Der er en klar tendens blandt danskerne: Sommerhuse skal ikke være små. Det viser statistikkerne tydeligt, og det er en udvikling, der kun er gået en vej. Således var gennemsnitsstørrelsen på alle danske sommerhuse i 1986 blot 61 kvadratmeter. I 2020 er tallet vokset til 75 kvadratmeter blandt de ca. 225.000 sommerhuse i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er særligt, fordi vi i stigende grad vælger at bygge sommerhuse over 100 kvadratmeter. Siden 1986 er der kommet tre gange så mange sommerhuse i kategorien 100-199 kvadratmeter, således at der i dag er flere end 40.000 sommerhuse, som størrelsesmæssigt kan sammenlignes med danskernes daglige hjem. Og netop sammenligningen med hverdagshjemmet er med til at drive størrelsen op, forklarer Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius.

- Mange har en forestilling og en drøm om, at sommerhuset skal give det perfekte samvær og øget livskvalitet. Vi bruger det som vores andet hjem, og det gør, at vores krav til sommerhusene hele tiden vokser, hvorfor de naturligt bliver større, siger Tine Nielsen. 

Hvad er gennemsnitsstørrelsen på et nyt sommerhus?

Det ses på nybyggede sommerhuse. De fritidshuse, der blev bygget i 2000, var i gennemsnit knap 80 m2, mens de i 2018 er 93,6 m2, viser Danmarks Statistiks seneste opgørelse. I årene inden finanskrisen var gennemsnitsstørrelsen på nybyggede sommerhuse helt oppe på 100 m2.

Tre forskellige typer sommerhusbyggere

EBK Huse, der hvert år bygger omkring 200 fritids- og sommerhuse i Danmark og resten af Norden, mærker tydeligt udviklingen. Firmaet oplever, at størrelsen og især investeringssummen er stigende, forklarer marketingdirektør Dorte Keinicke.

- Vi har typisk tre forskellige sommerhusbyggere. En tredjedel af vores kunder bygger mindre huse med standardmaterialer på omkring 60 til 85 kvadratmeter, som koster omkring en til halvanden million kroner. De andre to tredjedele fordeler sig i to grupper, der enten vælger arkitekttegnede sommerhuse eller det, jeg vil betegne som klassisk udseende sommerhuse, der oftest ligger i et prisspænd på halvanden til tre millioner kroner, forklarer hun og fortsætter:

-  Mange af vores kunder vil bruge deres hus i længere perioder ad gangen, eller overvejer direkte at bruge det til helårsbeboelse. Derfor investerer de også mange penge i sommerhuset, så de opnår den samme komfort som derhjemme. Det er især i køkken og badeværelse, vi oplever, der bliver brugt flere penge på ekstra udstyr. 

Fra små til store sommerhuse

Sommerhusområderne i Danmark har ændret karakter over tid. Da sommerhusinteressen for alvor ramte danskerne i 1930’erne, var husene oftest små, måske mere at betegne som hytter, der ikke mindede meget om den bolig, man opholdt sig i til hverdag. Men det har ændret sig, og årsagen skal findes i prisen for et sommerhus, forklarer fagekspert Tine Nielsen.

- Tidligere repræsenterede sommerhuset ikke en stor økonomisk værdi, men det gør det i dag. Derfor tænker vi også i større grad på salgsværdien. Så når vi planlægger at bygge et nyt hus, er vi tilbøjelige til at bygge det lidt større, siger Tine Nielsen.

- Samtidig spiller den økonomiske byrde også ind på, hvad vi forventer af et sommerhus. Vi er travle, og vores tid er dyrebar. Derfor vil vi ikke gå på kompromis, når vi bruger millioner på at bygge et sommerhus. Her skal faciliteterne ikke være dårligere end i vores helårshus, forklarer hun.

Tine Nielsen peger også på, at reglerne for perioden, hvor man kan bruge sit sommerhus ubegrænset, er blevet udvidet. Således er det, der betegnes sommerperioden udvidet fra seks til otte måneder. Derudover skal pensionister nu ikke længere have ejet et sommerhus i otte år, før det kan bruges som helårshus. Den grænse er ændret til kun ét år, og begge ting er med til at skubbe ved vores krav til sommerhuset og derved også størrelsen.

Plads til hele familien i fritidshuset

Vores familieforhold har også ændret sig markant, siden begrebet sommerhus blev introduceret i danskernes liv. Der er flere sammenbragte familier i Danmark, og deraf også oftere en familiesammensætning med flere børn end tidligere. Men det er ikke noget, der påvirker selve sommerhuset så markant, forklarer Dorte Keinicke.

- De sommerhuse, som folk vælger, har stadig en klassisk rumfordeling med tre værelser. Selvom mange gerne vil samle hele familien i sommerhuset, så er det stadig et fåtal, der udvider med ekstra værelser. Derimod oplever vi ofte, at kunderne vælger at bygge et anneks, så der er plads til børn og børnebørn, siger Dorte Keinicke.

Dyrt eller tilbage til fortidens dyder

Mens der bygges flere store sommerhuse i Danmark, har mængden af sommerhuse under 100 kvadratmeter været forholdsvis stabil siden 1986, hvor der er sket en stigning på godt fire procent, så der er i dag er knap 175.000 sommerhuse under 100 kvadratmeter i Danmark. Men måske kan denne statistik forvente en stigning, forudser Tine Nielsen.

- Jeg tror, at vi i fremtiden vil se to typer af sommerhusbyggere. Den ene gruppe vil fortsætte med at bygge større huse til en anseelig byggesum, fordi markedet lige nu kan bære det i rigtig mange sommerhusområder, og vi ikke vil gå på kompromis. Men der er også en tendens til, at en gruppe vælger at gå tilbage til fortiden og bygge sommerhuse, som de var engang, dog naturligvis i en større, mere moderne og komfortabel udgave end i 1930’erne. Men de har fokus på mindre bygninger, der gerne må være mere primitive end vores helårshuse. Det er stadig en lille gruppe, men den er voksende, siger Tine Nielsen.

Trods interessere for større sommerhuse, ser det ud til, at de helt store sommerhuse er blevet mindre attraktive. Efter i mange år at have oplevet en stigning i segmenterne over 200 kvadratmeter, så ser lysten til at eje et sommerhus, der størrelsesmæssigt overgår mange parcelhuse, ud til at have toppet.