De 5 hyppigste tomatsygdomme – sådan undgår du dem

Tomaten, verdens mest spiste grøntsag, er en herlig spise. Derfor er det vigtigt at passe på dine tomater, så de hverken revner eller rammes af sygdomme. Men hvordan undgår du tomatsygdomme?

Sådan undgår du tomatsygdomme

Læs her, hvordan du holder dine tomater sunde og raske. Foto: Stuart McIntyre

I aften skal du have tomatsalat til dine grillbøffer. Derfor går du ud i drivhuset for at hente de friske og modne tomater, du har passet og plejet hele året. Men ak, tomaterne er revnet eller ramt af sygdomme, der gør dem uspiselige.

De fleste haveejere har stået i situationen. Men heldigvis kan du undgå - eller i det mindste minimere - risikoen for at dine tomater rammes af sygdomme.

LÆS OGSÅ: Camilla Plum: Sådan dyrker jeg tomater

Tomater kræver stabilt klima og korrekt vanding

De fleste problemer, du oplever med dine tomater, er sæson- og klimabestemt. Derfor skal du give dine tomatplanter et stabilt og velafbalanceret klima, hvis du vil undgå, at de rammes af sygdomme eller revner.

Med et balanceret klima og den korrekte vanding, kan du undgå de fleste problemer, dine tomater kan blive udsat for. Nogle sygdomme er lidt mere vanskelige at undgå, og kræver derfor mere pleje og tid at passe.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd om tomater

Sådan undgår du, at tomater revner og får pletter

  • Revnede tomater: Revner i tomaterne skyldes ofte klimaforskelle i drivhuset, fx store temperaturudsving. Ved for meget kuldepåvirkning opstår tørre revner, mens revnerne bliver "våde", hvis tomatplanten har stået i dugpåvirkning ved for stor luftfugtighed. Sørg for ekstra udluftning på varme dage og mindre udstråling om natten, så temperaturen udjævnes. En anden årsag kan være udtørring. Får tomaterne først vand, efter de er udtørret, giver det ofte revner. Undgå det ved at vande tomaterne jævnligt og balanceret.
  • Gråskimmel: Har dine tomatplanter gule blade og slappe planter, der sygner hen, er de ramt af gråskimmel. Kigger du efter, kan du se grålige plamager på blade og stængler og decideret råd med grålig støvet belægning. Gråskimmel trives under fugtige forhold og angriber beskadigede områder på planten som fx steder, hvor der mangler blade eller blade med fysiske skader. Fjern angrebne områder for at forhindre spredning. Gråskimmel ses sidst på sæsonen, og skal derfor ikke forveksles med kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel opstår tidligere på sommeren, hvor den spredes til tomater, der tilhører natteskyggefamilien sammen med kartoflen.
  • Grønne nakker: Solskoldning grundet for meget sollys ses som grønne områder på tomaten - oftest på toppen ved stænglen. Afhjælp problemet med skyggenet eller skyggepasta på drivhuset eller ved at beholde tomatens bladløv.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til drivhuset

  • Griffelråd: Indsunkne brune pletter og plamager på tomater skyldes manglende kalcium, der opstår ved uregelmæssig vanding eller manglende vandoptagelse. Sørg for at vande tomaterne jævnligt med rigeligt vand fra hanen eller tilføj kalcium.
  • Krøllede og krummede blade: Kraftig gødning kan medføre, at tomatens blade krummer eller krøller. Undgå det ved at drosle ned for gødningen, når tomatplanterne er udplantet og afblomstret.

Sådan bruger du dine tomater

Opskrift: Lav dine egne syltede grønne tomater

Opskrift: Lav dine egne syltede grønne tomater

Have

Ajourførtdato: onsdag 8. marts 2017

Udnyt dine bær og grøntsager fra haven på nye måder og uden det store besvær. Her får du nogle af hjemmeproduktions-entusiasten Vibekes lækre opskrifter, på blandt andet syltede grønne tomater. God fornøjelse!

Opskrift: Lav dine egne tørrede tomater

Opskrift: Lav dine egne tørrede tomater

Have

Ajourførtdato: tirsdag 20. juni 2017

Udnyt dine bær og grøntsager fra haven på nye måder og uden det store besvær. Her får du nogle af hjemmeproduktions-entusiasten Vibekes lækre opskrifter. God fornøjelse!

Sådan henkoger du tomater

Sådan henkoger du tomater

Have

Ajourførtdato: torsdag 14. december 2017

Er du træt af at spise supermarkedernes tomater om vinteren? Frygt ej. Du kan spise lækre tomater fra haven hele året, hvis du henkoger dem. Læs om henkogning af tomater her.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab