Derfor lugter det i dit hus

Skimmelsvamp, potteplanter eller vandlås kan give en grim lugt i huset. Få 10 gode råd om, hvordan du slipper af med dårlig lugt.

Lugter der muggent i et af dine rum? Kommer der en grim, sødlig lugt fra det rum, hvor vaskemaskinen står? Eller lugter der af døde dyr?

Grim lugt i huset kan komme fra forskellige kilder. En af dem er skimmelsvamp, der har en muggen lugt.

Grim lugt i huset kan komme fra forskellige kilder. En af dem er skimmelsvamp, der har en muggen lugt.

Grim lugt i huset kan komme fra forskellige kilder. En af dem er skimmelsvamp, der har en muggen lugt. Arkivfoto.

Tør ikke tøj indenfor

- Hvis luftfugtigheden er høj, kan skimmelsvampene simpelthen gro på væggene. Der kan selvfølgelig være noget alvorlig fat, men ofte handler det bare om at sørge for en bedre udluftning og tjekke, at evt. udluftningskanaler ikke er tilstoppede, og så lade være med at tørre tøj indenfor. Det er simpelthen forbudt, siger medindehaver af HEFRA-Tech Lugtsanering, Henrik Rasmussen.

Normalt sørger vandet i afløbets vandlås for, at den grimme lugt fra hovedkloakken ikke trænger ind i huset, men hvis afløbet sjældent bliver brugt, tørrer vandlåsen ud.

Normalt sørger vandet i afløbets vandlås for, at den grimme lugt fra hovedkloakken ikke trænger ind i huset, men hvis afløbet sjældent bliver brugt, tørrer vandlåsen ud. Arkivfoto.

Også store potteplanter kan komme til at lugte af skimmel, hvis de bliver vandet for meget.

Mus og vandlås kan give lugt af døde dyr

Hvis der lugter af døde dyr i dit hjem, kan det bl.a. skyldes to ting:

  1. Der er mus i huset.
  2. Vandlåsen er udtørret.

Normalt sørger vandet i afløbets vandlås for, at den grimme lugt fra hovedkloakken ikke trænger ind i huset, men hvis afløbet sjældent bliver brugt, tørrer vandlåsen ud.

Fyld vandlåsen med glycerin

- Derfor skal du huske ind imellem at fylde vand på de afløb, du kun sjældent bruger. Eller du kan benytte et gammelt husråd: Fyld vandlåsen op med glycerin. Det flyder oven på vandet og er meget længe om at fordampe, siger Henrik Rasmussen.

10 hverdagsråd til bedre lugt i huset

  1. Luft ud - morgen, middag og aften i 5-10 minutter ad gangen.
  2. Hold evt. udluftningskanaler fri for blade.
  3. Støvsug ofte.
  4. Brug emhætten, når du laver mad, og luk om muligt døren fra køkkenet ind til stuen.
  5. Undgå rygning inden døre.
  6. Læg ost i lufttætte beholdere i køleskabet.
  7. Lad forhænget til brusebadet forblive trukket for efter bad, så det hurtigt kan tørre.
  8. Skift ofte vand i blomstervaser.
  9. Undgå mange polstrede møbler og tæpper med lang luv, der virker som magneter på støv.
  10. Døren til badeværelset skal være lukket, når du bader. Luft godt ud bagefter.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab