Danskerne mest utrygge ved ungdomskriminelle og misbrugere som naboer

Misbrugere og unge kriminelle står øverst på listen over naboer, danske boligejere er utrygge ved at få, viser ny undersøgelse. Men utrygheden forsvinder normalt, hvis naboskabet bliver til noget.

Unge kriminelle og misbrugere som nabo

Institutioner for unge kriminelle og misbrugscentre er topscorerne blandt de sociale tilbud og bosteder, som de danske boligejere vil føle sig mest utrygge ved at få som nabo. Det viser den nye undersøgelse Naboskab – til alle, som YouGov har lavet for Collective Impact Rummelighed for alle og Bolius Boligejernes Videncenter.

Henholdsvis 56 % og 41 % er i høj eller meget høj grad utrygge ved at få institutioner for ungdomskriminelle og misbrugscentre som nabo. 31 % vil være utrygge ved et asylcenter, mens boligejerne er mindst utrygge ved bosteder for henholdsvis hjemløse (22 %), mennesker med psykisk handicap (16 %) og mennesker med fysisk handicap (4 %).

unge kriminelle og misbrugscentre nabo

Klik for stort billede

Derfor er nogle bange for unge kriminelle

- Man kan undre sig lidt over, at asylcentrene ikke er på førstepladsen i betragtning af den aktuelle situation. Til gengæld tror jeg, at grunden til, at kriminelle og misbrugere skaber så mange bekymringer, er, at vi tænker, de kan være desperate efter at få stoffer og er villige til at gøre hvad som helst og slår folk ned for 200 kr., siger Klaus Rasborg, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, RUC, der har forsket i frygtkultur.

Danskerne er mest bekymrede for at blive nabo til ungdomskriminelle

Så stor en procentdel vil i høj grad eller meget høj grad føle sig utrygge ved at få et af nedenstående bosteder/tilbud for mennesker med særlige behov som nabo:

  • Institution for ungdomskriminelle: 56 %
  • Misbrugscenter: 45 %
  • Asylcenter: 31 %
  • Bosted for psykisk handicappede: 22 %
  • Bosted for hjemløse: 16 %
  • Bosted for fysisk handicappede: 4 %

DANMARKSKORT: Se institutioner for unge kriminelle, misbrugscentre og asylcentre i dit postnummer

Kilde: Undersøgelsen "Naboskab - til alle" udført af YouGov for Bolius og Collective Impact Rummelighed for alle, juni 2015. 1.006 danske boligejere mellem 25 og 75 år er interviewet i undersøgelsen.

Kniber med solidariteten, når problemer kommer tæt på

Han forklarer, at danskerne gerne ser sig selv som solidariske og som nogen, der bakker op om velfærdsstaten.

- Men når det kommer tæt på, kniber det lidt med solidariteten. Flere undersøgelser viser, hvordan vi bliver mindre tilbøjelige til at hjælpe, når de socialt udsatte kommer tæt på, fordi vi så frygter, det vil skabe problemer for vores børn og gøre huset sværere at sælge.

- Frygt er selvfølgelig en naturlig reaktion, og det er rationelt at være bange og reagere på det, når man står over for en reel trussel. Der, hvor det bliver irrationelt, og vi kan tale om frygtsamfund, er, når frygten går i selvsving, og vi bliver bange for en indbildt fare, siger han.

Kriminalitet stiger ikke, og huspriser falder ikke

Meget tyder på, at der i forhold til sociale tilbud og bosteder er tale om en indbildt fare. Politiet kan ikke finde en generel sammenhæng mellem fx etableringen af institutioner for ungdomskriminelle og stigende kriminalitet i et område, mens ejendomsmæglere og boligøkonomer ikke kan konkludere, at fx misbrugscentre eller asylcentre har effekt på huspriserne i et nabolag.

Der findes heller ingen statistikker over hverken huspriser eller kriminalitet, som kan underbygge frygten.

Trygheden kommer på sigt

Selv om det på forhånd kan virke skræmmende at få et socialt bosted som nabo, går det som regel godt, når stedet først er etableret, og hverdagen går sin gang. Det viser erfaringer med alt fra institutioner for unge kriminelle til bosteder for handicappede og asylcentre over hele landet.

Senest har to antropologer fra Københavns Universitet, Birgitte Romme Larsen og Zachary Whyte, undersøgt asylcentres konsekvens for lokalsamfund i Norddjurs og Langelands Kommuner. Deres konklusion er, at langt de fleste bekymringer forsvinder med tiden.

Positive og negative reaktioner

- Vi oplevede, at borgerne ofte var delt i to lejre. Den ene halvdel tog positivt imod tanken om at få et asylcenter som nabo fra begyndelsen, fordi de så det som deres pligt at hjælpe folk i nød. Den anden halvdel var meget fokuserede på frygten for, at asylcentrene ville føre til hjemmerøverier, indbrud, butikstyverier og faldende ejendomspriser. Men når først centrene var etableret, og folk kunne se, at alt sådan set foregik stille og roligt, vendte stemningen, fortæller Birgitte Romme Larsen og fortsætter:

- Vi så også, at jo længere tid asylcentrene havde ligget i et område, jo færre bekymringer var der blandt de lokale. For her var alt faldet til ro, og folk kunne se, at deres cykler ikke blev stjålet, at kriminaliteten ikke var øget, og at huspriserne ikke var faldet. Her accepterede man: Okay, vores frygt gik ikke i opfyldelse.

Utryghed er normal reaktion

Det betyder dog ikke, at frygten ikke skal tages alvorligt, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte og part i Collective Impact Rummelighed for alle.

- Fra undersøgelser og andet ved vi, at der ikke er grund til at være bekymret for sociale bosteder. Derfor kan frygten alligevel godt melde sig, det gør den vel altid i forhold til nye naboer.

- Jeg tænker da i hvert fald selv: Hvem er det mon? Kan vi sammen? Og det er da klart, at hvis der kommer et misbrugscenter lige ved siden af, og kendskabet til misbrugere er begrænset, så kan det give lidt ekstra spænding, siger han.

Åbenhed nedsætter utryghed

Han mener derfor, at åbenhed er utroligt afgørende, når der skal etableres nye institutioner og bosteder i et boligområde.

- Det er vigtigt at invitere til borgermøder og åbent hus, så kommende naboer kan få besvaret nogle af de spørgsmål og den usikkerhed, de naturligt sidder med. Det tror jeg også, kommunerne er blevet mere opmærksom på er nødvendigt i de helt tidlige faser, når nye tilbud skal etableres. Ikke alene for at kunne afværge frygt – men i virkeligheden også for at lægge grunden til et godt naboskab fremadrettet, siger Jann Sjursen.

Hvad har du oplevet?

Er du, eller har du været, nabo til sociale bosteder? Så fortæl om dine oplevelser i kommentarfeltet under artiklen.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab