Spørg Bolius

  Dejligt Johan Christensenhus, men slagger som kapillarbrydende lag, hvad er risikoen - tør vi købe?

Hej Bolius.

Vi er en familie, som overvejer at købe et dejligt hus. Det viser sig at være et Johan Christensen hus med slagger som kappilarbrydende lag. Så bliver jeg jo bekymret...

Huset er fra 1967. Jeg har checket grundvandsspejlet på dingeo.dk og i området ligger det på omkring 3 meter i perioden op til 2010, mens det ved stærk regn nåede op til 0,5 meter under overfladen - generelt i området. Huset har ikke umiddelbart skader fra opstigende vand og der er ikke oplyst om noget i tilstandsrapporten (bortset fra, at der er slagger). Nuværende ejer har derudover installeret vandbåren gulvvarme.

Ejendomsmægleren siger, at slagger ligesom mister pusten og holder op med at være en risiko, når det er så gammelt, som tilfældet er her. Men han er jo ejendomsmægleren... Så jeg vil rigtigt gerne høre jer, for alt hvad jeg har kunne finde på jeres side er, at slagger godt kan lave bøvl efter 30 år. Kan det også lave bøvl efter 50 år? Og vil vi kunne risikere, at slaggeren suger vand til sig, hvis grundvandet stiger? (det er jo temmelig relevant i disse klimaforandringstider...)

Mvh. Bente

Hej Bente

Det var vist en rigtig ejendomsmægler udtalelse…
Man kan dog sige det sådan, at de slaggertyper som giver problemer med opstigende grundfugt og deslige, at de HAR vist sig igennem tiderne. Og der er efterhånden langt imellem slaggerskaderne.

Men, når vi så ser slagger skader i dag, så handler det om netop om vandskader. Vandskader fra gulvvarmeslanger eller vandledninger. Værst er eksempelvis brud på et hovedvandrør i jorden tæt på huset, som kan give voldsomme opfugtninger af jorden omkring huset, og dernæst så også slaggerlaget.

Det er og bliver bare en alvorlig joker for den type huse, og på vores (køber)rådgivninger fraråder vi ofte et køb med den type lag under. En tillægsjoker er så diverse rørinstallationer, som også begynder at have en række år bag sig, og erfaringsmæssigt kan give problemer.

Vi har også en række andre sager, hvor slaggerlaget spiller et puds. Slagger blev som sagt brugt som kapillarbrydende lag, men hvor det vidste sig, at modsatte var tilfældet. Så er der så nogle typer af slagger, som ikke udvider sig, (så meget) og så får man ikke klassiske slaggerskader med revner mv. Men selve klaplaget og deslige kan sagtens stå opfugtet alligevel. Og det kan så give andre problemer med fugt i gulve, og gulvkonstruktionerne – fugtproblemer såsom råd og svamp, skimmelsvampe mv.

Mit bedste råd er derfor, at få det undersøgt nærmere af en byggesagkyndig, forinden I overvejer huskøbet nærmere. Her må der så laves en nærmere vurdering af risici.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden