Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse

Som husejer er det dit ansvar, at nedløbsrør, tagrender, brønde og kloakker på din grund fungerer, så regnvandet bliver ledt væk. Et grønt tag, en faskine eller en regnvandstank kan være løsningen.

En fyldt tagrende giver oversvømmelse

Oversvømmelse af din grund opstår som regel, hvis der kommer så meget nedbør på en gang, at afløbssystemet ikke kan nå at bortlede vandet. Foto: Mitch Aunger

Hvordan bortledes regnvand fra din grund?

Vand er en af de helt store syndere, når det gælder skader på huse. For selvom huse godt kan tåle at blive våde, kan de ikke tåle at stå og soppe i vand gennem længere tid. Derfor er det i høj grad i din egen interesse, at regnvandet bortledes hurtigt fra din grund, så det ikke kan nå at gøre skade på dit hus.

Normalt bortledes vandet på følgende måde:

  • Når regnvandet rammer taget på dit hus, løber det ned ad tag og skotrender til tagrenden og videre ned til nedløbsrøret.

    • Nedløbsrøret fører vandet fra taget til en nedløbsbrønd i jorden der, hvor nedløbsrøret ender.
    • Fra nedløbsbrønden løber vandet videre gennem den del af kloakken, som ligger i jorden inde på din grund, og videre ud til det fælles hovedafløbssystem ude i vejen.
    • Hovedafløbssystemet opsamler vandet fra alle grunde i området og fører det videre til et rensningsanlæg.
    • På rensningsanlægget passerer vandet først en rist, som renser det for blade og andre grovere urenheder. Derefter føres det videre til et sandfang, hvor sand, jord og grus bundfældes. Endelig renses vandet både biologisk og kemisk for at fjerne organiske stoffer, fosfor og kvælstof.
    • Fra rensningsanlægget føres det rensede vand til vandløb, søer eller havet.

Hvorfor opstår oversvømmelser?

Oversvømmelser kan ske fordi vandet ikke kan komme hurtigt nok væk fra din grund og/eller fordi vandet ikke kan ledes bort i kloakkerne og derfor bliver presset op i boligerne igennem gulvafløb og/eller toilet.

Oversvømmelser opstår som regel af en eller flere grunde:

  • Et usædvanligt kraftigt og/eller langvarigt regnvejr (skybrud).

    • Store mængder sne, som smelter i løbet af kort tid (tøbrud).
    • En nærliggende sø eller et vandløb, som går over sine bredder.
    • Utætte, tilstoppede eller dårligt fungerende afløb og kloakker.
    • Underdimensionerede afløbsledninger.

For små hovedafløbsledninger

Det er meget forskelligt hvordan hovedledningerne i vejen er dimensioneret, i hvilken stand de er, og om det er separeret kloaksystem. Der er hovedledninger, som er over 100 år gamle, men de er ikke nødvendigvis dårlige af den grund. Mange ledninger er blot ikke dimensioneret til de skybrud, som vi oplever i stigende grad. De kan klare at lede vandet væk i de fleste situationer, men ved ekstra kraftige regnskyl kan der komme så meget vand på en gang, at afløbsledningen blive fyldt helt til bristepunktet.

Regnvandsbassiner

For at komme store oversvømmelser til livs har man i flere kommuner bygget regnvandsbassiner, også kaldet overløbsbygværker, hvortil vandet kan løbe, hvis vandstanden i hovedafløbsledningen bliver for stor. I regnvandsbassinet bliver vandet midlertidigt opbevaret, indtil hovedafløbsledningen igen har plads til at lede det videre til rensningsanlægget. På den måde kan man i mange situationer undgå oversvømmelse af huse og kældre i området.

Hvilke pligter har du som husejer med hensyn til bortledning af regnvand?

I Bygningsreglementet står der, at man skal sikre at vand fra tage kan bortledes til afløb. I praksis betyder det, at der er krav om at tagvand ledes ned i tagrender, som så leder vandet videre til enten til kloakken eller til en faskine, som du har på grunden, hvis du har tilladelse til dette. 

Kommunen kan give tilladelse til at undlade tagrender, fx på sommerhuse eller mindre bygninger, bar vandet ikke løber ind på nabogrunden. 

Stråtage kan fx ikke have tagrender, så derfor kan det oftest godt tillades, at der ikke monteres tagrender på stråtage. Man skal også følge reglerne i afløbsnormen, hvor der bl.a. står. "Regnvand, der falder inden for grundens grænser, skal bortledes gennem et ledningssystem, såfremt der ellers ville opstå gener i form af dryp eller oversvømmelser."

Afløbsnormen stiller krav om, at der skal være afløb fra:

  • Tag
  • Terrasse
  • Altan
  • Større lodrette facader
  • Åbne kældernedgange og lyskasser
  • Større arealer med fliser eller anden fast belægning
  • Terræn, hvor nedsivning kan give anledning til gener eller skader på bygninger

Som boligejer er du altså ansvarlig for at vedligeholde og reparere den del af afløbssystemet, som du selv ejer.

Hvor ophører dit ansvar?

Som regel er du ansvarlig for den del af kloakledningerne, som ligger på din side af skellet, mens kommunen er ansvarlig for den del af kloaksystemet, som ligger uden for din grund. 

Hvis der er noget galt med kloakken, fx hvis den er tilstoppet eller er utæt, kan det imidlertid være svært at afgøre, om problemet findes i din eller kommunens del af kloakken. I det tilfælde må du kontakte den kommunale kloakforsyning og få hjælp.

Private veje

Hvis du bor på en privat vej eller en privat fællesvej, kan dele af kloak- og afløbssystemet i vejen være dit og dine naboers ansvar. Villaejere på private veje har nemlig i visse tilfælde ansvaret for kloakker og afløbsledninger, som ligger i deres vej. 

Hvis du bor på en privat vej, er det derfor en god idé at sætte sig ind i, hvilke dele af kloakken der er dit eller jeres fælles ansvar. Så kan du sørge for, at kloakken jævnligt bliver efterset og vedligeholdt. 

Hvis der konstateres alvorlige fejl eller skader i kloakken, kan du/I godt blive pålagt at reparere dem. Det er også en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og høre, om den evt. dækker. Skader på kloakker og afløb kan være dyre at reparere.

LÆS OGSÅ: Genbrug af regnvand

Tegning af en sandfangsbrønd. Arkivfoto.

Hvordan tjekker du, om afløbssystemet virker ordentligt?

For at undgå oversvømmelser og fugtskader på huset bør du jævnligt tilse hele afløbssystemet, dvs. nedløbsrør, render, brønde og kloakker, som skal fungere, for at regnvandet hurtigt kan blive ledt væk fra din grund.

Du bør jævnligt tilse alle:

  • Skotrender
  • Tagrender
  • Nedløbsrør
  • Tagbrønde/Nedløbsbrønde
  • Kloakbrønde

Skotrenderne, som er placeret der, hvor to tagflader møder hinanden, er vigtige, fordi de samler store mængder vand fra de to tagflader og leder det ned til tagrende og nedløbsrør. Derfor bør du jævnligt tjekke, om der er revner, utætheder eller andre skader i eller langs med skotrenden. 

Desuden bør du jævnligt rense skotrenden for blade, grene og snavs, så vandet hurtigt og uhindret kan løbe gennem og ned til tagrende.

Tagrender og nedløbsrør skal også jævnligt tjekkes for skader og utætheder. Fjern flere gange om året blade og skidt fra tagrenden og undersøg, om nedløbsrøret er tilstoppet.

Nedløbsbrøndene eller tagbrøndene er de brønde, som tagnedløbene ender i. I brøndene er der sandfang, som fanger sand, grus, blade, grene, og jord, der bliver ført med regnvandet ned i brønden. For at undgå, at nedløbsbrønden stopper til og svømmer over ved kraftige regnskyl, bør brønden renses en gang om året. 

Kloakken kan også få skader eller blive tilstoppet, men det er vanskeligt selv at komme til at tilse den. I gennemsnit holder en kloak 50-80 år. Når en kloak bliver utæt,tilstoppet eller der er mange rødder i sker det typisk omkring samlinger eller ved riste og brønde. Hvis du har mistanke om, at der er noget galt med kloakken, kan du få en kloakmester til at lave en tv-inspektion af den. En tv-inspektion udføres af en kloakmester, der vha. kameraer undersøger kloakledningen for defekter. 

Du kan kontakte dit forsikringsselskab, hvis tv-inspektionen viser, at der er skader på kloakken.

Grav en faskine i jorden til overskydende regnvand

En faskine kan aflaste kloaksystemet, da det holder på vandet i en længere periode og sendere vandet ned langsomt. Arkivfoto.

Må du selv ændre på dit afløbssystem?

Du må godt selv opsætte og reparere skotrender, tagrender og nedløbsrør, dvs. de dele af afløbssystemet, som ligger over jorden. Alt arbejde med at tilkoble, ændre eller reparere afløbsinstallationerne i jorden må kun udføres af en autoriseret kloakmester. 

Vær opmærksom på, at du skal søge tilladelse hos kommunen, hvis du vil have en kloakmester til at etablere nye afløbsinstallationer eller ændre på de eksisterende afløbsinstallationer i jorden. 

Hvis arbejdet kræver, at du graver i offentlig eller privat vej, skal du desuden søge en særskilt tilladelse hos vejmyndighed eller vejbestyrelse.

Hvad kan du ellers gøre for at undgå oversvømmelser?

  • Du kan sørge for, at du har en grund, hvor jorden er så porøs, at den kan optage store mængder vand, som falder på den. 
  • Du skal sikre dig, at dine brønde og kloakledninger er intakte og rensede. 
  • Du kan etablere en faskine eller en regnvandstank, så regnvandet ikke belaster det offentlige system. 

Faskine

En faskine er en slags kasse eller hulrum med en masse sten i jorden, som regnvandet ledes ned i. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet - lidt som en meget mindre udgave af et kommunalt regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ud i den omgivende jord. En faskine aflaster derfor kloaksystemet. 

Det er selvfølgelig vigtigt, at faskinen er dimensioneret, så den er stor nok til at rumme alt det vand, der kommer fra taget ved et kraftigt regnskyl.

Grønne tage

Et grønt tag har en tagbelægning af stenurter eller andre planter. Et grønt tag er ikke blot kønt at se på. Taget kan også - uden at skade huset - optage op til halvdelen af den nedbør, der falder på taget. Dermed kan et grønt tag bidrage til at forebygge oversvømmelser og aflaste kloaksystemet ved kraftige regnskyl. 

Hvis du vil etablere et grønt tag, skal du tjekke, om det er tilladt ifølge lokalplan og/eller servitutter for dit område og din grund.

Genbrug af regnvand

Du kan også aflaste kloaksystemet ved at lede regnvandet til en regnvandstank under jorden, så du senere kan genbruge vandet til fx toiletskylning, tøjvask og havevanding. 

I mindre målestok kan du opsamle vandet i en regnvandstønde, som tilsluttes nedløbsrøret. Vandet fra tønden kan bruges til bilvask og havevanding.

Hvad kan du yderligere gøre for at sikre dit indbo og din bolig?

Tjek for fugtpletter

Benyt en middelsvær regnbyge som anledning til at tjekke loft og tagkonstruktion for fugtpletter på træværket eller småpytter på gulvet. Det er tegn på utætheder, fx pga. løse, revnede eller skæve tagsten, hvilket kan medføre alvorlige vand- og fugtskader, næste gang regnen for alvor falder. Reparér taget, hvor det er nødvendigt.

Tjek vandpytterne foran huset

Opstår der let vandpytter op ad dit hus, skyldes det typisk, at belægningen skråner ind mod huset. Det øger risikoen for fugtskader i sokkel og ydermyre. Tag fliserne op og læg dem, så de i stedet skråner væk og kan lede vandet bort. Bed evt. en professionel brolægger lave det korrekte fald.

Hæv dine ting i kælderen

Opbevarer du malerier, dyre tæpper, computere eller andre værdigenstande i kælderen, så placér dem forsvarligt over gulvniveau.

Brug plastflyttekasser

Bruger du kælderen som opbevaringsplads, kan du erstatte nederste lag flyttekasser med kasser i kraftig plast, så du undgår at indholdet bliver vådt, hvis der kommer vand.

Installér højvandslukke

Har du problemer med opstigende kloakvand i et guldafløb i kælderen, kan du få installeret et højvandslukke på afløbet. Det koster ca. 10.000-12.000 kr., og skal installeres af en autoriseret kloakmester. Skal der højvandslukke på et toilet, er prisen dog snarere 20.000-30.000 kr., fordi den skal være af en bestemt motoriseret type udstyret med alarm, der kan klare fækalieholdigt vand. Køb og installér aldrig de billige såkaldte TH kontraventiler, hvor en lille bold spærrer for opstigende vand. De svigter ofte – og har reelt ikke været lovlige at installere siden 1994. 

Luk højvandslukke manuelt inden regn

Har du højvandslukker til wc eller afspærrelige afløb i kælderen, bør du lukke dem manuelt, når der varsles voldsom regn. Husk, at du skal efterse og rense højvandslukker en gang om året. Ellers risikerer du, at de ikke virker efter hensigten.

Forhøj kanten til udvendig kældertrappe

Hæv kant og første trin til din udvendige kældertrappe, så vandet ikke kan løbe ned i kælderen.

Hav automatisk pumpe i huset

Har du kælder, bør du altid have mindst én kraftig pumpe i huset til at fjerne indtrængende vand. Tager du på ferie i en længere periode, kan du overveje at lade den stående tændt med autostart aktiveret og slangen rullet ud, så den selv begynder at pumpe, hvis der bliver vådt på gulvet. Bor du særligt udsat, kan du kombinere med en benzindreven pumpe, så du også kan pumpe vandet væk under strømsvigt.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Tekniq Her halter huset, Ulrik Hovmand, forlaget Bolius, soo6SBIByg Erfa

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab