Når man er en familie i den øvre middelklasse i Brasilien, er man vant til at få hjælp til de fleste ting i og omkring boligen. Ikke fordi man har fine fornemmelser, men fordi det bare er sådan, det er i Brasilien.

Rengøringsfolk, hushjælp, barnepiger og nogle gange også chauffører hører med til et almindeligt familieliv. Selv mindre bemidlede familier har oftest en enkelt ’maid’ boende.

Ingen hushjælp i Danmark

Der bor en række danskere i Brasilien, og Videncentret Bolius har fundet 5 af dem. Læs om dem her:

  • Frank købte faldefærdigt bordel i Sao Luis for 100.000 kroner
  • Rasmus bor i Rios største favela
  • Fra Aabybro til Rio
  • Portner og vagter passer på Charlotte i Sao Paulo

Det var en af de største forandringer i hverdagen for Ricardo Viana Vargas og hans kone og 2 døtre på 17 og 13, da de flyttede til Danmark for 4 år siden i forbindelse med hans job som diplomat.

- Det var så anderledes, at man pludselig skulle gøre alle de praktiske ting selv. Men vi havde besluttet, at når vi flyttede til et land som Danmark, så skulle vi også leve, som danskerne gør. Så nu handler vi ind, laver, mad og gør rent og kan faktisk rigtig godt lide denne livsstil. Vi har ingen maid, for nu er jeg maid, griner Ricardo Viana Vargas.

Fra 7 til 2 badeværelser

En del af omvæltningen var også, at familien flyttede fra deres 400 m2 store hus med 7 badeværelser i Belo Horizonte til et lille byhus i Store Kongensgade i København. Der er nemlig ofte mange badeværelser i brasilianske boliger – i mange boliger er der i hvert fald et badeværelse pr. familiemedlem, så alle har tid til at gøre sig klar om morgenen.

- At der var mindre plads kunne vi godt leve med, men det var virkelig et chok for os, at der kun var et enkelt reelt badeværelse. Nu er vi flyttet til et dejligt hus i Rungsted, hvor vi har mere plads, men vi har stadig kun 2 badeværelser. Efterhånden har vi dog vænnet os til det, siger Ricardo Viana Vargas.

Køkkenet har ført til fællesspisning

En anden stor forskel er køkkenet og den centrale rolle, det har i de danske hjem.

- I Brasilien havde jeg en kok, der havde arbejdet for mig i 15 år, og jeg fik aldrig lov til at komme i køkkenet, fordi kokken ikke ville have, jeg skulle blande mig. Her i Danmark har man kæmpe samtalekøkkener, og det har betydet meget for vores familieliv.

- Udover, at vi selv laver mad, er vi begyndt at sætte os ned alle 4 og spise vores måltider sammen. Det har vi aldrig gjort før. Vi var vant til, at vi bare hver især spiste noget, når vi havde tid og behov for det, fortæller Ricardo Viana Vargas.

Brasilianer: Danske køleskabe er alt for små

Selv om de danske køkkener er store, synes Ricardo Viana Vargas dog, vores køleskabe er alt, alt for små. Og han og hans familie købte straks et ekstra køleskab, da de flyttede hertil.

- I Brasilien køber vi normalt ind nogle få gange om måneden, og så handler vi stort ind i store markeder, der minder om Metro eller Inco. Det kræver jo også mere opbevaringsplads, end danskerne er vant til, fordi de måske går i supermarkedet 2-3 gange om ugen, siger han.

Hvor mange brasilianere bor der i Danmark?

Danmarks Statistik fører statistik over, hvilke nationaliteter der bor i Danmark. Ifølge den boede der pr. 1. januar 2016 3.370 brasilianere i Danmark fordelt på 2.207 kvinder og 1.063 mænd.

Find selv ud af, hvor mange af forskellige nationaliteter der bor i Danmark i Danmarks Statistiks ”FOLK2”

En drøm at kunne færdes frit

De små køleskabe og de få badeværelser til trods, som Ricardo Viana Vargas joker med, er han og hans familie utroligt glade for at bo i Danmark. Også om vinteren, understreger han. For da har danskerne endnu mere fokus på hygge, mad, varme og stearinlys.

Og så elsker han friheden, og at alle cykler rundt og bruger det offentlige rum – fx parker og pladser – så meget.

- I Brasilien er man altid nødt til at tænke på sikkerhed, og vi bor i condominiums med vagter og mødes i private klubber. Men her kan vi bo i huse med store vinduer uden at være bekymrede. Og for vores børn er det en drøm, at de selv får lov til at gå og cykle rundt, siger han.

Danskerne kunne godt være mere åbne

Det eneste, han savner lidt i Danmark, er det, han kalder ”social bonding”. Han oplever, at det kan være ret svært at få venner blandt danskerne, fordi de ikke er så spontane og ofte har nok i sig selv.

- Jeg tror, det er fordi, man her har få, men rigtig gode venner, hvor vi i Brasilien måske er vant til at mødes i store flokke, og at man kan tale med alle, man møder. Jeg tænker, at det ikke kunne skade at være lidt mere åbne og tænke: Nå ja, der er en person, jeg ikke kender, ham eller hende kan jeg da godt snakke med, selv om vi ikke behøver at skulle være bedste venner og mødes hver dag, siger han.

Fakta om Brasilien

  • Størrelse: Brasilien er med sine 8,5 millioner km2 verdens femtestørste land – 200 gange så stort som Danmark.
  • Indbyggere: Ca. 200 millioner indbyggere – ca. 11 millioner bor i Sao Paulo, 7 millioner i Rio de Janeiro, og2 millioner i hovedstaden Brasilia.
  • Sprog: Portugisisk
  • Religion: Katolicisme er den mest udbredte religion.
  • BNP per indbygger: 11.385 USD (BNP per indbygger i Danmark: 60.634 USD)
  • Beskæftigelse: 68,4 % af brasilianere over 25 år er i arbejde. Fuldtidsbeskæftigede arbejder i gennemsnit 44 timer om ugen.
  • Lønninger: Minimumslønnen er 1.643 kr. om måneden. En god gennemsnitsløn for akademikere er ca. 14.000 kr. om måneden, mens fx sygeplejersker og politibetjente tjener mindre.
  • Største indtægtskilder: Brasilien har store ressourcer af malm og mineraler, og det er landets største eksportvarer. Derudover har Brasilien en stor tekstil- og fødevareindustri. I de senere år har der også været en stor udvikling inden for it og telekommunikation.
  • Ca. en fjerdedel er beskæftiget inden for industri, en fjerdedel inden for landbrug og halvdelen inden for service.
  • Kriminalitet: Fra Udenrigsministeriets rejsevejledning lyder det: Antallet af voldelige overfald, væbnede røverier, tyverier og bilkapringer er stort, især i større byer som fx Rio de Janeiro og São Paulo, Fortaleza, Recife og Salvador og på steder, hvor mange turister opholder sig.