Brandsikre bygningsdele

Det er vigtigt, at dit hus er bygget, så det ikke går op i lys lue på ganske kort tid i tilfælde af en brand. Derfor stiller bygningsreglementet en række krav om brandmodstandsevnen til flere af konstruktionerne og bygningsdelene i.

Bestemte dele af huset skal kunne stå imod ild og flammer.

Bestemte dele af huset skal kunne stå imod ild og flammer.

Hvad vil det sige, at et hus er brandsikkert?

En bygningsdels modstand over for brand bliver fastlagt i en brandprøvning, hvor bygningsdelen bliver bygget ind i et brandkammer og udsættes for en brandpåvirkning, der ligner en rigtig brand mest muligt. Der er en fælles europærisk metode til test af brandmodstandsevnen. Flere materialer prøves ikke da man har erfaring for deres brandmodstandsevne. Det kan fx være beton og tegl. 

Selv testen er kompliceret og kræver certificering for at kunne udføre den. I Danmark er det fx Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, der kan udføre brandprøvningstest.Hvilke brandklasser findes der?

I øjeblikket er Danmark ved at overgå fra de danske brandklasser, der hidtil har været gældende, til nye fælleseuropæiske brandklasser. I en overgangsperiode gælder både de "gamle" danske brandklasser og de nye europæiske brandklasser.

Når alle gængse eksisterende bygningsdele er afprøvet og klassificeret efter de nye europæiske prøvninger, udgår de "gamle" danske brandklasser.

De "gamle" danske brandklasser
I Danmark har bygningsreglementet hidtil skelnet mellem to brandklasser for bygningsdele:

    • Brandsikre bygningsdele (BS), der skal være fremstillet af ubrændbare materialer, f.eks. stål, gips, glas, mursten, mørtel, beton og mineraluld.
    • Branddrøje bygningsdele (BD), der skal kunne modstå brand, men som helt eller delvist kan være fremstillet af brændbare materialer fx træ som kan være branddrøj i lang tid.  Tit er de brændbare materialer kapslet ind i et materiale, der er ubrændbart.

     

Efter brandklassen angives det tidsrum, som bygningsdelen kan modstå brand, f.eks. betyder BS-60, at konstruktionen er brandsikker i 60 minutter. Tidsangives som 30, 60 eller 120. 

Der findes en del flere gamle brandklassifikationer men der er alle erstattet af de europæiske brandklasser.

De nye europæiske brandklasser
De nye europæiske brandkrav beskrives ud fra flere forskellige ting:

  • R (resistance) står for bygningsdelens bæreevne under brand.
    • E (integrity) står for bygningsdelens evne til at holde flammer og gasser ude.
    • I (insulation) står for bygningsdelens evne til at holde varme ude. 
    • W Stråling
    • M mekanisk påvirkning
    • C selvlukkende (anvendes fx ved døre)
    • S tæthed mod røggennemtrængning
    • G Modstandsevne mod skorstensbrand
    • K Brandbeskyttelsesevne

     

Ud over de forskellige bogstaver deles klasserne også op i bærende eller ikke bærende bygningsdele,  

Bygningsdelens brandmodstandsevne angives i minutter ligesom i de danske brandklasser. For eksempel kan kravet til en bærende bygningsdel være R 30, altså at bygningsdelen skal bevare sin bæreevne i 30 minutter under en brand. 

De tre bogstaver R, E og I kan enten optræde sammen eller hver for sig. For eksempel betyder brandklasse REI 30, at bygningsdelen både bevarer bæreevnen og holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter. Denne betegnelse bruges kun på bærende bygningsdele. . Brandklasse EI 30 betyder, at bygningsdelen holder flammer, gasser og varme ude i 30 minutter og anvendes kun på ikkebærende bygningsdele.

Hvordan finder du af, hvilken brandklasse en bygningsdel har?

Som regel kan producenten af de forskellige byggematerialer oplyse dig om, hvilken brandklasse en bestemt bygningsdel har. 

Du kan også finde eksempler på forskellige konstruktioner, der opfylder brandkravene til huse, Brandteknisk vejledning 30 "Brandtekniske eksempler" fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Eller i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, som er tilknyttet Bygningsreglementet. Begge anvisninger henvender sig dog primært til fagfolk i byggebranchen. 

I det hele taget er det svært som almindelig husejer uden byggeteknisk viden at finde ud af, hvordan man i praksis opfylder bygningsreglementets brandkrav. Vi vil derfor anbefale, at du søger råd hos en bygningssagkyndig fx. en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, hvis du skal i gang med at bygge et nyt hus, en tilbygning eller en større ombygning. 

Som bygherre er du selv ansvarlig for at dit byggeri lever op til bygningsreglementets krav. Men det er jo også i din egen interesse, at dit hus er brandsikkert og ikke går op i flammer og røg på ganske kort tid, hvis uheldet er ude.

Hvilke brandkrav gælder for eksisterende huse?

Eksisterende huse skal være bygget, så de opfylder de krav, der var gældende på det tidspunkt, da de blev bygget. Det gamle hus skal altså ikke opfylde nye brandkrav, der løbende bliver indført i bygningsreglementet, dog med visse undtagelser bla. med døre til trapperum i etageejendomme  

Hvis der ikke foreligger detaljerede tegninger af dit hus, kan det være svært at kontrollere dets brandsikkerhed uden at ødelægge det. Det kan være nødvendigt at bryde igennem vægge eller etageadskillelse for at se, hvordan de er opbygget. 

En bygningssagkyndig kan som regel komme med et kvalificeret bud på, hvor brandsikkert dit hus er. Han eller hun har normalt et godt kendskab til, hvilken byggeteknik og hvilke materialer der typisk blev brugt på det tidspunkt, hvor huset blev opført.

Hvilke brandkrav gælder, hvis du bygger om eller bygger til?

Hvis du skal i gang med en større ombygning af dit hus, eller du vil bygge en ny tilbygning eller 1. sal til huset, skal du være opmærksom på brandkravene.

  • Hvis du bygger en tilbygning eller foretager en større ombygning, der kræver byggetilladelse, skal det nybyggede opfylde brandkravene i det gældende bygningsreglement.
  • Hvis du laver en mindre ombygning, der ikke kræver byggetilladelse, f.eks. ændrer på en bærende væg eller en etageadskillelse, må den nye konstruktion ikke være brøndmæssigt ringere end den gamle konstruktion.

      Ændrer du eksempelvis på loftskonstruktionen i din kælder for at få større rumhøjde, skal den nye loftskonstruktion være i minimum samme brandklasse som den gamle. Det mest optimale er selvfølgelig, at den nye loftskonstruktion lever op til de nye brandkrav, men det er ikke et krav i bygningsreglementet. 

      Du skal også tænke på brandsikkerheden, hvis du f.eks. laver et hul i en bærende eller stabiliserende væg eller gennem en etageadskillelse til et rør eller en ledning.  Derfor skal du huske at lukke hullet på en sådan måde, at bygningsdelen bevarer sine brandmæssige egenskaber. 

      Hullet skal lukkes med et materiale, der er ubrændbart og slutter tæt omkring eventuelle installationer, der er trukket gennem hullet, og tæt til hullets yderside. Eksempler på brandtætninger kan findes i Brandteknisk vejledning 31 "Brandtætninger", der er udgivet af Dansk Brandteknisk Institut.

      Hvilke brandkrav gælder for nye huse?

      Huse skal opfylde de brandkrav, der gælder på det tidspunkt, hvor byggetilladelsen bliver udstedt.

      I villaer og andre fritliggende enfamiliehuse er hovedreglen, at de bærende og stabiliserende bygningsdele - dvs. ydervægge, de bærende  indervægge skal kunne modstå. Dvs. den de skal have brandklasse R30 30 eller som den gamle danske brandklasse var , BD 30.

      Bærende bjælker og søjler - skal kunne modstå brand i 30 minutter uden at miste deres styrke/bæreevne og de skal derfor have brandklasse R30 og den samme danske betegnelse BD 30.

      Huse, der enten har kælder eller 1. sal
      Hvis huset enten har kælder eller 1. sal, skal etageadskillelserne  være mindst brandklasse REI30, (Bæreevne, integritet, Isolation)BD-30 eller REI 30. Det vil sige, at etageadskillelsen her skal kunne modstå branden i 30 minutter.

      Huse, der både har kælder og 1. sal
      Hvis huset både har kælder og 1. sal, er brandkravene strengere:

      • De bærende og stabiliserende bygningsdele i kælderen skal være mindst brandklasse BD-60 eller R 60. Det vil sige, at bygningsdelene her skal kunne modstå branden i 60 minutter.
      • Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage eller mellem stue og 1. sal skal mindst være BD-60 eller REI 60.
      • En af husets etager - enten kælderen eller førstesalen - skal være brandmæssigt adskilt fra resten af huset, idet trapperummets vægge og lofter/gulve mindst skal være brandklasse BD-60 eller EI 60 - enten i kælderen eller på førstesalen.
      • På samme etage skal der være en dør ind til trapperummet, som kan modstå brand i 30 minutter. Dørene i BD-60/EI 60-adskillelsen skal være brandklasse BD-dør 30 eller EI230-C.

              Bygninger med skrappere brandkrav
              I en del huse er der skærpede brandkrav. Det gælder for:

              • Huse, der ligger mindre end 2,5 meter fra skellet, hvor ydervæggen skal være mindst brandklasse BD-60 eller EI 60, så ilden ikke spreder sig så hurtigt til naboens hus.
              • Huse med stråtag eller andet brandfarligt tag, hvor opholdsrum og soveværelser, der ligger lige under taget, skal have vægge og lofter, der er mindst brandklasse BD-30 eller REI 30. Desuden skal stråtækte huse placeres længere fra naboens skel og fra andre bygninger.
              • Rækkehuse, kædehuse og lejligheder, der ligger tæt på eller er bygget sammen med nabohuset. Her skal den væg, der adskiller husene, være mindst BD-60 eller EI 60.
              • Lejligheder. Her er kravene væsentligt skrappere end for enfamiliehuse, da man i en boligblok bor meget tættere, og det tager væsentligt længere tid at redde folk ud af en brændende bygning på flere etager.
              • Men brandklassificeringen er blevet så kompleks at det kraftigt kan anbefales at man tager en rådgiver med på hjælp.
              Eksempel på branddrøj ydervæg.
Venligst udlånt af Hornsherredhus

              Eksempel på branddrøj ydervæg.

              Venligst udlånt af Hornsherredhus

              Hvilke materialer er mest brandsikre?

              Hvis du vil have et meget brandsikkert hus, skal bygningsdelene være lavet af ubrændbare materialer som f.eks. gips, mursten og beton.

              Selvom materialerne er ubrændbare, vil ilden efter et stykke tid kunne påvirke deres styrke og bæreevne. Derfor er selv de ubrændbare materialer stadig kun brandsikre i et bestemt tidsrum, f.eks. 60 eller 120 minutter.

              • En muret ydervæg vil altid opfylde kravene til brandklasse BS-60, hvis den er isoleret med enten glasuld eller stenuld, og hvis indervæggen er muret eller består af betonelementer, letklinkerbeton eller porebeton. Alle disse materialer regnes for at være ubrændbare.
              • En ydervæg af træ vil opfylde kravene til brandklasse BD-30, hvis ydervæggene er opbygget af en udvendig træbeklædning, er isoleret med mineraluld og har en indvendig beklædning med f.eks. et lag krydsfinér og et lag gips.

              LÆS OGSÅ: Røgalarmer

              Illustration af halvstensvæg tegnet af Jan Pasternak.

              Illustration af halvstensvæg tegnet af Jan Pasternak.

              Illustration af gipsvæg tegnet af Jan Pasternak

              Illustration af gipsvæg tegnet af Jan Pasternak

              Eksempler på brandsikre og branddrøje indervægge

              • En indvendig væg af mursten (halvstensvæg) eller en 10 cm tyk letbetonvæg opfylder brandklasse BS-60, hvis væggen ikke er højere end 2,6 meter.
              • Moderne indervægge af gips er branddrøje og lever fuldt ud op til brandkravene til bærende og stabiliserende vægge i enfamiliehuse. Afhængigt af hvor mange lag gips væggen beklædes med og den øvrige opbygning af væggen, vil den enten opfylde brandklasse BD-30 eller BD-60.

              Hvilke materialer er særligt brandfarlige?

              Du bør altid undgå at beklæde vægge og lofter med bløde plader, f.eks. bløde masonitplader/opslagstavleplader og andre bløde træfiberplader, da de er meget brandfarlige.

              De bløde plader blev indtil 1972 brugt i stort omfang til bl.a. efterisolering af vægge i ældre huse. Du bør fjerne pladerne, hvis de stadig findes i huset. Føles vægge eller lofter bløde og eftergivende, når du trykker på dem med fingrene, er de formentlig beklædt med de brandfarlige plader.

              Du må godt beklæde vægge og lofter i dit enfamiliehus med brændbare materialer som f.eks. træbeklædning. Du skal dog sikre dig, at den beklædning, du vælger, overholder kravene i bygningsreglementet til beklædninger.

              Kilder og henvisninger

              Kilder:

              • Bygningsreglementet BR08 Bygningsreglementet BR10 "Småhuse". SBI-anvisning 189.
              • StatensByggeforskningsinstitut "Brandsikring af byggeri". Dansk Brand- ogsikringsteknisk Institut. 2. udgave, 2005
              • "Træbygninger. Brandbeskyttelsessystemer og brandstopm.v." Brandteknisk vejledning 33.
              • Dansk Brand- og sikringstekniskInstitut "Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger forinstallationer". Brandteknisk vejledning 31
              • Dansk Brand- ogsikringsteknisk Institut "Brandtekniske eksempler. Bygningsdele og beklædningerm.v.". Brandteknisk vejledning nr. 30
              • Dansk Brand- og sikringstekniskInstitut "Lærebog i brandtjeneste". Beredskabsstyrelsen

              Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

              Indhold i denne artikel

              Bolius - et helejet Realdania selskab