Interview. I grunden er det lidt underligt. Selvom alle kan blive enige om, at en sund og tryg bolig har afgørende betydning i vores liv, er det mere end 20 år siden, at Danmark har haft en minister, som kun er boligminister. 

Men nu er socialdemokraten Kaare Dybvad boligminister med stort B. Som mange af sine forgængere har han ikke et bijob som minister for integration, nordisk samarbejde, landdistrikter, trafik eller noget helt femte. Derfor kan han kaste sig helhjertet over at virkeliggøre sin vision om at skabe mere blandede byer, mere liv og stærkere fællesskaber, hvor vi bor.

Her har Kaare Dybvad boet

Trods sine kun 35 år har Kaare Dybvad personlige erfaringer med de fleste af de boligformer, vi kender. Han voksede op i provinsen, i et hus på landet i trygge omgivelser i Vipperød syd for Holbæk. Som ung boede han i en belastet ghetto på Nørrebro og senere i en velfungerende almen bolig – også på stenbroen i Indre København. I dag bor han sammen med sin kone og sine to små sønner på Christianshavn – et af hovedstadens hotte områder.

Så det er en minister, der bogstaveligt talt har noget at have det i, når han i sin karakteristiske lidt underspillede stil og dæmpede toneleje markerer skarpe holdninger til boligpolitik og fællesskaber.

Opbakningen til velfærdssamfundet skrider, hvis du kun bor sammen med folk, der minder om dig selv.
Kaare Dybvad, Boligminister (S)

Boligminister vil skabe godt naboskab og blandede byer

Ikke mindst det med fællesskaber er vigtigt for Kaare Dybvad, der har et erklæret mål om at være minister for et godt naboskab og mere blandede byer.  

 – Boligpolitik bliver alt for ofte kun til noget, hvor vi snakker om boliger og mursten. Men det er vigtigt at forstå, at det har en afgørende betydning for alle menneskers liv, hvem man omgås og lever med i det lokale fælleskab, som ens boligområde udgør, siger Kaare Dybvad.  

– Derfor skal der være mulighed for at skabe stærke lokale fællesskaber – uanset hvor man bor. Og man skal helst ikke kun bo i områder eller bydele, hvor alle bare ligner en selv. Det gælder om at sikre, at vi bor i blandede boligområder, understreger boligministeren.

Velfærdssamfundet opstår i de lokale fællesskaber

Hvorfor er det et problem, at velhavende akademikere bor i dyre rækkehuse i Kartoffelrækkerne i København, mens almindelige lønmodtagere må bo væk fra centrum i billige almene boliger?  

– Fordi opbakningen til velfærdssamfundet skrider, hvis du kun bor sammen med folk, der minder om dig selv. Velfærdssamfundet er ikke kun det, man får nede på kommunen. Velfærdssamfundet er først og fremmest det, man oplever sammen med andre, og der, hvor du indgår i en hverdag sammen med andre. Den forståelse for andre menneskers vilkår og problemer er nødvendig for at sikre, at vi også i fremtiden har opbakning til en samfunds-model som vores, hvor man betaler 45 procent i skat, betoner han. 

Boligminister vil have flere almene boliger

Sammenhængskraften i velfærdssamfundet hænger ifølge Kaare Dybvad direkte sammen med boligpolitikken. Hvis naboerne i parcelhuskvarteret og beboerne i opgangen er forskellige fra en selv, lærer man dem at kende og får større indsigt i og forståelse for deres måde at leve livet på.

Derfor har boligministeren et langsigtet mål om, at der skal bygges langt flere almene boliger – ikke mindst i de fire største byer, København, Aarhus, Aalborg og Odense.

 – Vi vil gerne op på, at en fjerdedel af alle nye boligbyggerier i byerne skal være almene boliger. Vi må erkende, at det i de senere år har været svært at leve op til den ambition, fordi grundene har været dyre, og priserne på materialer og håndværkere har været høje.  Det har medført, at kun en meget lille andel af nybyggeriet på landsplan er almene boliger. Det er vel helt nede på otte procent af nybyggeriet, siger han og pointerer, at det tal er alt for lavt. 

Kaare Dybvad understreger, at han ikke på nogen måde er modstander af de private ejendomme med lejligheder, som skyder op overalt i de større byers gamle industrikvarterer og havneområder. Han kan sagtens forstå, at det er attraktivt at bo langs havnefronten og på gamle industrigrunde, der ofte emmer af charme. 

Der skal være boliger til alle – også i København

Kaare Dybvad er meget opmærksom på, at mange unge drømmer om at blive boende i København eller Frederiksberg, når de stifter familie. Men skyhøje priser på ejerlejligheder betyder, at mange unge ikke har råd. 

– En elektriker og sygeplejerske kan måske godt købe en familiebolig i Ørestad. For her er der bygget meget, og priserne er lavere end andre steder i hovedstaden. Ørestad er det eneste sted i Københavns Kommune, hvor man i dag kan købe en familiebolig til under 3,5 millioner kr. Men hvis du er malersvend og pædagog, vil det være svært at købe bolig i København, medmindre du har en opsparing med hjemmefra, siger Kaare Dybvad.

Derfor finder han det også vigtigt, at der fortsat bygges mange ejerboliger i storbyerne.

  – Hvis der bygges meget, presser det grænsen ned for, hvor stor en indtægt og opsparing du skal have for at købe din egen bolig. Og så får flere fra middelklassen mulighed for at købe ejerlejligheder i storbyerne, mener han.

I København har der traditionelt været mange private, billige udlejningsboliger, men ikke så mange almene boliger i forhold til andre bykommuner. Men også disse billige boliger er ved at forsvinde, og dermed presses folk med moderate indkomster ud fra de attraktive bydele i København og på Frederiksberg.

Stop til aggressive investorer

Den tendens forstærkes af, at udenlandske kapitalfonde og danske pensionskasser i stigende grad køber op i den private lejeboligmasse, moderniserer boligerne og hæver huslejen markant. 

– Vi kan jo ikke bede udlejerne om at sænke huslejerne. Men vi kan sige stop, når vi ser den aggressive metode, som bliver ført fra blandt an det udenlandske investorers side. Vi kan ikke acceptere det, vi ser fra eksempelvis Blackstones side, hvor man presser folk ud af deres boliger for så efterfølgende at kunne hæve huslejen for nye lejere. Den metode bliver vi nødt til at sætte en stopper for, fastslår Kaare Dybvad.

Det er også på den konto, at boligministeren har noteret sin første store politiske sejr. 

Efter stort folkeligt og politisk pres, demonstrationer og en kritisk mediedækning måtte Blackstone i 2019 opgive at købe Den Sønderjyske By på Frederiksberg, der er en attraktiv samling af udlejningsboliger på Frederiksberg. Og i januar 2020 meddelte kapitalfondens danske del, der i mellemtiden har skiftet navn til Kereby, at huslejen skulle sættes ned for 300 boliger.

Vil lave politisk indgreb for lejestigninger

I boligministerens kontor på Slotsholmen har man med tilfredshed noteret sig, at Blackstone er begyndt at lytte. Men Kaare Dybvad mener stadig, at der skal laves et bredt politisk indgreb for at sikre sig imod, at folk med almindelige indtægter presses ud af deres velbeliggende lejeboliger.  

– Går du bare 30 år tilbage, havde du tre former for lejeboliger. Du havde de almene boliger, andelsboligerne og de private udlejningsboliger. De private udlejningsboliger var tit billigere end de almene boliger. Den model er nu under pres, beklager han. 

Den socialdemokratiske minister er kendt for at være meget ideologisk. Han er uddannet geograf og har skrevet bøgerne ”De lærdes tyranni” og ”Udkantsmyten”. Derfor kan han heller ikke nære sig for at kritisere tidligere borgerlige regeringer for at have skubbet til den skæve beboersammensætning i storbyerne.  

– Det var den borgerlige regering, der i 2005 liberaliserede lovgivningen omkring andelsboligerne, der har betydet væsentlig højere priser på andelsboliger lige siden. Mange private udlejningsboliger er også moderniseret og kommet op i pris. Så i dag har vi primært de almene boliger som det sted, hvor folk søger hen, hvis de ikke kan betale en høj husleje, siger Kaare Dybvad.

Stop nu københavneriet – provinsen styrer

Som altid, når Kaare Dybvad interviewes, kommer det til at handle rigtigt meget om København. Han skal hele tiden forholde sig til påstanden om, at alle vil bo i hovedstaden, og at mange kommuner i provinsen har problemer med fraflytning og boliger, der forfalder. Det irriterer ministeren lidt, for det er, som om mange overser, at udviklingen mange steder i landet er særdeles positiv. 

 – Der er rigtigt, at der på Lolland er problemer. Her flytter de unge væk, og nogle huse langs landevejene står forladte og tomme. Det samme gælder en håndfuld andre kommuner. Men det brede billede er helt modsat. Byer som Roskilde, Vejle og Herning vokser hurtigere end København og Aarhus. Det er vigtigt at holde fast i, at der er en enorm attraktivitet i mange af disse byer og lokalsamfund i provinsen, pointerer han.

Når du kommer ud til Tingbjerg om ti år, vil det være et attraktivt boligområde.
Kaare Dybvad, Boligminister (S)

Vandring fra land til by er ikke skåret i sten

Kaare Dybvad er heller ikke begejstret for den defensive tankegang om, at det næppe er muligt at stoppe vandringen fra land til by og affolkningen i mange landkommuner.  

– Hele opblomstringen af Herning-Ikast-området i 1970’erne og 1980’erne var der ingen, der havde forudset. Dengang var det Danmarks fattigste egn, men i snart mange år har Herning-området haft vækst, siger han og fremhæver, at det har skabt en opblomstring med arbejdspladser, kultur og nye, spændende boligområder. 

Når alle taler om, at alle flytter til København, er det, fordi dem der snakker om det, selv har gjort det. Eller også har de børn, der er flyttet til hovedstaden. 

Ministerens pointe er, at vi skal have et mere nuanceret billede af, hvordan Danmarkskortet ser ud og have blik for, at alle byer, store såvel som små, er under konstant forvandling.

– I dag er det svært at forstå, at København for bare 25 år siden var tæt på at gå konkurs. Man havde igennem årene inden haft en massiv forslumring af brokvartererne. Dengang kaldte man Vesterbro for Danmarks største slumkvarter. Nørrebro var også slum. En del af Nørrebro blev kaldt for den sorte firkant, fordi politiet satte en sort knappenål på opslagstavlen for hver børnesag, de blev kaldt ud til, noterer han og gør opmærksom på, at det kun er et kvart århundrede siden. 

Lolland og Tingbjerg kan blive attraktive boligområder

Kaare Dybvad medgiver, at der er kommuner og byer som af historiske årsager har tilbagegang. 

– Her må vi rive huse ned. Man må gerne gøre det endnu mere, og staten vil gerne bidrage til det.
Lolland er et eksempel på et område, hvor der i fremtiden vil være færre beboere, men det udelukker ifølge Dybvad ikke, at det bliver et attraktivt sted at bo. 

– På Lolland vil man hellere have, at der er en socialt balanceret sammensætning blandt beboerne, og netop en blandet sammensætning af beboere kan give nogle stærke lokalsamfund, mener han. 

Som boligminister er det også Kaare Dybvad, der skal sikre en mere blandet beboersammensætning i det, man i folkemunde kalder ghettoerne. 

I 15 almene boligområder skal der rives boliger ned, sælges og ombygges i tusindvis af familieboliger i et opgør med det, som politikerne kalder parallelsamfund.

Ghettoer i positiv udvikling

Men ministeren ser optimistisk på fremtiden. 

– Når du kommer ud til Tingbjerg (område i udkanten af København på ”ghettolisten”, red.) om ti år, vil det være et attraktivt boligområde, og vi vil se en skole med en elevsammensætning, der minder om det, vi ser i resten af København. 

Hvad gør de godt i Tingbjerg? 

– Man bygger en masse rundt om Tingbjerg, så der kommer private boliger og en helt anden beboersammensætning. Det var arkitekten Steen Eiler Rasmussen, der tegnede Tingbjerg, og hans store ambition var, at det skulle være et blandet område. Det måtte ikke være lige så kedeligt som rigmandskvartererne, men der måtte heller ikke være den bissetone, der var i arbejderkvartererne. Sådan blev Tingbjerg jo ikke. Det blev allerede tidligt i 1990’erne et udsat boligområde. Men nu bygger man et par tusinde boliger. Der kommer nye butiksområder og et nyt bibliotek. Jeg tror, det bliver et godt område for mange at bo i. Til den tid vil vi sige, at det var godt, at der blev stillet nogle ret markante boligpolitiske krav, og at vi havde et højt ambitionsniveau, siger Kaare Dybvad.