Da der gik ild i min far

Far brugte stearinlys og insektspray mod hvepsebo. Det var ikke en god idé.

Som et andet spøgelse satte faren ild til både sig selv og hvepsebo, da de irriterende insekter skulle jages på flugt. Illustration: Lars Andersen

- Mine forældre havde hvepsebo i tagudhænget. Min far havde researchet og læst, at et hvepsebo skal fjernes om aftenen, når alle hvepsene er hjemme.

Så da aftenen faldt på, iklædte han sig gummistøvler, smed et gigantisk undergardin over sig, tog en stor cowboyhat op, og gik ud til hvepseboet.

Her satte han en wienerstige op og var klar med den store insektspray og en kraftig lommelygte.

Ild i cowboyhat og øjenbryn

På wienerstigen opdagede han til sin store irritation, at lommelygten ikke virkede, så han kaldte på min mor for at skaffe mere lys.

Hun greb det første og bedste, hvilket var en lysestage, som hun bragte ud.

Min far greb den tændte lysestage, holdt den op imod hvepseboet og blæste med fuld kraft insektspray mod boet.

Det satte straks ild til både hvepsebo, undergardin og cowboyhat.

Så det var enden på både undergardin, skyggen på hatten og øjenbryn.

Send din sjove gør det selv-historie til os

Har du lyst til at fortælle om dine eller andres ikke så vellykkede projekter i hus og have, så send historierne til os.

Alle historier, der bliver offentliggjort på Bolius.dk, præmieres med 2 flasker rødvin. Gør det selv-historierne skal være sjove og må ikke ende med alvorlig personskade. Historierne kan både være noget, du selv har gjort, har oplevet, eller har fået fortalt fra fx familie, venner og bekendte – eneste betingelse er, at de skal være sande.

Historierne bliver løbende bragt på Bolius.dk og i Bolius Nyhedsbrev. De bringes anonymt og vil blive ledsaget af en sjov tegning.

Sådan gør du

Send din historie til kgr@bolius.dk og skriv ”Gør det ikke selv” i emnelinjen. Husk både at fortælle, hvad der skete, og hvordan det endte. Skriv dit navn og adresse, så vi kan sende de 2 flasker rødvin til dig.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab