Dampspærre

En dampspærre forhindrer, at du får fugt i konstruktionerne, som kan give anledning til skimmelsvamp og råd. Det er vigtigt, at dampspærren er tæt og monteret korrekt.

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er en damptæt membran, som sikrer, at den fugtige luft inde i boligen ikke presses ud i husets vægge og tag. Sker det, er der nemlig risiko for, at der opstår mug, råd eller skimmelvækst. Det gælder især for konstruktioner, som indeholder organisk materiale som træ.

I dag monterer man dampspærrer stort set alle steder i huset, hvor der ikke er helt tætte konstruktioner. Som tommelfingerregel kan man sige, at alle steder, hvor der er træ og isolering i konstruktionen, skal der være en dampspærre, som sikrer lufttætheden, så konstruktionen ikke bliver beskadiget som følge af fugt.

I ydervægge, som består af murværk, beton eller gasbeton benytter man normalt ikke dampspærre. Her kan den tunge indvendige væg nemlig optage og afgive fugten.

Vær varsom med at monterer dampspærre i fx sommerhuse, der ikke opvarmes om vinteren. Her kan dampspærren have den modsatte effekt af hensigten, og der kan opstå skimmelsvamp i boligen og råd i konstruktionerne.

Angreb af skimmelsvamp på underside af fastundertag opstået på grund af sommerkondens eller manglenede dampspærre i loftkonstruktion. 
Foto venligst udlånt af: Bøgh og Vogensen

Angreb af skimmelsvamp på underside af fastundertag opstået på grund af sommerkondens eller manglenede dampspærre i loftkonstruktion.

Foto venligst udlånt af: Bøgh og Vogensen

Hvordan virker en dampspærre?

Varm luft kan indeholde langt mere fugt end kold luft. Når en bolig varmes op, vil luften inde i boligen derved både være varm og indeholde fugt. Når den varme luft i boligen mødes med kold luft eller kolde overflader, dannes der kondens/dug, som det fx ses på vinduer eller kolde ydervægge.

I den forbindelse taler man om dugpunktet, som er et udtryk for den temperatur, hvor luften er mættet af vanddamp og derved vil begynde at kondensere, hvorved der opstår dug. Inden for byggeteknik anvendes dugpunktet også som en betegnelse for det sted i en konstruktionen, hvor temperaturen er så lav, at vanddampen fortættes og sætter sig som dug.

Den fugtige luft kan kondensere på en kold overlade fx hvor der er en kuldebro. Men luften kan også kondenserer ind i konstruktionen, hvor fugten først opdages, når skaden er sket.

For at undgå, at fugt ophobes inde i konstruktionen, skal man placerer en dampspærre på den varme side af isoleringen. På den måde forhindrer dampspærren den varme, fugtige luft i at hobe sig op og danne kondens.

Det er særlig i kolde perioder, at dampspærren gør sit job. Problemerne med ophobet fugt i husets konstruktioner på grund af en utæt eller helt manglende dampspærre er nemlig størst, når forskellen på temperaturen inde og ude også er størst.

LÆS OGSÅ: Efterisolering, fugt og dampspærre

Dampspærren skal være helt tæt for at have effekt. Faktisk er en forkert eller dårligt monteret dampspærre værre at have end slet ingen dampspærre, da en utæt dampspærre kan være med til at forhindre indespærret fugt i at komme ud igen. Dampspærren er derfor muligvis også en af de mest udskældte og omtalte materialer i Danmark.

Først i midten af 80’erne, at det er blevet helt almindeligt at anvende dampspærre i bygningens konstruktioner, da der har hersket en del tvivl om, hvorvidt det var en god ting at pakke boligen ind i en ”plastiksæk”. Med de krav bygningsreglementet i dag stiller til lufttæthed og varmeisolering i nybyggeri, er det helt nødvendigt at anvende dampspærre i lette ydervægge og i alle lofter mod det fri.

LÆS OGSÅ: Efterisolering af tag og loft

Hvilke typer dampspærrer findes der?

Der findes flere forskellige typer dampspærre, som hver især har sine fordele og ulemper.

En dampspærres tæthed måles i en Z-værdi. Jo højere Z-værdi, jo bedre. Z-værdien måles i GPa s m2/kg (gigapascal x sekund x kvadratmeter/kilo).

Plastdampspærre

Det mest almindelige produkt til dampspærre er PE plast (polyethylen). Plasten fås i forskellige tykkelser - jo tykkere jo bedre Z-værdi, men oftest ses anvendt er en membran med en tykkelse på 0,2 mm. Plastdampspærren er rimelig nem at anvende. Den kan tåle, at der bliver hevet i den, og den går ikke så nemt i stykker. Har man brug en ekstra stærk plastdampspærre, kan de fås med armering.

Alu-baserede dampspærre

Alu-kraft, som alubaserede dampspærre ofte kaldes, er et materiale, der typisk er bygget op af 2 materialer. Den består af en aluminiumsfolie, er det lag, der giver dampmodstandsevnen. Folien er typisk limet til et papir- eller paplag.  Alu-krafen bliver nemt revet over og kan i det hele taget ikke tåle så meget. Til gengæld har den en stor dampmodstandsevne, dvs. z-værdien er høj.

Bitumenbaserede membraner

Tagpap (bitumenbaserede materialer) kan anvendes som dampspærre, men kun på faste underlag, som fx et bræddeloft. Samlingerne af tagpappen skal enten svejses eller klæbes sammen. Tagpap er ikke så nemt at arbejde med og kan være svært at få lukket tæt ved gennembrydninger mv.

Fugtadaptive dampspærre

I denne type dampspærre afhænger dampmodstandsevnen af omgivelsernes relative luftfugtighed. Der kan være problemer med anvendelse af fugtadaptive dampspærrer, hvis ikke leverandørens anvisninger nøje bliver fulgt. Fugtadaptive dampspærre markedsføres bl.a. under navnet Hygrodiode.

Materiale Z-værdi
Fugtadaptive dampspærrer 0-100
0,15 Plast ca. 350
0,20 Plast ca. 450
Alu-baseret over 500
Tagpap PF 200 over 500

Kilde Byg-Erfa

Fugtspærre

En fugtspærre skal stoppe fugt i at komme ind i bygningen. Fugtspærre anvendes normalt kun ned mod jorden og skal sikre, at fugten fra jorden ikke kommer op i bygningen. Derudover skal fugtspærren også sikre, at gasser som radon ikke siver op fra undergrunden og ind i boligen. Fugtspærren typisk en polyethylenfolie med en tykkelse på 0,2 mm.

Montering af dampspærre i forbindelse med isolering af loft.

Montering af dampspærre i forbindelse med isolering af loft.

Hvordan monteres en dampspærre?

Bygningsreglementet kræver, at du sikrer overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktionen på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens, og på en sådan måde, at luftgennemgang forhindres.

Det nyeste bygningsreglement (BR10) stiller krav til, at boligen/bygningen skal være stort set lufttæt. Det er både for at mindske energiforbruget, og for at sikre at "indeluften", som oftest er fugtig, ikke skader bygningen unødigt. Især ved ydervægge og tag lavet af træ er det relevant at sørge for at tætne.

For at undgå fugtproblemer er det meget vigtigt, at dampspærren anbringes på den side af isoleringen, der vender ind mod det opvarmede rum. Den skal være helt tæt, også omkring de ledninger mv., der måtte gå igennem dampspærren, da selv de mindste utætheder kan skabe fugtproblemer i konstruktionen. Derfor skal den monteres så tæt og omhyggeligt som muligt. Det vil sige, at samlinger enten skal tapes eller fuges omhyggeligt.

Det er også ekstremt vigtigt, at dampspærren ikke perforeres (gennembrydes) under selve monteringen.

Dampspærrer, som monteres i eksempelvis gipsvægge, bliver dog ofte ødelagt under byggeriet af fx elektrikerens ledninger og stikdåser. Derfor er man begyndt at montere dampspærren lidt inde i isoleringen (set indefra), så installationer af forskellig art kan monteres, uden at dampspærren beskadiges.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal bruge dampspærre eller ej, bør du søge hjælp hos erfarne byggefolk eller rådgivere.

LÆS OGSÅ: Større energiforbedringer

Hvilke tætningsmaterialer kan anvendes?

Plastiske fugemasser er oliebaseret og kan klæbe på stort set alt. Derfor er de velegnet, når du skal tætne en plastdampspærre.

Elastiske fugemasser, så som silikone eller PUR klæber ikke til plastfolier. Når de hærder bliver de stive, og derved mindskes fleksibiliteten i damspærrens samlinger.

Folieklæber er lavet af kunstharpiks og skal påføres i et lag med en tykkelse på mindst 1 cm. Folieklæber egner sig ikke til vådrum eller i samlinger, der er under konstant påvirkning af fugt. Desuden egner det sig ikke til bitumenholdige materialer.

Tape er nok de mest anvende materiale til tætning. For at sikre god vedhæftning på begge sider bør den være mindst 50 mm bred. Sørg for at anvende en tape, som er velegnet til dampspærre, hvilket fx kan være en med acrylklæber.  

Hvad skal du være opmærksom på ved montering af dampspærre?

Da selve monteringen af en dampspærre er altafgørende for, om resultatet enten bliver godt eller katastrofalt, bør du ikke give dig i kast med opgaven, før du har styr på, hvad du foretager dig. Søg rådgivning hos en byggesagkyndig, hvis du er i tvivl om noget. Følgende bør du være særlig opmærksom på:

  • God og effektiv isolering af bygningen er vigtig. Det vil oftest sige, at der er isoleret med 150 mm eller mere i tykkelsen. Jo bedre isolering, des færre kuldebroer vil der være, hvilket i sidste ende betyder en mindre risiko for, at der opstår skadelig kondens i konstruktionen.
  • Dampspærren skal monteres, så den er tæt – det gælder også i samlingerne, hvor du bør være ekstra opmærksom. En dampspærre må ikke gennemhulles af elinstallationer el.lign.
  • Dampspærren skal placeres på "den varme side" af isoleringen, hvilket vil sige tættes på det opvarmede rum. Dampspærren må ikke ligge længere end 1/3 af isoleringstykkelsen inde i isoleringen fra den varme side.
  • Sørg for, at der er god ventilering af især taget (det kolde loftsrum) samt andre trækonstruktioner som fx ydervægge med træbeklædning. Ventilation kan skabes ved hjælp af en eller flere riste/åbninger i gavlen eller med mindre åbninger/spalter langs udhænget ved tagrenden eller rygningen (tagryggen).
  • Sørg for god udluftning af boligen og dens konstruktioner, så du fjerner fugtig luft, inden den kondenserer og dermed kan skade bygningen.

Du kan læse mere om montering af dampspærre i dampspærre guiden fra Videncenter for energibesparelse i bygninger her.

LÆS OGSÅ: Få overblik over de skjulte konstruktioner i dit hus

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Statens Byggeforskningsinstitut
  • SBI Erhvervs- og Byggestyrelsen Fonden BYG-ERFA
  • Byggeteknisk Erfaringsformidling
  • Isover Danmark
  • Rockwool A/S
  • Icopal A/S
  • Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, BVB
  • Energitjenesten
  • BYG ERFA

Henvisninger:

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab