Dekorér med tapet, papir og avis

Borde, vindueskarme og vægge egner sig godt til dekorationer af avispapir, smukt papir eller tapeter. Det er nemt, relativt billigt og kan forvandle din indretning fra kedelig til original.

Det behøver hverken være svært, dyrt eller tidskrævende at skabe særlige og personlige detaljer i dit hjem ved brug af tapet, papir og evt. avispapir.

Her er 3 ideer:

1. Tapet som kunst på væggen

tapet som kunst på væggen

Inden du vælger tapet, er det en god idé at overveje hvilket udtryk du vil skabe i rummet. Foto: Martin Sølyst.

  • Tag stilling til farveuniverset i rummet. Prøv dig evt. frem med at hænge et stykke tapet op med malertape, så du kan fornemme effekten.
  • Tag stilling til indholdet eller motivet på tapetet. Hvad er dine værdier? Og hvad er dette rum tænkt til? Afslapning? Kreativitet? Elsker du natur, kultur, elektronik? Er du flippet eller klassisk i dit boligudtryk?
  • Gå én vej. Fx bør du ikke vælge et naturtapet med birkeskov, hvis du også er til pangfarver og din sofa er knaldrød. Hold det farve- eller fx naturtema, du er begyndt på.
  • Skab et afgrænset felt på væggen. Det er en balance - en bane tapet kan være for lidt - tre kan være for meget i rummet.
  • Skal du bryde en hel vægflade, bør dine mønstervalg være af en vis størrelse. Tænk i store motiver.

Indret dit hjem som en boligstylist

Find papir de mærkeligste steder

  • Det er sjovt at gå på opdagelse efter papirer, der egner sig til denne form for udsmykning. Brug fx gamle dameblade, aviser, breve, noder eller sider fra bøger.
  • Brug gerne enkelte sider med tegninger, og lad forskelligheden udtrykke sig på vinduespladen.
  • Det er ikke afgørende, om firkanterne passer i størrelse til vindueskarmen. Klip til og husk at folde papiret ned under karmen, så kanten bliver dækket og overskydende papir er af vejen.

2. Tapet som dekoration på dit bord

bord dekoreret med tapet

Pep dine gamle møbler op med tapet - det er let! Foto: Martin Sølyst.

  • Du kan virkelig lege med dine møblers udtryk ved denne teknik. Et gammeldags snørklet møbel kan få et helt nyt udtryk med moderne tapet.
  • Kun fantasien sætter grænser: En kommode med birkestammer, et stolesæde med vilde blomster eller som her - et gammelt mahognibord er tapetseret med et kvindemotiv.
  • Vær meget omhyggelig, når du klipper tapetet ud. Vend evt. bordet på hovedet og stil det oven på papiret, og tegn derefter rundt i bordkanten med en blyant direkte på tapetet.
  • Brug Flüggers tapetklæber 290, når du klæber tapetet fast til bordet. Smør altid klæberen på papiret og ikke bordet.
  • Sørg især for at lime helt ud til kanterne.
  • Vælg en rolig farve til resten af møblet, hvis du vælger at tapetsere med så voldsomt et udtryk. Stellet her er malet med Flüggers "interiør 50". farve 5503, der står som en rolig kontrast til det markante udtryk på pladen.
avispapir som pynt i vindueskarm

Avispapir kan også bruges som dekoration i hjemmet. Foto: Martin Sølyst.

3. Tapet som dekoration i vindueskarmen

  • Tapetser også dine vindueskarme, fx med gammelt, smukt eller meningsgivende papir med tekst på.
  • Slib evt. vindueskarmen, hvis den ikke er helt glat.
  • Alt er limet på med Flüggers tapetklæber 290 og efterfølgende lakeret med en vandig lak.

Husk! Tapet binder din stil

Tapet binder din stil, så når du har klæbet det op, er du nødt til fortsat at indrette dig, så det matcher tapetet. Det nytter heller ikke både at have mange, farverige detaljer på væggen – og i rummet.

Så drop nips i store mængder. Gå efter ro og ensfarvede elementer i resten af rummet.

Eva-Marie Wilken

Boligstylist Eva-Marie Wilken er uddannet håndarbejdslærer og dekoratør, og hun er særligt interesseret i at ændre eksisterende boligløsninger med få midler og se nye, spændende projekter tager form.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab