Fakta om undersøgelsen om at bo på landet

Undersøgelsen om at bo på landet er gennemført af analyseinstituttet YouGov og bygger på 1.004 interviews med danskere i alderen 18-74 år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 28.-29. juli 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet.

Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.

Se undersøgelsen om at bo på landet her

Mens danskerne generelt ser en del ulemper ved at bo på landet, er beboerne i landdistrikterne langt mere positive. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Bolius Boligejernes Videncenter i 2014.

Langt flere landboere ser ifølge undersøgelsen også flere fordele ved at bo på landet.

Landboere elsker natur, fællesskab og tryghed

Fx mener langt flere beboere i yderområderne, at der er bedre rammer for børnene, fællesskab og tryghed, når man bor på landet.

Lige mange byboere og landboere angiver fred og ro og frisk luft som en fordel ved at bo på landet.

Byboer påvirket af medier og besøg på landet

Ifølge etnolog på Saxo-instituttet på Københavns Universitet, Jeppe Høst, kan byboernes billede af landet skyldes, at de på den ene side er påvirket af mediernes overvejende negative billede af landkommunerne og på den anden side af deres egne oplevelser fra familiebesøg og sommerhusophold.

- Men de har ikke selv boet der. Derfor forbinder de primært landet med landet med rekreative værdier som natur og fred og ro men ser ikke på det som et muligt sted at bo og udfolde sit liv, siger Jeppe Høst.

Dårlige jobmuligheder på landet?

Her er byboer og landboer uenige om ulemper ved at bo på landet

  • 58 % af byboerne og 38 % af landboerne svarer ringe jobmuligheder
  • 46 % af byboerne og 32 % af landboerne svarer ringe indkøbsmuligheder
  • 30 % af byboerne og 20 % af landboerne svarer dårlige/mangelfulde kulturelle tilbud
  • 21 % af byboerne og 12 % af landboerne svarer manglende fritidsaktiviteter
  • 18 % af byboerne og 7 % af landboerne svarer, at der er ensomt

Kilde: Bolius’/YouGovs undersøgelse om at bo på landet 2014

58 procent af byboerne vurderer, at der er ringe jobmuligheder i landområderne, mens kun 38 procent af landboerne mener, det er tilfældet.

Og begge grupper kan have ret, mener både Jeppe Høst og forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Thor Andersen.

LÆS OGSÅ: Værd at vide, før du køber hus på landet

Flere vidensjob i byerne

Hans Thor Andersen peger på, at der kan være en forskel i hvilke typer af job, de 2 grupper efterspørger.

- Der er en højere andel af byboere, der er ansat i højt specialiserede vidensjob og job i medieverden og konsulentbranchen. Til gengæld er der typisk flere ansatte i fremstillingsvirksomheder, håndværksindustrien, offentlige service og selvfølgelig i landbruget blandt landboerne.

- På den måde kan byboerne godt have en opfattelse af, at der ikke er job til dem, samtidig med at landboerne vurderer, at der er job nok, siger Hans Thor Andersen.

For dårlige kulturelle tilbud på landet?

Her er byboer og landboer enige om ulemperne ved at bo på landet

  • manglende offentlige transportmuligheder (58/52 %)
  • ringe transportmuligheder (48/45 %)
  • at skoler, sygehuse og andre institutioner lukker (47/42 %)
  • at der er dårlig mobil og internetdækning (36/35 %)
  • at der er usikkerhed om værdistigning i boligen (28/33 %)

Etnolog Jeppe Høst er enig og mener, at det samme er tilfældet for kulturelle tilbud i landområderne. 30 procent af byboerne og 20 procent af landboerne vurderer, at der er dårlige/mangelfulde kulturelle tilbud i landkommunerne.

- Der er ikke nødvendigvis dårligere kulturelle aktiviteter i landområderne, men de kan være anderledes end dem, byboerne efterspørger, selvom det er vigtigt at sige, at disse ting er under forandring. Byboere efterspørger måske i højere grad teater, museer og koncerter, mens de kulturelle aktiviteter i nogle landområder er koncentreret om idrætsforeningerne og menighedsrådene, siger Jeppe Høst.

Han understreger dog, at der kan være store forskelle i det kulturelle udbud i landdistrikterne, og at man i flere og flere landområder fx ser nye festivaler for lokalt producerede fødevarer og små musikfestivaler.

LÆS OGSÅ: Vi udlever drømmen om at bo på landet

Byboer og landboer er også enige

Men landboernes og byboernes vurdering af ulemperne på landet adskiller sig ikke på alle punkter.

Her er byboer og landboer uenige om fordelene ved at bo på landet

  • 65 % af byboerne og 43 % af landboerne svarer billige boliger
  • 29 % af byboerne og 45 % af landboerne svarer bedre rammer for børnene
  • 21 % af byboerne og 30 % af landboerne svarer fællesskab
  • 17 % af byboerne og 30 % af landboerne svarer tryghed
  • 12 % af byboerne og 24 % af landboerne svarer kan udleve mine interesser

De offentlige transportmuligheder og problemer med, at skoler, sygehuse og andre institutioner lukker, anser lige mange for et problem.

Noget af problemet ser dog ud til at blive løst. Regeringen (S, R, SF) indgik sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten tidligere i 2014 en aftale om at afsætte 28,5 milliarder kr. til et løft af den danske jernbane, der skal udbygges frem til midten af 2020'erne.

Landbo: Skønt på Falster

En af dem, der har prøvet både at bo i hovedstadsområdet og i en mindre kommune, er Søren Stryhn.

Han var tidligere ansat i Danske Bank men er nu blevet pensioneret som 50-årig pga. sygdom.

I 2006 flyttede an sammen med sin familie fra København til Nykøbing Falster og har aldrig fortrudt det. Søren Stryhn har tidligere boet 20 år i Høje Taastrup, 5 år på Nørrebro og 15 år i Albertslund.

- Jeg var sådan set glad for det hus, vi boede i i Albertslund, men kvarteret blev mere og mere råt. Vores børn var ved at nå en alder, hvor de alligevel skulle skifte skole, og vi havde et nyt barn på vej. Da vores dreng kun med nød og næppe slap fra et overfald, besluttede vi, at nu skulle det være, fortæller Søren Stryhn.

Nykøbing er en rigtig by

Familien gjorde hjemmearbejdet og undersøgte mulighederne både i Næstved, Ringsted og Sorø, men endte altså med Nykøbing på Falster.

Her er byboer og landboer enige om fordelene ved at bo på landet

  • Naturen (75/76 %)
  • Fred og ro/afstressende (67/73 %)
  • Frisk luft (67/73 %)
  • Selvforsyning af diverse fødevarer (18/21 %)

- Der er alt det, vi drømmer om. Vi ville gerne bo i en rigtig by, og det er Nykøbing. Jeg synes jo, at centrum af København er rigtig dejligt, men der er utrolig mange omkringliggende områder og byer, som mere har karakter af opbevaringssted, hvor der mangler liv og glæde.

- I Nykøbing hilser folk på hinanden, bygningerne er smukke, og der er et dejligt liv, uden at folk er stressede. På Fuglsangvej, hvor vi bor, stiller vi alle sammen et flag ud foran huset, hvis nogen på vejen har fødselsdag. Sådan nogle ting kan jeg godt lide, siger Søren Stryhn.

LÆS OGSÅ: Økonomiske forhold ved køb og salg af ejendomme på landet