Sådan sikrer du dit hus mod indbrud

Vi kan blive meget bedre til at sikre vores boliger mod indbrud. Det handler om at kende boligens svage punkter og gøre noget ved dem. 

Danskerne kan generelt blive væsentligt bedre til at sikre sig mod indbrud.

Skalsikring er et eksempel på tiltag, som du kan gøre for at sikre din bolig. Det går ud på at forstærke døre, vinduer, låse og mure, altså en sikring af husets skal. 

Nabohjælp og sikring af vinduer, døre og låse forhindrer bedst indbrud

Forskning viser, at skalsikring er en effektiv metode til at beskytte sin bolig. Men mange danskere har ofte kun i nogen grad skalsikret deres hjem og kan generelt gøre meget mere for at sikre deres hjem, viser en undersøgelse foretaget af Bo trygt!

Nabohjælp, hvor man i nabolaget holder øje med hinandens huse, og om der er mistænkelige personer i området, er i høj grad også med til at forebygge indbrud.

Derudover kan du fx klippe hækken ned og koble en bevægelsessensor sammen med udendørs lys, så en tyv ikke kan bryde uforstyrret ind, få det til at se ud, som om der er nogen hjemme i dit tomme hus og mærke dine værdifulde ting. 

Hvis du er i tvivl, om dit hus er sikret godt nok mod indbrud, kan du bestille et gratis indbrudstjek, der foretages af medlemmer af Låsesmed Foreningen.

Jo flere tiltag, desto bedre

Forskning viser, at du bedst undgår indbrud, hvis du kombinerer to eller tre af tiltagene sammen med grundlæggende forbedring af døre, låse og vinduer.

Læs mere om de forskellige ting, du kan gøre mod indbrud, her, og klik videre for at få flere oplysninger. 

Vinduer

Mange tyve bryder ind i huset ind gennem vinduet. Start derfor med at sikre dine vinduer.

Der er mange metoder til tyveri- og indbrudssikring af vinduer. Du kan fx sætte glaslisterne fast med sikkerhedsskruer og sætte indbrudsikre beslag på, så vinduerne bliver meget svære at bryde op.

Bliv klogere på, hvordan du sikrer dine vinduer her

Sådan sikrer du glaslister med sikringsskruer

Låse til døre

Montér en ekstra lås i hoveddøren med cirka 40 centimeters afstand til den anden lås. Hvis du har to låse i din dør, gør du arbejdet dobbelt så besværligt for tyven, og det bliver sværere at komme ud med større ting som fladskærme.

Den ekstra lås skal kunne låses med nøgle både inde- og udefra. Lås den kun, når hjemmet forlades. 

Sådan monterer du en ekstra lås

Mange tyve bryder ind i huset ind gennem vinduet. Start derfor med at sikre dine vinduer.

Låse, der er ældre end ti år, eller som viser tegn på slid, bør skiftes ud. Skift til en lås med borebeskyttelse i cylinderhus og tromle og med høj dirke- og kopieringssikkerhed. Låsecylinderen bør udskiftes ca. hvert femte år.

Montér et indvendigt dørgreb med kode eller nøgle på terrassedøren og en evt. kælderdør, så tyven ikke kan bruge døren som flugtvej. Hvis dørgrebet er med nøgle, skal du lade nøglen sidde i, mens du er hjemme, så det er let for dig og familien at komme ud. 

Læs, hvordan du vælger de rigtige låse

Døre

Det er en god idé at installere en indbrudssikret yderdør, der kan modstå indbrud i minimum tre minutter. Yderdøre er hoveddør, kælderdøre, terrassedøre, havedøre, køkkendøre, altandøre, glasdøre og bagtrappedøre.

Vælg den rigtige lås til døren

Montér et indvendigt dørgreb med kode eller nøgle på terrassedøren

Døren skal være solid og slutte tæt til karmen. Samtidig skal karmen være ordentligt fastgjort til murværket.

Alle yderdøre bør have en solid konstruktion med gode og sikre låse.

Hvis din dør er mindre solid, kan du forstærke den ved at sætte en stålplade eller en krydsfinerplade fast på dørens inderside.

Læs mere om, hvordan du indbrudssikrer dine døre

Nabohjælp

Undersøgelser viser, at systematiseret nabohjælp kan forhindre hvert femte af alle indbrud i et nabolag. Tyve bryder sig nemlig ikke om, at naboer holder øje med hinandens huse, og om der er fremmede på vejen, for så risikerer de at blive opdaget.

Den mest effektive nabohjælp, er den, du kan finde på nabohjælp.dk eller via Nabohjælps apps. Du kan fx dele beskeder om mistænkelig adfærd og indbrud med alle andre nabohjælpere i dit nabolag og fortæller dine mest betroede naboer, at du tager på ferie via en digital feriekalender.

Læs mere om og tilmeld dig Nabohjælp her

Lys

Du kan foregive at være hjemme, hvis du installerer sensor- eller timeraktiveret lys i din bolig, der kan tænde i de mørke timer.

Du kan også sætte sensor- eller timeraktiveret lys udendørs - fx de steder tyven kan finde på at bryde ind, som mørke kælderskakte, vinduer og terrassedør. Så får tyven sværere ved at 'arbejde' uforstyrret, og der er større chancer for, at naboer opdager, at der er ubudne gæster på spil.

Mærkning med UV-pen eller indgravering

En tyv prøver ofte at sælge tyvekoster videre, men det er svært, hvis de er mærkede. Derfor er det en god idé at mærke dine ejendele og ’fortælle’ tyven det ved fx at sætte klistermærker på din boligs yderdøre.

Systematiseret nabohjælp kan forhindre hvert femte af alle indbrud i et nabolag

Via politiet kan du få stillet Operation Mærkning-udstyr gratis til rådighed. Det vil sige udstyr, der kan benyttes til at mærke sine ejendele med usynlig UV-pen eller indgravering.

Hvis du alligevel får stjålet nogle ting, er der større chancer for, at du kan få dem tilbage, fordi de derved nemmere kan spores. 

Usynlige mikrodots – eller DNA-mærkning

En ny mærkningsmetode er usynlige mikrodots, der også kaldes DNA-mærkning.

Teknologien kan gøre det lettere at registrere sine ejendele i centrale databaser og dermed også lettere at spore dem, hvis de bliver stjålet.

Det er ikke dokumenteret, at alarmer har en indbrudsforebyggende effekt

Der findes ikke studier, som dokumenterer effekter af mærkning med mikrodots, men teknologien kan potentielt set have større virkning på tyvene end gamle ordninger. 

Værdiboks/pengeskab

Det kan også være en god idé at installere indbruds- og brandsikre værdibokse/pengeskabe i dit hjem til opbevaring af værdigenstande eller særligt betydningsfulde ting. 

Alarm

Alarmer er blevet et udbredt fænomen i mange hjem, men det er ikke dokumenteret, at de har en indbrudsforebyggende effekt. Enkelte studier viser, at alarmer i sig selv ikke afskrækker tyve fra at begå indbrud. 

Alarmer er tilsyneladende ikke effektive, medmindre de kombineres med, at du samtidig indbrudssikrer dine vinduer, låse og døre bruger nabohjælp. 

Snyd tyven og gør det vanskeligt at bryde ind

Der findes en række taktiske kneb, som også kan hjæpe med at holde tyven fra at bryde ind i din bolig. Det gælder både om at snyde tyven og om at gøre arbejdet som indbrudstyv så vanskeligt som muligt.

Her er nogle eksempler:

  • Sæt en timer på dine radio, eller brug et såkaldt fake-tv, der får det til at se ud som om, at dit tv er tændt. 
  • Tænk over, hvor synlige dine særligt værdifulde genstande er fra gaden. Kan man se dine designermøbler, smykker eller lignende gennem vinduerne ude på gaden?
  • Klip hækken eller begræns plankeværkets højde. så de højst er 1,6 meter og gerne kun en meter høje. På den måde er der ikke gode gemmesteder omkring boligen, som kan give tyven 'arbejdsro'.  
  • Hvis der er buske eller bevoksning tæt på huset, som kan give ly for en indbrudstyv, bør du overveje at klippe dem ned eller fjerne dem.
  • Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind i din bolig. 
  • Efterlad børnenes legetøj, cykler, skateboard og lignende omkring huset, så det ser ud, som om det lige er blevet brugt. Det signalerer, at der er nogen hjemme i huset.  

Sådan sikrer du dit redskabsskur