert, eksempelvis en ejendomsmægler.

Ejendommens værdi og ejendommens gæld indgår i boet på linje med andre aktiver og passiver.

Hvad betyder en ulige ejerfordeling for gæld i fast ejendom?

I nogle tilfælde ejer de to parter i ægteskabet ikke lige meget af deres fælles bolig. Rent økonomisk betyder ejerfordelingen ikke noget, hvis begge parter er solvente. Ejendommens værdi og gæld gøres op og fordeles som henholdsvis aktiver og passiver hos de to parter.

Ejer manden eksempelvis 75 procent af boligen, bogføres tilsvarende 75 procent af ejendommens værdi i mandes boopgørelse. Bogføring af parternes gæld finder sted efter samme princip. I princippet kan den ene part dog stå som ejer af hele ejendommen, mens begge parter hæfter for gælden.

Er den ene eller begge parter insolvente, kan et ulige ejerskab få indflydelse på fordelingen af boet, da hver part hæfter for sin egen gæld, men skal deles om en eventuel positiv formue.

Hvad er forskellen på fælleseje og særeje?

Cirka 90 procent af alle ægteskaber har fælleseje. Formuefællesskabet omfatter alt, hvad parterne ejede før ægteskabet og har erhvervet sig i løbet af ægteskabet. Det gælder, uanset om der er tale om arv, tipsgevinster eller værdistigninger i boligen.

Ved særeje oprettes en ægtepagt, der angiver de nærmere betingelser for, hvad de to parter i ægteskabet personligt ejer. En ægtepagt udformes efter parternes ønske og typisk ved medvirken af en advokat.

Hvad betyder formuefællesskab?

Ved almindeligt fælleseje i ægteskabet indgår ægtefællerne i et såkaldt formuefællesskab. Formuefællesskabet betyder, at parternes aktiver og passiver lægges sammen ved ægteskabets ophør.

Derefter er hver ægtefælle berettiget til halvdelen af modpartens formue. Er der tale om negativ formue for en af parterne, skal han ikke dele gælden med sin ægtefælle. Med andre ord betyder formuefællesskab ikke, at man hæfter for hinandens gæld.

Har begge parter negativ formue, beholder hver især sin gæld, og der overføres ikke midler fra den ene part til den anden.

Begge bodele er negative:

Mandens bodel

Værdi (kr.)

Kvindens bodel

Værdi (kr.)

Kiosk og varelager

150.000

Villa

1.700.000

Bil

150.000

Opsparing

300.000

Aktiver i alt

300.000

Aktiver i alt

2.000.000

       

Skatte- og momsgæld

270.000

Kreditforeningslån

900.000

Varegæld

200.000

Studiegæld m.v.

1.200.000

Passiver i alt

470.000

Passiver i alt

2.100.000

       

Mandens bodel

-170.000

Kvindens bodel

-100.000

Kilde: Advokatkæden Ret og Råd.

Da begge bodele er negative, beholder hver part sine egne aktiver og passiver, og ingen af dem betaler et kontant beløb til den anden part.

En bodel er negativ:

Mandens bodel
Værdi (kr.)Kvindens bodelVærdi (kr.)
Kiosk og varelager
150.000Villa1.700.000
Bil150.000Opsparing300.000
Aktiver i alt
300.000
Aktiver i alt
2.000.000




Skatte- og momsgæld
270.000Kreditforeningslån900.000
Varegæld
200.000Studiegæld m.v.0
Passiver i alt
470.000
Passiver i alt
900.000




Mandens bodel
-170.000
Kvindens bodel
1.100.000

Kilde: Advokatkæden Ret og Råd.

Da gælden ikke deles, får manden lov at beholde sin gæld alene. Til gengæld modtager han halvdelen af hustruens formue, hvilket udgør 550.000 kr.

Begge bodele er positive:

Mandens bodel
Værdi (kr.)Kvindens bodelVærdi (kr.)
Kiosk og varelager
250.000Villa1.700.000
Bil150.000Opsparing200.000
Aktiver i alt
400.000Aktiver i alt
1.900.000




Skatte- og momsgæld
70.000Kreditforeningslån800.000
Varegæld
200.000Studiegæld m.v.0
Passiver i alt
270.000Passiver i alt
800.000




Mandens bodel
130.000 Kvindens bodel
1.100.000

Kilde: Advokatkæden Ret og Råd.

Da boet er positivt for begge parter, modtager hver part halvdelen af den anden persons formue. I eksemplet vil hver part gå fra skilsmissen med 615.000 kr. på lommen.