Spørg Bolius

Carporttag der drypper med kondens

Det er et tag af trapezplader i plast der drypper med kondens. Hvordan kan man undgå dette drypperi?

Hej Bjarne M.

Der er to forskellige måder man løse problemet med kondensdryp fra tagplader.
Den ene er at lægge et undertag der kan opfange kondensdryp, slagregn eller fygesne og på den måde få ledt vandet til et afløb.
Den anden løsning er at vælge plader der har en kondensabsorberende belægning på undersiden der gør at tagpladerne er i stand til at holde på en vis mængde vand. Vandet bliver ikke ledt væk, men bliver absorberet indtil det fordamper.
Det bedste er at købe pladerne med kondensabsorberende belægning, men der findes firmaer der kan efterbehandle tagpladerne – du kan forhøre dig hos leverandøren af pladerne eller søge på nettet under "kondens trapezplader".

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden