Mariehønerne myldrer frem i disse dage. De seneste ugers lune forårsvejr har fået mariehøns til at dukke op i hækken, på husmuren, i græsplænen, på forårsblomsterne og mange andre steder. 

2019 tegner til at blive et stort mariehøneår. Det skyldes, at vi sidste år havde an lang sommer, der blev fulgt af en lun vinter. Det forklarer Morten D.D. Hansen, der er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

– De kommer frem nu efter overvintring, men der er formentlig også mange, der er kommet trækkende hertil. De kan trække flere hundrede kilometer, så det er ikke nødvendigvis vores egne alle sammen, siger Morten D.D. til TV 2 Vejret. 

Han peger på, at der er flere mariehøns, end der plejer at være – men at det er set før, så det er ikke helt uhørt. 

Mariehøns er nyttedyr

De store flokke af mariehøns er en god nyhed, mener Jesper Carl Corfitzen, Bolius’ haveekspert.

– Især hvis du har roser, skal du være glad for mange mariehøns. Mariehøns spiser nemlig bladlusene, som normalt suger næring fra roser og andre planter, siger Jesper Carl Corfitzen. 

Den milde vinter vil også give flere bladlus i løbet af sommeren, da mange bladlus har overlevet. Mange bladlus kan være skyld i, at dine roser eller andre planter bliver deforme eller oplever nedsat vækst. 

LÆS OGSÅ: Nyttedyr i haven

Mariehøns som regel uskadelige

Selvom kæmpe flokke af mariehøns kan være generende, så er de som regel uskadelige. 

Harlekinmariehønen bliver dog både betragtet som et nyttedyr og et skadedyr, fordi det er en invasiv art, der kan gøre skade på din bolig og fortrænge andre mariehøns fra haven. Harlekinmariehønen kan udskille et flydende stof, som lugter og kan sætte sig i vægge og møbler, hvis mariehønen er kommet indenfor. 

Du kan holde harlekinmariehøns ude ved at dække revner og sprækker eller sætte et fintmasket net op – og indberette fundet af harlekinmariehøns til Aarhus Universitet.

Bliver sommeren i år lige så varm og lang som sidste år, kan der senere på sæsonen være risiko for, at mariehønsene begynder at bide – særligt når de ved fralandsvind samler sig i store flokke ved strandene. 

Mariehønsene bider, fordi de er tørstige – men deres bid er ikke farligt. Jesper Carl Corfitzen opfordrer til, at man ikke begynder at bekæmpe mariehønsene, da de er uskadelige.