Hvilke fordele er der ved at isolere en beboet 1. sal?

  • Du sparer penge på varmeregningen.
  • Du slipper for træk fra loftslemmen, hvis der er sådan en i dit hus.
  • Du slipper for kuldestråling og kuldenedfald fra kolde lofter.
  • Du begrænser mængden af CO2-udledning fra din bolig.

Hvor vil det være oplagt at isolere en beboet 1.sal?

I mange villaer er 1. salen udnyttet til beboelse, hvor rummene ofte har skråvægge og skunke ude under taget. Når du skal isolere taget i et hus med en beboet 1. sal, er der flere steder, du bør efterisolere:

  • Vægge og gulve i skunkrum
  • Skråvægge
  • Loftsrummet over 1. salen.

Vægge og gulve i skunkrum

Det er som regel relativt nemt at isolere skunkrummene på 1. salen. For det meste er der en lem eller låge, som giver adgang ud til selve skunken. Du bør isolere både gulvet og den lodrette væg inde i skunken. Særligt gulvet er vigtigt at efterisolere i området omkring etageadskillelsen, da der her vil være tendens til varmetab og kuldebroer.

Hvis der er plads, er det bedst at isolere med 300 mm isolering på både gulvet og på den lodrette væg. Husk, at der altid bør være en dampspærre, hvis isoleringstykkelsen er mere end 150 mm.

Skråvægge indefra

Du kan også isolere skråvæggene på 1. salen ved at nedrive den eksisterende skråvæg og bygge en ny skråvæg med mere isolering i og dampspærre på de eksisterende spær. Det kan være en fordel at tænke i isolering med en bedre isoleringsevne end standard, så skråvæggen bliver så tynd som muligt.

For at få et pænt og tæt resultat, kan loftet ligeledes fjernes, så der kan etableres en tæt dampspærre på undersiden af hanebåndene med 45-50 mm isolering under. Det kræver dog, at der er tilstrækkelig ståhøjde på 1. salen, og der er plads til at sænke loftet, så der bliver plads til isoleringstykkelsen. Lofthøjden kan være en udfordring afhængigt af husets årgang. Som udgangspunkt skal lofthøjden være minimum 2,30 m.

Den resterende isolering bør placeres i det lille loftrum over 1. salen, hvis du kan komme derop gennem en loftslem eller lignende Isoleringen lægges ud på loftet, og du skal lægge så meget, der er plads til, og gerne så der minimum ligger 300 mm i alt over og under dampspærren.

Hvis taget efterisoleres i forbindelse med etablering af nyt tag, stilles der i bygningsreglementet krav til en samlet minimumstykkelse på 300 mm isolering, hvis arbejdet er rentabelt. Det vil det som regel være på loftet og i skunkene, men ikke altid på skråvæggen. Dette krav er ikke gældende, når taget efterisoleres indefra, men stadigvæk optimalt at gå efter.

Det er meget vigtigt at sørge for, at loftet stadig bliver ventileret ordentligt efter isoleringen. Du må ikke dække ventilationsåbninger, og der skal være mindst 5 cm mellem isoleringen og taget. Hvis der skulle opstå kondens, eller hvis der trænger regnvand ind, gør ventilationsåbningerne det muligt at slippe af med fugten. Dermed undgår du råd og svamp. Hvis der ikke er en loftslem, kan du overveje at lave en, så du kan komme til at isolere loftet indefra.

Det er er godt for varmeregningen og miljøet at efterisolere hele tagkonstruktionen, da 10-15 procent af husets varmeudslip typisk sker gennem tag og loft. Desuden giver det et meget bedre indeklima.

Hvad koster det at efterisolere skunk, skråvægge og loftet indefra?

Materialerne til isolering af skunke koster ca. 75-250 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms. Det koster ca. 500-750 kr. inkl. moms at få en håndværker til at bygge et skelet og montere isoleringsmåtterne. Det vil sige i alt 575-1000 kr. pr. kvadratmeter skunk.

Materialerne til at isolere skråvægge og loft indefra koster ca.75-250 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms. Det koster ca. 150-500 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms at få en håndværker til at udføre arbejdet. Det vil sige i alt 225-750 kr. pr. kvadratmeter loft/skråvægge.

Skal der etableres dampspærre, fordi tykkelsen på isoleringen bliver mere end 150 mm, er det en lidt dyrere, men også bedre løsning. Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen og maksimalt en tredjedel inde i konstruktionen. Hvis der fx isoleres med 300 mm, skal dampspærren placeres højst 100 mm inde i konstruktionen.

Udfordringen med en dampspærre skal tænkes grundigt igennem, inden der sættes gang i efterisoleringen. For at dampspærren virker, skal den være tæt, og en dampspærre, som kun sidder i skunkvæggen, vil have udfordringer ved overgangen mellem skunk og skråvæg. Derfor bør der etableres damspspærre i skunk, på skråvæg og i loftet, og samlingen ved overgangen mellem den ene og den anden konstruktion skal være tæt.

Hvad kan du spare ved at efterisolere 1.salen?

Besparelsen på varmeregningen ved at efterisolere 1. salen afhænger af en lang række faktorer, såsom størrelsen på dit hus, dets konstruktioner samt anvendelsen af de rum, der bliver isoleret. Hvis du vil vide mere præcist, hvor meget du kan spare i lige netop dit hus, kan du kontakte en energikonsulent, rådgiver eller en energivejleder og få lavet en beregning.

Kan du selv isolere din 1. sal?

Hvis isoleringen foretages indefra, kan du godt selv stå for arbejdet, hvis du er nogenlunde praktisk anlagt og har sat dig grundigt ind i arbejdet på forhånd. Men det kræver erfaring, håndelag og kendskab til teknik at opsætte en tæt dampspærre iht. reglerne. Det kan dog være et stort arbejde at isolere loftet, og du bør overveje, om du har mod på at bruge tid på det eller i stedet få en håndværker til at udføre opgaven for dig.

Hvis der skal lægges nyt tag eller på anden måde ændres på husets tagkonstruktion, bør du under alle omstændigheder få en erfaren tømrer til at udføre arbejdet. Der kan komme alvorlige skader på huset, hvis taget ikke er i orden, og derfor er det vigtigt, at ændringer på tagets konstruktion er udført korrekt.

Uanset om du selv vælger at udføre opgaven eller får en tømrer til det, er det en god idé at have en rådgiver inde over hele processen, både før renoveringen går i gang, under renoveringen og efter afsluttet arbejde.

Hvis du vil have en håndværker til at udføre arbejdet for dig, er det en god idé at bruge en professionel tømrer, og gerne én, du har fået anbefalet og har tillid til.

Det er også en god idé at indhente flere tilbud på opgaven, så du får en idé om, hvad den bør koste. Vær opmærksom på, om tilbuddene omfatter alle materialer og alt det arbejde, der skal udføres.

Når du har håndværkere til at udføre arbejdet, bør du altid indgå en skriftlig kontrakt med firmaet. En skriftlig og udførlig kontrakt giver dig bedre mulighed for at klage, hvis det udførte arbejde ikke stemmer overens med det, der er aftalt. Det kan anbefales at indgå en AB Forbruger aftale.

Hvad skal dit forsikringsselskab vide, når du isolerer 1. salen?

Før du går i gang med at isolere taget/loftet, bør du kontakte dit forsikringsselskab. Hvis du ikke meddeler dit forsikringsselskab, at du skal i gang med et byggearbejde, dækker din husforsikring ikke eventuelle skader, der kan ske under byggeriet.

I de fleste tilfælde vil præmien stige i den periode, hvor byggeriet står på, da der er større risiko for skader i denne periode.

Det kan også være nødvendigt at tegne en særlig forsikring, som dækker skader på eller tyveri af byggematerialer m.m.

Hvilke materialer skal du vælge til isolering af 1. salen?

Isoleringsmaterialer til skunke og lofter fås i tre hovedtyper:

  • Isoleringsmåtter
  • Isoleringsruller
  • Isoleringsgranulat.

Isoleringsmåtter og isoleringsruller fås i mange forskellige størrelse og tykkelser. Både måtter og ruller er gode at isolere med. Det vil ofte være svært at bruge isoleringsruller inde i skunken, da der ikke er så meget plads til at rulle dem ud.

Løst isoleringsgranulat kan godt anvendes på de vandrette områder inde i skunken og i loftsrummet. Vær opmærksom på, at det løse granulat kan ende nede i stueetagen, hvis der er huller eller revner i loftet. De skal derfor tætnes eller lukkes af inden indblæsningen. Vær også opmærksom på, at indblæsning af granulat ikke er gør det selv-arbejde.

Den mest almindelige form for isolering er mineraluld, men der findes også andre isoleringsmaterialer som fx hørmåtter, papirisolering, træisolering og perlite (granulat lavet af en vulkansk bjergart).

Hvad gør du med den isolering, der allerede ligger i skunke og loftsrum?

I mange huse ligger der allerede isolering i skunkene og loftsrummet. Ofte er der et lag på 50-100 mm. Det er ikke nok til at isolere huset tilstrækkeligt. Hvis der ellers er plads til det, bør der være et lag isolering på i alt 300 mm på gulvet og på de lodrette vægge i skunkene. I loftsrummet bør der ligeledes være i alt 300 mm.

Er den gamle isolering i pæn stand, kan du blot lægge et nyt lag isolering ovenpå. Det kan dog være nødvendigt at fjerne isoleringen midlertidigt, så der kan udlægges en ny dampspærre, hvis ikke der er en intakt under isoleringen. Men hvis den gamle isolering er medtaget, fugtig, mast eller lignende, bør du smide den ud og erstatte den med et helt nyt lag.

Start med at måle op, hvor mange kvadratmeter du skal isolere. Derefter kan du regne ud, hvor meget isoleringsmateriale du skal bruge ved at fratrække den eksisterende isolering fra den samlede mængde, der reelt skal lægges.

Sådan isolerer du et skunkrum

Du bør altid isolere den lodrette væg i skunken først, så du ikke skal kravle rundt i isoleringen på gulvet, mens du isolerer væggen. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at etablere et skelet af træbjælker til at montere isoleringsmåtterne i. Den vandrette isolering lægges blot direkte oven på gulvet. Det er også en god idé at isolere den lem eller låge, der er ind til skunken.

Det er vigtigt at montere en dampspærre i forbindelse med isoleringsarbejdet, hvis der ikke allerede er én. Dampspærren skal sidde en tredjedel inde i konstruktionen på den varme side. Den varme side er den side, hvorfra du har varmen. Det er meget vigtigt, at dampspærren bliver monteret korrekt, da en forkert placering kan skabe store problemer i forhold til dugpunktet, som kan medvirke til råd og svamp i konstruktionen.

Sådan isolerer du skråvægge og loft indefra

Hvis der er tilstrækkelig ståhøjde, kan du isolere skråvægge og lofter indefra. Ifølge bygningsreglementet skal der være mindst være 2,3 meter fra gulv til loft i parcelhuse og 2,5 meter i lejligheder. Det er i nogle tilfælde muligt at få dispensation, så loftshøjden kan være ned til 2,1 meter. Det er også vigtigt at tjekke, at isoleringen ikke kommer i karambolage med vinduer og kviste. Du skal regne med, at 100 mm isolering og et nyt gipsloft/en ny gipsvæg vil fylde ca. 12-14 cm i højden.

Når du skal isolere skråvægge og lofter indefra, skal du først bygge et skelet, som isoleringen kan monteres i. Det kan være en stor fordel at isolere i to forskudte lag, så kulden ikke kan trænge igennem langs samlingerne. Til slut monteres nyt loft og skråvægge af gipsplader.

Sådan isolerer du loftrummet over 1. salen

Når du lægger ekstra isolering i et loftrum, er det meget vigtigt, at du sikrer dig, at loftet stadig er tilstrækkeligt ventileret. Du må ikke dække ventilationsriste i gavle eller langs tagfoden med isolering. Der skal altid være mindst 5 cm mellem isoleringsmaterialerne og taget.

Det første lag isoleringsmåtter lægges på den lange led, det næste lag på den korte led. Så vil alle samlinger lappe over hinanden, så kulden ikke kan trænge ind langs dem. Måske skal isoleringsmåtter/ruller skæres skråt, så de kan lægges længere ind under taget.