Vi møder Hans Nissen i slutningen af 2016. For ham forløber hver morgen på samme måde. Først finder esbjergenseren en favnfuld appelsiner frem fra papkassen i garagen. Frugterne ryger ned i juiceren, som filtrerer kødet fra og forvandler appelsinerne til sød, orange saft.

Hans Nissen kaster blikket ud af køkkenvinduet og over mod nabohusets havelåge. En ældre herre skyder havelågen op og kommer til syne. Det er naboen, den daværende 84-årige John Weiss Pedersen.

Inden længe sidder de begge og nyder den friskpressede juice og en kop kaffe i Hans Nissens køkken. Imens fortæller John historier. De fleste af dem har han lige læst i lokalsprøjten. Som for eksempel artiklen om en japansk kvinde, som under en operation blev alvorligt forbrændt, fordi hun slog en prut, der satte ild til hende.

Naboparret morer sig kosteligt over den slags historier.

LÆS OGSÅ:God naboskik

Hver morgen sørger den forhenværende frugtimportør Hans Nissen for, at naboen John Weiss Pedersen kan nyde et glas friskpresset appelsinjuice til morgenkaffen. Foto: Simon Johansen.

En halv time senere lister John over til sig selv. Han skal lægge kabale på computeren, ryge cigaretter og måske læse lidt videre i avisen.

- Se, det er godt naboskab, siger John Weiss Pedersen fra lænestolen i sit parcelhus i Esbjerg. Begejstringen får lidt aske fra hans cigaret til at falde ned på fleecetrøjen.

- Din torsk, pas nu på! Du spilder jo udover det hele, udbryder Hans Nissen.

- Nå, nå. Pas du bare dig selv, svarer John.

Danmarks bedste nabo

Der er mange i Danmark, der har ladet sig betage af naboparret John og Hans fra Esbjerg. De fleste er sågar enige om, at Hans Nissen er landets bedste nabo. Han har endda papir på det.

I 2016 vandt Hans nemlig en konkurrence udstedt af forsikringsselskabet Gjensidige. Flere end 600 naboer landet over var nomineret, men der var aldrig tvivl om resultatet. Hans fik mere end halvdelen af stemmerne.

Jeg ser det ikke som et besvær at skulle hjælpe John lidt. Han er jo min bedste ven
Hans Nissen

Det var Johns datter Inge, der nominerede Hans. Inge bor i Hammel, altså en køretur på godt to timer væk.

For hende betyder det derfor alverden, at hendes far har en nabo, som har overskud til at tage sig af ham til daglig. For selvom 84-årige John er nok så frisk, ville det alligevel være en udfordring for ham at blive boende uden hjælp fra Hans.

Det får John til at tænke på deres fælles plæneklipper.

- Vi aftalte at købe en græsslåmaskinen sammen. Og jeg accepterede, at den skulle parkeres i Hans’ garage, siger han og tager en slurk kaffe.

- Til gengæld får han også lov til at slå min græsplæne, så det er jo en god aftale, fortsætter John og kan ikke lade med at grine.

Det værste ved naboskabet er ifølge Hans Nissen, når John Weiss Pedersen glemmer høreapparatet. Så skruer John nemlig alt for højt op for fjernsynet, siger Hans. Foto: Simon Johansen.

Fire årtiers venskab

Morgenrutinen og plæneklipperen er langt fra det eneste, de har sammen. Hans inviterer ofte John med i sommerhus, ser til hans hus og have. Og så griller de sammen om sommeren under Johns blå drueplanter, der danner et tæt tag over terrassefliserne i haven.

Venskabet er ikke opstået fra den ene dag til den anden. De flyttede begge ind på vejen, da husene stod færdige for mere end 40 år siden, og de har været naboer lige siden. Når Hans og hustruen havde brug for at få passet børnene, stod John og hans kone til rådighed hver gang, og de mødtes altid til vejfesterne.

For tre år siden blev Hans enkemand – ligesom John har været i mere end 10 år nu – og de sætter derfor pris på hinandens selskab.

- Jeg ser det ikke som et besvær at skulle hjælpe John lidt. Han er jo min bedste ven, siger Hans.

Men selvom Hans Nissen så overbevisende vandt prisen som Danmarks bedste nabo, kan det alligevel være svært helt at sætte formel på det gode naboskab.

- Det gælder vel bare om at tage sig af hinanden, siger Hans.

Den tanke er John enig i.

- Ja, så hvis du har en nabo, så prøv dog at banke på døren, og find ud af, hvad det er for en type, du bor ved siden af. Det kan jo være, I har noget til fælles. Og hvis I ikke har, jamen så har du i det mindste undersøgt det, siger John.

Samme filosofi har Hans, som kommer i tanke om den ældre kvinde længere nede af vejen, som for nylig mistede sin mand.

- Vi kender hende ikke så godt, men et par dage efter begravelsen gik vi ned til hende med en buket blomster. Hun skulle vide, at hun altid må drikke juice og kaffe med os om morgenen. Indtil videre er det ikke sket, men så ved hun da, at hun ikke er helt alene. Så på den måde handler naboskab vel om at være der for hinanden, forklarer Hans Nissen.

84-årige Johns datter bor mere end to timer væk fra Esbjerg. Så John sætter stor pris på, at naboen Hans Nissen hjælper ham i dagligdagen. Foto: Simon Johansen.

Bedre naboskab i provinsen

Men det er nemmere sagt end gjort. I en travl hverdag med job og familie kan det for mange danskere være svært overhovedet at finde tid til at se sine venner. Det kan John godt se, men tvivler alligevel på, om det kan være rigtigt.

- Sådan er livet i de store byer. Som i København. Livet er så forjaget. Her tager vi os mere tid til hinanden, siger han.

Hans har ikke noget imod byerne, men han er enig i, at det er nok rigtigt, at der er bedre naboskab i provinsen.

- Tanken om ikke at kende dem, jeg bor ved siden af, kan jeg ikke holde ud. Men jeg har jo heller aldrig prøvet andet. For mig har det alle dage været vigtigt, at man kan få sig en kop kaffe med ham gnavpotten på den anden side af vejen, siger Hans og kan ikke lade med at stikke til John en sidste gang:

- Og så er det jo også vigtigt, at der er nogen til at holde øje med, om der stadig er liv over bag havelågen.