Hvad må du fyre med i brændeovne og pejse?

Du må kun fyre med rent og tørt træ i brændeovne og pejse. Rent træ er træ, der ikke er blevet behandlet på nogen måde. Godt træ til afbrænding er almindeligt kløvet træ - fx skovhugget træ eller træ fra haven

Undgå overfladebehandlet eller på anden måde behandlet træ. Det gælder bl.a.:

  • Trykimprægneret træ
  • Træ behandlet med maling
  • Gamle sveller eller lign.
  • Træ der har været anvendt i boligen på synlige steder idet det ofte indeholder lim, lak og/eller sæberester
  • Husholdningsaffald som mælkekartoner, plastic, farvede reklamer og blade hører heller ikke hjemme i en brændeovn eller pejs

Sidstnævnte to typer kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, der frigives ved forbrændingen og dermed forurener luften. Det frarådes også, at du bruger kul og koks i din brændeovn, da det på længere sigt kan ødelægge ovnen på grund af de høje temperaturer under forbrændingen. Fra 1. januar 2019 er det ikke længere tilladt at fyre med koks. Årsagen er, at det forurener en del blandt andet med svovl, nikkel og vanadium.  

Brug optændingsblokke eller avispapir i mindre mængder til at tænde op med - kombineret med optændingspinde eller små tørrede kviste og grene. Det går hurtigt og nemt. Husk at tænde op ovenfra, som Miljøstyrelsen anbefaler. Det giver klart den mindst forurenende forbrænding og er den metode, der giver mindst røg.

Hvilket brænde er bedst?

Der findes tre forskellige typer af brænde til brændeovne og pejse, men de færreste brændeovne kan bruge dem alle:

  • Almindeligt kløvet træ i forskellige træsorter
  • Træbriketter udført af presset savsmuld som enten blokbriketter eller runde stave.
  • Træpiller udført af presset savsmuld med en diameter på typisk 6 til 8 mm

Almindeligt kløvet træ kan bruges i de fleste pejse og brændeovne, medmindre du fx har en træpilleovn, som er specielt beregnet til fyring med træpiller.

Træbriketter er fremstillet af komprimeret savsmuld og har en høj brændværdi.  

Hvad giver den bedste forbrænding?

Der findes flere forskellige typer træbriketter på markedet, og nogle har højere brændværdi end andre. 

Nogle typer af briketter indeholder større mængder af barkrester, som giver en mere uren forbrænding. De runde og hårdt komprimerede briketter giver typisk en renere forbrænding end de firkantede blokbriketter.

Hvis du vil fyre mest miljømæssigt korrekt, skal du vælge brænde og ikke briketter. Almindeligt tørt brænde brænder mere rent end briketter

Hvad betyder brændværdien?

Et kg brænde har stort set lige stor brændværdi - uanset trætype. Det vil sige, at et kilo gran i store træk har samme brændværdi som et kg bøg. 

Men de forskellige træsorter har forskellig massefylde. Massefylde angiver forholdet mellem vægt og fylde. 

En m3 tørret grantræ vejer omkring 370 kg, mens en m3 tørret bøg vejer cirka 580 kg. Omregnet betyder det, at 1,6 m3 tørret gran giver lige så meget varme som 1 m3 tørret bøg.

Det betyder, at en brændeknude af en træsort med høj brændværdi (høj massefylde) afgiver varme i længere tid end en brændeknude med lavere brændværdi (lavere massefylde). 

Massefylden (densiteten) på forskellige træsorter

Træart

Rumtæthed

Rumtæthed

 

(Kg tørstof/m3)

(Kg/m3 ved vandindhold på ca. 18%)

Bøg

580

710

Eg

570

700

Ask

570

700

Elm

565

690

Birk

540

620

Ahorn

500

660

Bjergfyr

490

600

Pil

460

560

El

440

540

Skovfyr

430

520

Lind

420

510

Gran og poppel

370

450

Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side.

Kilde: trae.dk

Hvorfor skal brændet være tørt?

Det er vigtigt, at brændet er så tørt som muligt, inden du fyrer med det. Tørt brænde brænder bedre og forurener mindre end fugtigt brænde. 

Fugtigt brænde afgiver mere vanddamp under forbrændingen, og det medfører, at forbrændingen foregår ved en lavere temperatur. Ved lavere temperatur opstår der mere sod og flere sundhedsskadelige partikler i brænderøgen. 

Hvad er forskellen på ovntørret og lufttørret brænde?

Ovntørret brænde er så at sige blevet “bagt” i en stor ovn for at blive tørt. Lufttørret brænde er derimod blevet tørret udenfor på naturlig vis.

Der er ikke forskel på ovn- og lufttørret brændes brændværdi. Men hvis du skal bruge brændet med det samme, er det en god idé at købe ovntørret brænde. Når leverandøren skriver, at brændet er ovntørret, betyder det, at det er klar til at smide direkte i brændeovnen eller pejsen, når du modtager det.

Hvis brændet er lufttørret, kan det betyde, at det skal tørre nogle måneder endnu, før det er klar til at blive brugt.

Uanset om du køber ovntørret eller lufttørret brænde, er det for en sikkerheds skyld en god idé at tjekke træets fugtighed, før du smider det i brændeovn eller pejs.

Hvor fugtigt må brændet være?

Opskåret og kløvet træ leveres ofte med en fugtprocent på omkring 20 til 22 procent, men brændet må helst ikke indeholde mere end 18 procent fugt og gerne mindre, når du brænder det. 

Hvis du tager det næsten tørre brænde ind i huset en uges tid, før det skal bruges, vil det normalt kunne nå at tørre, så det har en passende fugtprocent ved afbrændingen.

Hvor længe skal nyfældet brænde tørre?

Gode råd om tørring af brænde:

  • Brændet skal kløves inden tørring ellers tager det væsentlig længere tid at tørre. Det er desuden sværere at kløve tørt brænde.
  • Sørg for, at der er godt med luft hele vejen rundt om brændestablen.
  • Placer gerne brændestablen på en palle, så der også kommer luft til bunden af stablen.
  • Undgå at placere brændestablen op ad en husmur, da det ikke bliver tilstrækkeligt ventileret. Hvis det skal placeres op af en mur er en sydmur dog en mulighed. Den får mest sol.

For at få fugtigheden i det nyfældede træ ned på de anbefalede 18-20 procent inden det brændes, skal det tørre ud i cirka 1 år. 

For træsorter som bøg, eg og birk med større massefylde, kan der endda gå længere tid, før træet er tørt nok. Du kan let måle fugtigheden i dit brænde med en træfugtmåler, som kan købes i mange byggemarkeder. 

Brændet tørrer bedst i perioden fra april til september og allerbedst i maj og juni. 

I september/oktober er det en god idé at tage det næsten tørre brænde, som du skal bruge i løbet af vinteren ind i læ for regn og sne. Du kan fx opbevare brændet i et skur eller bryggers.

Hvordan sammenligner jeg priserne på brænde?

For at kunne sammenligne priserne hos forskellige forhandlere, må du skaffe dig viden om følgende:

  • Hvilken træsort er der tale om?
  • Hvordan er mængden af brændet opgjort (rummeter, skovrummeter eller kasserummeter)?
  • Hvilken længde har brændestykkerne, og er brændet kløvet?
  • Hvor meget fugt er der i brændet ved leveringen?
  • Skal du selv hente brændet, eller bliver det leveret

Hvor kan du købe brænde og hvor er det billigst?

Der er flere forskellige måder at få fat i brænde på. Prisen afhænger dels af træsorten og dels af, hvor stor en indsats du selv vil yde for at få brændet i hus. Det letteste, men også dyreste, er at købe træbriketter eller færdigkløvet og opskåret brænde fra en af de mange forhandlere, der sælger brænde over nettet.

Det billigste og mest tidskrævende er selv at gå i skoven og hente dit brænde (sanke brænde). Det foregår typisk i det tidlige forår og kræver tilladelse fra skovdistriktet eller skovfogeden. 

Du kan enten hente brænde fra træer, der allerede er fældet og opskåret, eller du kan selv fælde, opskære og kløve træet. De forskellige sankemetoder aftales med den enkelte skovejer eller skovfoged 

Se mere på naturstyrelsen.dk.

Det er svært at få et overblik over, hvor det er billigst at købe brænde. Et godt råd er at starte med en søgning på internettet. Her kan du sammenligne tilbuddene fra forskellige forhandlere. Husk at sikre, at det er de samme måleenheder du sammenligner.

Hvordan måles mængden af brænde?

Det kan være lidt af en jungle at finde det bedste tilbud på brænde, bl.a. fordi forhandlerne bruger forskellige måder at opgøre mængden af brænde. Der tales både om rummeter, skovrummeter og kasserummeter.

En rummeter brænde er den mængde brænde, der kan være i en brændestabel, der er 1 meter høj, 1 meter bred og 1 meter lang. Brændet skal være kløvet og opskåret i ens længder og stablet relativt tæt uden for meget luft mellem de enkelte stykker brænde som den på billedet.

En skovrummeter kaldes det, når man har en tilsvarende stabel brænde, der ikke er kløvet eller opskåret. Brændestykkerne er normalt lidt længere. Da der er mere luft omkring brændet her, er der reelt mindre brænde i en skovrummeter end i en almindelig rummeter.

En kasserummeter kaldes det, når brændestykkerne er smidt hulter til bulter i en kasse på 1 x 1 x 1 m i stedet for at blive stablet pænt. Her er der endnu mere luft omkring de enkelte brændestykker, og en kasserummeter rummer derfor mindre end både en skovrummeter og en almindelig rummeter brænde.