Spørg Bolius

Der er konstateret rotter i området, hvad gør vi selv og dækker vores forsikring?

Hej Bolius

Der er set rotter i kvarteret hvor vi bor og det har medført at kommunens rottefængere har set i kloaker m.m. efter spor af disse. Vi venter nu på nyt herfra men vil gerne allerede nu forberede os på en mulig opfølgen og kan nævne at vores villaforsikring ikke nævner om vi er dækket af en forsikring mod nævnte skadedyr kan vi på forhånd gøre noget?

Venlig hilsen Dan L

Hej Dan L

Rotter findes i kloakkerne alle steder. Populært sagt er man sjældent mere en 2 meter væk fra en rotte.

Så rotter i kloakkerne forsøger men ikke at udrydde. Det er de rotter der er kommet ud fra kloakken, typisk igennem revner, eller andre utætheder, der bekæmpes.

Jeg kunne forstille mig at kommunen måske har lavet røgprøver eller tv-inspektion af kloakledningerne, og vil oplyse jer om der er revner eller lign på jeres kloakledning.

Alle kloakledninger på din grund har du selv vedligeholdelsesansvaret for så er der utætheder i ledningerne på din grund er det dig der skal sørge for at det bliver lukket.

Har du tillægsforsikringen ”stikledninger” eller lignede ordlyd vil du typisk være dækket, hvis der er utætheder på kloakken.

Så dækker forsikringen udbedring af utætheder i kloakken men ikke bekæmpelsen af rotterne.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden