De 10 bedste råd til at nedsætte varmeregningen

Det kan betale sig at lave energiforbedringer, medmindre du allerede bor i et hus med et meget lavt varmeforbrug. I de fleste tilfælde sparer du mere på varmeregningen, end det koster at låne til forbedringerne.

Efterisolering af loft med træfiber - til venstre ses en antydning af gangbroen.

Efterisolering af loft med træfiber - til venstre ses en antydning af gangbroen.

1. Efterisolér på loftet

I et gennemsnitshus forsvinder 10 procent af varmen ud gennem taget. Det er relativt nemt og billigt at isolere, hvis huset har et uudnyttet loft, hvor du blot kan lægge isoleringsmaterialet direkte på gulvet.

På mange lofter ligger der i forvejen isoleringsmåtter el.lign., men det kan som regel godt betale sig at gøre isoleringslaget tykkere. Det anbefales, at du lægger 400 mm isolering i alt på loftet, hvis der er plads.

Hvis der er en gangbro på loftet, som skal forhøjes for at få plads til isoleringen, er det vigtigt at gøre det meget omhyggeligt, da den kan have en afstivende effekt på huset. Det er også vigtigt at holde en afstand på 50 mm mellem isolering og tagbeklædning, så loftet kan blive luftet ud (ventileret). Det bidrager til at holde tagkonstruktionen tør og sund.

Du kan også få blæst isoleringsmateriale ind på loftet. Isoleringsmaterialet kan i så fald være mineralulds granulat eller papirisolering. Fordelen ved isolering i granuleret form er, at du i højere grad får isoleret tæt om spær og evt. rør, så du derved undgår kuldebroer.

Vær opmærksom på, om der er en tæt dampspærre på loftet.

Flade tage, lofter med skråvægge og lofter til kip
Det er ikke alle lofter, der er lige så lette at isolere. Det gælder f.eks., hvis dit hus har fladt tag, førstesal med skråvægge eller et loft, der går til kip.

Hvis der er tilstrækkelig højde i rummet under loftet, kan løsningen være at sætte et lag isolering op under loftet. Men i rum med begrænset rumhøjde, f.eks. på en førstesal med skråvægge, dur denne løsning ikke altid.

En anden mulighed er at hæve taget, så der bliver plads til ekstra isolering under taget. Det er en væsentligt dyrere løsning, men den kan anbefales, hvis du alligevel skal skifte eller renovere taget.

Dobbeltmuret murværk under opmuring med røde mursten i bagmuren  og gråmursten  i formuren med  isolering af murbatts imellem.

Dobbeltmuret murværk under opmuring med røde mursten i bagmuren og gråmursten i formuren med isolering af murbatts imellem.

2. Efterisolér husets ydervægge

I et gennemsnitshus forsvinder ca. 30 procent af varmen ud gennem husets ydervægge, så der er rigtig mange penge at spare ved at isolere dem. Metoden afhænger af, hvordan huset er bygget.

Efterisolering af huse med hulmur
Mange huse har hulmur. Det vil sige, at ydervæggen består af en formur og en bagmur med et hulrum imellem. Det er relativt let og billigt at hulmursisolere. Man skal blot have et isoleringsfirma til at tage nogle mursten ud af facaden og blæse et løst isoleringsmateriale (granulat) ind i hulrummet mellem murene.

De fleste murede vægge har et hulrum mellem de murede vægge på 80-130 mm, så det er begrænset, hvor tykt isoleringslaget kan blive. Desuden har isoleringsgranulat en lidt ringere isoleringsevne end isoleringsmåtter af mineraluld. Derfor er det ikke muligt at opnå den samme isoleringsevne ved efterisolering som ved nyopførelse. Men også lidt isolering kan give store besparelser på varmeregningen.

Det anbefales normalt at isolere tunge ydervægge af mursten og beton med et isoleringslag på 190 mm. Bygningsreglementet anbefaler denne tykkelse til nye tilbygninger med tunge ydervægge. En let ydervæg kræver endnu mere isolering, nemlig en minimumstykkelse på 210 mm. Sådanne isoleringstykkelser kan man normalt ikke opnå med hulmursisolering, da der ikke er plads i konstruktionen til så meget isolering.

Selvom hulmursisolering ikke giver den optimale isolering, er det dog lang bedre end ikke at isolere. Ydervæggen kan evt. isoleres yderligere med indvendig eller udvendig efterisolering.

Udvendig efterisolering af ydervæg
Husets ydervægge kan også isoleres udefra – udvendig isolering. Det er nemmest og billigst at udføre, hvis husets tag har lidt udhæng, så du ikke skal til at forlænge spær og tag.

Hvis boligen har vinduer, som ligger langt tilbagetrukket fra den udvendige side af ydervæggene, skal vinduerne muligvis flyttes længere ud mod ned nye facade. Det vil sikre, at der stadig kommer dagslys nok ind i boligen.

Det foregår ved at montere isoleringsmåtter uden på ydervæggen og derefter give huset en ny facade. Her er flere muligheder. Isoleringsmåtterne kan f.eks. pudses med mørtel, så huset får en pudset facade. Facaden kan også beklædes med brædder eller andre former for plademateriale, mens luksusudgaven er at bygge en ny, muret facade uden på isoleringslaget.

En udvendig isolering er væsentligt bedre end en indvendig isolering, da den er ca. 30 procent mere effektiv. Det skyldes, at opsætningen af den udvendige isolering formindsker kuldebroer, der kan lede varme ud. Indvendig efterisolering af ydervæg Ydervæggen kan også isoleres indefra - indvendig efterisolering.

Det foregår normalt på følgende måde: 

  • Der bygges et træ- eller stålskelet på indersiden af alle ydervægge. 
  • Isoleringsmåtterne monteres i skelettet.
  • Dampspærre monteres uden på skelet og isoleringsmåtter.
  • Der monteres gipsplader yderst, som bliver den nye indervæg (en forsatsvæg).

Det er vigtigt, at den indvendige efterisolering bliver udført meget omhyggeligt, da der ellers kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp inde i væggen. Den gamle væg skal f.eks. afrenses omhyggeligt for tapet og skidt, da skimmelsvamp ellers kan vokse i dette. Dampspærren skal også være tæt, så der ikke kan komme fugt om bagved.

Selvom det kan virke som en let løsning, kan det ikke anbefales at bruge gipsplader, hvor isoleringsmaterialet er limet fast på bagsiden. Her kan der nemlig opstå problemer med fugt og skimmelsvamp, når fugtig luft fra rummet trænger gennem væggen og sætter sig på bagsiden af gipspladen eller på gammelt tapet på ydervæggen, som man har glemt at fjerne, før den nye indervæg blev sat op.

Hvis du vil bruge denne løsning, bør du derfor montere en dampspærre på ydersiden af gipspladen og derefter sætte et ekstra lag gipsplader op uden på dampspærren og gipspladen med isolering. Dampspærren skal slutte helt tæt i siderne, så fugtig luft ikke kan trænge ind bagved.

3. Efterisolér husets gulve

I et gennemsnitshus forsvinder 15 procent af varmen ud gennem gulvet. Det kan du undgå ved at isolere. Det er lettest at efterisoleret gulvet, hvis huset har kælder eller krybekælder, eller hvis det er et gulv mellem to etager i huset.

I ældre huse vil der ofte være et lag indskudsler, som fylder en del af hulrummet under gulvet. Hvis du fjerner leret, bliver der mere plads til isolering. Indskudsleret har betydning for lydisoleringen mellem etagerne, så den kan blive ringere, når leret er væk.

Hus med kælder
Hvis dit hus har kælder, kan du efterisolere gulvet i stueetagen nede fra kælderen ved at placere isoleringsmaterialet på undersiden af gulvbrædderne i stueetagen. For at gøre dette er du nødt til at fjerne kælderloftet.

Hus med krybekælder
Hvis dit hus har krybekælder, kan du isolere her. Du skal være opmærksom på, at der kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp i krybekælderen, hvis isoleringen bliver for tyk. Isoleringen må under ingen omstændigheder spærre for ventilationshullerne.

Vær opmærksom på, at der skal være en dampspærre lige under gulvet i stueetagen mellem gulv og isolering. Dampspærren forhindrer varm, fugtig luft i at trænge fra stuetagen ned i krybekælderen. Måske er det nødvendigt at sørge for ekstra udluftning af krybekælderen, efter at den er blevet isoleret. Varmen oppefra kan tidligere have medvirket til at holde krybekælderen tør.

LÆS OGSÅ: Hold krybekælderen ventileret

Hus med førstesal
Det er relativt nemt og billigt at isolere gulvet på en førstesal. Du skal blot have et isoleringsfirma til at blæse isoleringsgranulat ind under gulvet.

Isoleringen vil betyde, at der bliver mindre kulde og træk langs gulvet på førstesalen, og det kan godt have stor betydning for varmeregningen. Normalt har man nemlig ikke brug for at skrue så højt op for varmen, når fødderne har det behageligt lunt.

Huse uden kælder
Det kan være vanskeligt at efterisolere gulvet i huse uden kælder eller krybekælder. I disse huse består gulvet i stueetagen normalt af et terrændæk - dvs. et betongulv, der er støbt oven på jorden. Hvis man skal isolere under sådan et gulv, vil det kræve, at betonen bankes op.

Oven på betondækket ligger gulvbelægningen, typisk klinker eller trægulv. Hvis huset har trægulv, vil det ofte ligge hævet et stykke over betondækket på lægter. I så fald er det muligt at isolere i mellemrummet mellem trægulvet og betondækket. Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at gulvet alligevel skal skiftes.

Der kan opstå problemer med fugt og skimmelsvamp, hvis der lægges et for tykt lag isolering under trægulvet. Den varme indeluft indeholder meget fugt, som kan trænge ned gennem trægulvet og sætte sig som kondens på betondækket, som er koldt. Det sker, hvis temperaturforskellen mellem gulv og betondæk bliver for stor. Det anbefales derfor at efterisolere med maksimalt 50 mm isolering under et trægulv, der ligger på betondæk.

En tommelfingerregel siger, at der skal være mindst lige så meget isolering under betondækket som over. Du kan se på tegningerne af huset, hvor meget isolering der ligger under betondækket, og så kan du lægge et lige så tykt lag over uden at få kondensproblemer.

Isolering af fundamentet på ydersiden af huset
En metode, der altid kan bruges, er at isolere fundamentet på ydersiden af huset. Det gør man ved at montere isolering på ydersiden af den del af fundamentet, der ligger nede i jorden. Dermed forhindrer man kulden i at trænge ind under huset via betonlaget.

4. Efterisolér kælderen

Hvis du bruger din kælder til opbevaring, bør du efterisolere den og holde den opvarmet for at undgå fugtproblemer. Hvis kælderydervæggene holdes adskilt fra jorden udenfor med et lag isolering, bliver de varmere, og på den måde kan problemer med kondens undgås.

Det er bedst at efterisolere en kælderydervæg udefra. Du kan f.eks. bruge flamingo, mineraluld eller løse lecanødder.

På den udvendige side er der plads til al den isolering, du har lyst til at montere. Det anbefales at isolere med minimum 100 mm og gerne 200 mm. Arbejdet udføres normalt i forbindelse med, at man lægger dræn rundt om huset for at holde kælderydervæggene tørre.

Kælderydervægge kan også isoleres indefra, men det tager forholdsvis meget plads. Der skal nemlig bygges en forsatsvæg inde i kælderrummet, og den bør være af letbeton (gasbeton eller letklinkerbeton) og der bør være ventilation mellem kælderydervæggen og forsatsvæggen. Derved undgår du angreb af skimmelsvamp, da de ikke trives på beton.

Du bør ikke opsætte forsatsvægge af gips i en kælder, da skimmelsvamp trives rigtig godt i det pap, der sidder på bagsiden af en gipsplade, hvis det bliver fugtigt - hvilket der jo er stor risiko for i en kælder.

Efterisolering af kældergulve
Hvis du skal efterisolere et kældergulv, er den byggeteknisk bedste løsning at banke betongulvet op og grave ud, så du kan opbygge et nyt gulv under det gamle kældergulv. Nederst skal der være et lag polystyren, som virker både som fugtspærre og isolering. Ovenpå støbes et betonlag på 5-10 cm, og der sluttes af med en gulvbelægning, helst som klinker eller fliser.

Det er en dyr løsning, og den kan medføre en masse ekstraarbejde, hvis fundamentet ikke går langt nok ned under kældergulvet, og du derfor skal støbe under fundamentet for at holde huset stabilt.

Du kan i stedet efterisolere oven på det eksisterende kældergulv med maksimalt 50 mm isolering. Oven på isoleringen kan du lægge et klinkegulv, så du undgår problemer med skimmelsvamp. Ulempen ved denne løsning er, at rumhøjden i kælderen bliver mindre.

5. Efterisolér varmerørene

Hvis dit hus har kælder eller krybekælder, løber der ofte en del synlige vandrør her, som transporterer varmt vand frem til husets radiatorer og vandhaner. Det er både nemt og hurtigt at isolere rørene, så du slipper for varmespild. Det samme gælder synlige rør omkring fyr og varmtvandsbeholder.

Du kan købe rørskåle i et lokalt byggemarked, som du blot skal skære til, sætte omkring rørene og tape sammen.

6. Udskift eller renovér vinduerne

I et gennemsnitshus forsvinder 14 procent af varmen ud gennem vinduerne. Der er ingen tvivl om, at vinduer med kun et lag glas isolerer dårligt, men heller ikke almindelige termoruder holder nær så godt på varmen som moderne energiruder. Så hvis dit hus har vinduer, der er 10 år gamle eller ældre, kan du være ret sikker på, at der er penge at spare på varmen ved at udskifte vinduer eller ruder.

Vinduer uden sprosser
Hvis dit hus har store termoruder uden sprosser, kan det godt betale sig at skifte termoruderne til energiruder. Skifter du hele vinduet, bør du vælge nye vinduer med isolering af karm og ramme, så varmetabet er så lavt som muligt.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du energirigtige vinduer

Varmetabet gennem vinduet angives som en U-værdi. Nye energiruder kan fås med en samlet U-værdi på omkring 1,1 eller derunder, mens traditionelle termoruder har en U-værdi på omkring 3. Du kan altså nedsætte varmetabet gennem ruden med to tredjedele ved at skifte fra termoruder til vinduer med energiruder.

Vindue med sprosser.
Foto: Jesper Elgaard

Vindue med sprosser.

Foto: Jesper Elgaard

Vinduer med sprosser
Hvis dit hus har de oprindelige vinduer med sprosser, f.eks. dannebrogsvinduer eller bondehusvinduer, er det normalt ikke nogen god idé at udskifte dem med nye vinduer, som har sprosser. Det er bedre at renovere de gamle vinduer og forsyne dem med forsatsruder med energiglas.

Årsagen er, at det er svært at lave vinduer med sprosser, som energimæssigt er lige så gode som vinduer uden sprosser. Varmetabet er nemlig større gennem sprosserne, end det er gennem selve ruden. Med en forsatsrude med energiglas kan du både spare på varmen og samtidig bevare vinduernes oprindelige udseende.

Hvis du alligevel vælger at udskifte vinduerne med nye sprossede vinduer, bør du gå efter vinduer, der har mindst muligt samlet varmetab, dvs. så lille U-værdi som muligt for hele vinduet - ikke kun for ruden.

Vælg energiruder med varm kant
Når du skifter ruder, bør du altid vælge energiruder med varm kant. At vinduet har varm kant betyder, at det har en plastkant mellem de to lag glas i stedet for en traditionel metalkant. Det nedsætter varmetaber, da plast ikke leder varme og kulde nær så godt som metal.

LÆS OGSÅ: Reducer din varmeregning ved at udskifte vinduerne

LÆS OGSÅ: Reducer din varmeregning ved at forbedre vinduerne

7. Gør huset tæt

Selvom dit hus er velisoleret, kan der godt være problemer med træk og kulde. Der kan nemlig trænge rigtig meget varme ud og kulde ind gennem revner og sprækker i et hus. Helt op til 20-30 procent af dit varmeforbrug kan gå til at fyre for gråspurvene. Det er derfor meget vigtigt at få lukket eventuelle utætheder. Det kan f.eks. være utætte fuger omkring et vindue, utætheder mellem loft og ydervæg, utætheder omkring brændeovnens skorstensrør eller utætheder omkring kabler og rør.

Når du skal have fundet og tætnet utæthederne i dit hus, er det en god idé at få hjælp af en fagmand, så arbejdet kan udføres korrekt. Nogle "utætheder" i huset skal nemlig være der, fordi deres funktion f.eks. er at udlufte loftet eller krybekælderen. En fagmand kan oplyse dig om, hvilke utætheder der har en byggeteknisk funktion og derfor under ingen omstændigheder må lukkes.

Men som udgangspunkt bør alle utætheder omkring vinduerne og dørene lukkes.

8. Udluft huset uden at spilde varme

Det er vigtigt at lufte ud, så huset har et godt indeklima. Samtidig går der meget varme til spilde ved udluftning. Derfor er det vigtigt at lufte ud på en hensigtsmæssig og energiøkonomisk måde.

Du bør f.eks. ikke lade vinduer eller døre stå åbne i lang tid, når det er koldt udenfor. På den måde får du kølet lofter, vægge og gulve ned, og der går meget energi til at varme dem op igen. I stedet bør du lufte ud flere gange om dagen med gennemtræk i kort tid. Helst 5-10 minutter to-tre gange dagligt. Det vil også erstatte den vandmættede luft med en mere tør luft, som er billigere at varme op end vandmættet luft.

Hvis dit hus er tæt og velisoleret, kan du spare yderligere på varmen ved at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget genbruger varmen i den 'brugte' indeluft, som suges ud, til at opvarme den kolde friske luft, som blæses ind udefra. På den måde kan du spare hovedparten af den varme, du ellers ville lufte ud. Cirka 85 procent af varmen genvindes af ventilationsanlægget. Når du vælger anlæg, skal du gå efter at få så høj varmegenvindingsgrad som muligt.

9. Udskift det gamle varmeanlæg

Hvis dit hus har et ældre fyr eller andet varmeanlæg, er der som regel penge at spare på varmeudgifterne ved at skifte det ud med et nyt, også selvom fyret kun er 10 år gammelt. Nye fyr og varmeanlæg er nemlig meget effektive, dvs. at du får mere varme ud af den samme mængde gas eller olie. Når du vælger et nyt fyr, skal du gå efter et, som har så høj virkningsgrad som muligt.

Fjernvarme er en af de billigste former for varme. Hvis du bor i et område med fjernvarme, er det oplagt at blive tilsluttet.

Hvis du alligevel skal skifte dit varmeanlæg ud, kan du også overveje et alternativt varmeanlæg. Der findes mange muligheder, f.eks.: 

  • Jordvarme 
  • Luft til vand-varmepumpe
  • Et fyr til fast brændsel, f.eks. et pillefyr eller en masseovn 
  • Solvarmeanlæg

Det kan sætte varmeregningen kraftigt ned, hvis du udskifter eller supplerer dit varmeanlæg med en eller flere af disse varmekilder.

10. Styr temperaturen i huset efter behovet

Moderne varmeanlæg kan normalt programmeres, så de kun leverer varme, når der er brug for det.

Du kan f.eks. indstille fyret, så det skruer ned for varmen, når du ikke er hjemme og om natten, når du sover. Fyret kan endda indstilles til en syvdages uge, så det ikke skruer ned for varmen i weekenden, når du er hjemme. Fyret har som regel også en temperaturføler, som måler udendørstemperaturen og regulerer varmen efter den. Hvis du har gulvvarme i større dele af boligen, kan det være lidt besværligt at lave natsænkning, da det tager længere tid at varme boligen op med gulvvarme.

Det er også vigtigt, at termostaterne i huset kan indstilles rigtigt. Hvis dine radiatorer har ældre termostater, som kun kan enten lukkes eller stå åbne, er det en god idé at skifte dem ud med nye termostater. Nye termostater kan regulere varmen ret nøjagtigt, så de f.eks. åbner for varmen, når temperaturen kommer under 20 grader.

Det letteste for at spare på varmen er at skrue ned for varmen. Det koster ikke noget, og du kan spare rigtig mange penge. Hvis du sætter temperaturen ned med blot én grad, f.eks. fra 22 til 21 grader, kan du spare 5 procent på varmeregningen stort set uden at mærke det. Måske kan du endda sætte temperaturen endnu længere ned, hvis du lige vænner dig til at tage en ekstra trøje på og have et tæppe liggende i sofaen.

Kan energiforbedringer betale sig?

Det kan næsten altid betale sig at lave energiforbedringer i et hus, hvis det er fra 1970'erne eller ældre og ikke allerede er blevet efterisoleret.

Mindre energiforbedringer
Mindre energiforbedringer kan især betale sig, det gælder f.eks.: 

  • Isolering af varmtvandsrør. 
  • Udskiftning af radiatortermostater.
  • Efterisolering af loftsrum.
  • Hulmursisolering.
  • Isolering af gulv under førstesal

Disse forbedringer er både relativt nemme og billige og vil hurtigt tjene sig ind. Isolering af loftsrum kan klares som gør det selv-arbejde i løbet af en weekend. Hulmursisolering eller indblæsning af isoleringsgranulat i gulvet under en førstesal kan klares af fagfolk på en dags tid eller to.

Lidt større energiforbedringer
Lidt større energiforbedringer kan også ofte betale sig, det gælder f.eks.: 

  • Et nyt fyr
  • Efterisolering af ydervægge
  • Efterisolering af gulve

Selvom du skal låne penge til projektet, vil du ofte spare mere på varmeudgifterne, end du skal betale af på lånet. Så du vil mærke besparelsen med det samme.

Store energiforbedringer
Hvis du alligevel er i gang med en større ombygning eller renovering, kan det ofte betale sig at gennemføre dyre og mere omfattende energiforbedringer. Eksempelvis kan det som regel betale sig at løfte et fladt tag og lægge ekstra isolering under det, hvis du alligevel skal udskifte tagbelægningen.

Komfort
Det er ikke kun den mindre varmeregning, der gør energiforbedringer værd at gennemføre. Når det gælder komforten i dit hus, er energiforbedringer også tit en rigtig god idé. Hvis huset er velisoleret og tæt, undgår du træk, kolde overflader og kuldenedfald.

Kuldenedfald opstår på steder, hvor varm luft møder kolde overflader, f.eks. vinduer. Et velisoleret gulv betyder også meget for komforten. Du kan selvfølgelig løse problemet med et koldt gulv ved at tage hjemmesko på og lade dine småbørn lege på et tæppe, men et lunt gulv er bare meget mere behageligt.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab