Byhuset

Byhuse blev bygget i de større byer i perioden fra 1800 til 1920. Det er prangende huse med mange detaljer mikset frit sammen fra forskellige tidsperioder.

Byhuse har ofte fine detaljer, som kan være inspireret af mange forskellige stilarter.

Byhuse har ofte mange dekorative detaljer, som kan være inspireret af mange forskellige stilarter.

Hvad er et byhus?

Byhuset er en samlet betegnelse for den type huse, som blev bygget i de lidt større byer i perioden fra 1800 til 1920.

I de mindre stationsbyer i provinsen byggede man normalt kun byhuse med 1 eller 2 etager, mens byhuse i de store byer kunne have op til 4 etager.

Mange byhuse er i dag blevet opdelt, så der er plads til flere familier.

Mange byhuse er i dag blevet opdelt, så der er plads til flere familier.

Indtil midten af 1800-tallet var byhuset og landhuset stort set de eneste hustyper i Danmark.

Før 1860 blev byhuse primært bygget i de helt store byer, men i takt med industrialiseringen og jernbanens udbredelse skete der et sandt byggeboom i opførelse af byhuse.

Fra 1860 til 1920 blev jernbanenettet udbygget fra 300 km til 5.000 km, og langs banenettet opstod der 600 stationsbyer, hvor der blev bygget op mod 100.000 nye byhuse.

De første villaer

Omkring 1860 opstod de første villakvarterer omkring København i de områder, vi i dag kender som Frederiksberg og Østerbro. Det var især succesrige købmænd og andre velstillede byboer, der flyttede til de nye villakvarterer.

Dengang blev det anset for galmandsværk at bosætte sig uden for de beskyttende bymure, som omgav København. Og de første villaer blev da også bygget med beskyttende mure rundt om grunden. Men de nye rolige villakvarterer med masser af lys og luft blev hurtigt meget populære som alternativ til den tætbefolkede og usunde bymidte.

Snart blev flere områder omkring København udstykket, bl.a. i Valby ved det gamle Carlsberg og ved Eberts Villaby på Amager, som i dag støder op til Amagerbrogade.

De første villaer havde den samme prangende og særprægede stilblanding som byhusene.

Hvordan er byhusets arkitektur?

Mange byhuse blev bygget til det nye borgerskab, som under industrialiseringen flyttede fra landet og ind til byerne. De nye byboere ønskede ikke at bo i huse, der mindede om de traditionelle bondehuse på landet. I stedet ønskede man mere prangende og pyntelige huse, som lignede de huse, man kendte fra hovedstaden eller fra udlandet.

Derfor adskiller byhuset sig også i både stil og arkitektur fra en hel del af de huse, som blev bygget på landet i samme periode.

Udsmykket gavl på byhus.

Udsmykket gavl på byhus. Foto: Lisbeth Holten

Detalje på byhus: Udsmykning af sandsten.

Detalje på byhus: Udsmykning af sandsten.

Udsmykning

Byhusenes arkitektur er en lystig blanding af stilarter fra flere tider (stilperioden kaldes historicisme).

Græske søjler med romerske statuer, religiøse symboler og overdådige barokinspirerede udsmykninger blev gerne mikset uden at bekymre sig om, hvorvidt husets stil var ren og gennemført.

Det vigtigste var, at byhusene så ud af noget udvendigt med store gesimser, blomsterranker, figurer eller ligefrem et tårn.

Stilforvirring førte til "Bedre Byggeskik"

Den stilforvirring, som prægede mange af de byhuse og villaer, som blev bygget fra 1800 til 1900, førte med tiden til en modreaktion blandt landets arkitekter.

I 1907 blev ”Akademisk Arkitektforenings Tegnehjælp” oprettet med det formål at rådgive danske bygmestre i at bygge gode danske huse. Og i 1915 kom foreningen ”Bedre Byggeskik" til, som også arbejdede for at fremme byggeriet af huse med gode klassiske proportioner, præcise og ikke unødvendige detaljer samt danske materialer.

Inde i boligen var husene derimod ikke altid så fornemt udsmykket. Stuerne havde dog som regel kunstfærdig stuk, profilerede paneler, fyldningsdøre m.m.

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for byhuset?

Selvom inspirationen til byhusenes udtryk og arkitektur blev hentet fra udlandet, var det stadig de velkendte, danske materialer og byggeteknikker, der blev brugt, når husene blev opført.

Byhuset er bl.a. kendetegnet ved:

  • Materialer som træ, mursten og teglsten.
  • Dannebrogsvinduer med kitfals.
  • Detaljer og udsmykninger skabt ved bl.a. at variere murstenenes former, mønstre og farver.
  • Ofte flere etager.

Vand, el og varme

Oprindeligt var husene bygget med kakkelovne og havde vand lagt ind. Desuden havde husene i de større byer gasbelysning.

I kølvandet på industrialiseringen fik byhusene imidlertid nye faciliteter som elektricitet og wc.

I første omgang hos de velstillede byboer og derefter over en lang årrække også i de mindre fine byhuse.

Hvordan så haven til et byhus oprindeligt ud?

Haven omkring de byhuse, der blev opført i de første villakvarterer, var ligesom huset inspireret af stilen fra et sydeuropæisk landsted.

Byhusets have blev ofte anlagt i den samme sydeuropæiske landstil som huset.

Byhusets have blev ofte anlagt i den samme sydeuropæiske landstil som huset.

Huset og haven blev ofte tegnet af samme arkitekt, så de udgjorde en smuk og helstøbt helhed.

Hvordan bliver byhuset brugt i dag?

Et meget stort antal af de byhuse, som blev bygget i perioden fra 1860 til 1920, står stadig i dag og ligner stort set sig selv, i hvert fald i de overordnede træk.

Mange byhuse, som havde vinduer med et lag glas, har fået forsatsvinduer. Eller de gamle vinduer er blevet skiftet ud med termovinduer, der ikke altid passer med den oprindelige rudeopdeling og elegante udformning af rammer og sprosser.

Inde i byhusene er der også sket ændringer, i takt med at nye opvarmningssystemer, el og sanitet er blevet introduceret. Desuden er mange byhuse i tidens løb blevet lagt sammen eller opdelt i flere boligenheder.

Udsmykket tårn på byhus.

Udsmykket tårn på byhus. Foto: Lisbeth Holten

Hvilke fordele og ulemper har byhuset?

Fordele ved byhuset

  • Byhuse er gode gedigne bygninger udført med holdbare materialer og godt håndværk.
  • Selvom mange byhuse ud fra en arkitektonisk betragtning er noget rod stilmæssigt, er de ofte så veludførte, at de udgør en velskabt og vellykket helhed. Udsmykningerne er ofte af fin og smuk kvalitet, der er værd at bevare.
  • Byhuse har ofte gode, store og lyse rum med store vinduespartier og højt til loftet - ofte 3 meter eller mere. Især villaerne er meget rummelige.

Ulemper ved byhuset

  • Det kan være dyrt at vedligeholde et byhus, hvis det har mange detaljer og udsmykninger.
  • Nogle byhuse kan have bygningsdele, fx tårne, spir, specielle kviste m.m., som kan gøre det nødvendigt at søge hjælp hos håndværkere med særlige kundskaber, når der skal vedligeholdes eller repareres.
  • Husene kan være indrettet utidssvarende. På den tid, hvor huset blev bygget, var det almindeligt, at alle familiens børn delte et fælles børneværelse.
  • Byhusets oprindelige køkken er som regel lille og gemt væk i et fjernt hjørne af huset, og i dag vil de fleste gerne have et stort, centralt placeret køkken. Det kan kræve sammenlægning af flere rum, hvis ønsket om et køkken-alrum skal opfyldes.

Billedserie: Gammelt byhus fik glas i gulv og tag

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød" Olaf Lind og Jonas Møller, Arkitektens forlag 1996

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab