Her kommer tyven ind i dit hus

Når en tyv bryder ind i et hus, sker det oftest gennem stuevinduet eller terrasse- eller altandøren.

Det viser en undersøgelse, som YouGov lavede for Forsikring og Pension i 2012, hvor 458 danskere, der havde haft indbrud i deres helårsbolig inden for de seneste 5 år, svarede på, hvordan tyven skaffede sig adgang til deres bolig.

Det er den seneste undersøgelse, der er blevet foretaget.

I parcelhuse brød 37 procent ind gennem stuevinduet, mens 20 procent brød terrasse- eller altandøren op. I række-, kæde- eller dobbelthus var tendensen den samme, men her skete færre indbrud gennem stuevinduet og flere gennem terrasse- eller altandøren - generelt var der flere indbrud via døren.

Hvor kom tyven ind?

Parcelhus/villa (%) Række-, kæde- eller dobbelthus (%)
Stuevindue 37 29
Terrasse- eller altandør 20 28
Hoveddør 8 13
Kældervindue 8 10
Bagdør 7 12
Kælderdør 3 7
Andet 20 15
Ved ikke 1 -

Svarene giver lidt over 100 procent, da respondenterne har kunnet afgive flere svar.

Hvordan bryder tyven vinduet op?

En tyv kommer typisk ind ad et vindue ved at fjerner ruden ved at pille udvendige lister af, bryder og åbne rammen med et koben eller en skruetrækker, bore vinduets træramme ud og fjerne vinduet eller knuse ruden.

Du kan bl.a. nedsætte risikoen for et indbrud gennem dine vinduer betydeligt ved at sætte glaslisterne fast med sikkerhedsskruer, fuge glasset fast til falsen og sætte sikkerhedsbeslag på vinduerne.

Sådan monterer du sikringsbeslag på dine vinduer

Sådan indbrudssikrer du dine døre

Du kan bl.a. indbrudssikre dine døre bedre ved at forstærke med en stålplade eller en krydsfinerplade på dørens inderside, hvis døren ikke er så solid, installere et sikkerhedsslutblik i dørkarmen og forsyne alle yderdøre med to låse, som sidder med minimum 40 centimeters afstand. Den ene lås skal være med indvendig vrider, ekstralåsen skal være med nøgleindstik fra begge sider. Låsecylindrene bør udskiftes hvert femte år, og låsene bør være Forsikring & Pension-registrerede låse, klasse blå eller rød. 

Sådan monterer du en ekstra lås

Terrassedøren bør have en indvendig lås – enten en kodelås eller en lås med nøgle. Husk også at sikre glaslisterne i terrassedøren med sikringsskruer, hvis der er glas i døren.

Få et indbrudstjek

Hvis du er i tvivl, om dit hus er sikret godt nok mod indbrud, kan du få et gratis indbrudstjek af en låsesmed, der er medlem af Låsesmede Foreningen.

Bestil indbrudstjekket her

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Forsikring & Pension. Der er i alt gennemført 458 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 12. november-3. december 2012.

Montering af greb med lås i terrassedør