Det Foranderlige Hus er en del af Realdanias store udviklingsprojekt, MiniCO2 Husene. Projektet omfatter seks nybyggede parcelhuse i Nyborg, som hver især illustrerer, hvordan man sparer på CO2-udledningen - både når huset bliver opført, en familie skal bo i det, og når det skal vedligeholdes.

Det Foranderlige Hus blev bygget i 2013 og er på 146 m2 i to plan. Huset rummer køkken/alrum og bad i stueetagen, samt bad, tagterrasser og tre værelser på førstesalen.

Skydevægge gør det nemt at ændre rum og indretning

Det Foranderlige Hus kan, som navnet siger, nemt forandres alt efter, hvilken periode man er i livet. Det kan både rumme, når man får børn, når børnene bliver teenagere og flytter hjemmefra, hvis man får brug for en hjemmearbejdsplads, hvis man får et dårligt helbred eller bliver skilt. Dermed behøver man ikke flytte til en ny bolig, hvis der sker ændringer i livet.

Her er nogle eksempler:

  • Der kan nemt laves nye indgange i facaden - fx til teenageren, der skal have egen indgang.
  • Køkkenet kan enten være et afskærmet rum eller åbnes til spise- og/eller dagligstuen ved hjælp af skydevægge.
  • På første sal er skillevæggene udformet som bevægelige skabsvægge, der kan flyttes rundt, så der kan laves 1-4 værelser.
  • Alle ledninger er samlet i en aluminiumsliste, som erstatter de traditionelle fodpaneler, og gør det muligt at placere stikkontakter der, hvor det passer bedst.

Billedgalleri: Det foranderlige hus - byg om på en weekend

FAKTA om de seks MiniCO2 Huse

  • Upcycle House
    Dette hus skal vise betydningen af ’genbrug og upcycling’, dvs. hvor meget CO2, der kan spares, når der primært anvendes genbrugsmaterialer og upcycel materialer til opførelsen. Læs mere her
  • De to Vedligeholdelsesfri Huse
    Disse huse skal vise betydningen af ’vedligehold og levetid’, dvs. hvor meget CO2, der kan spares ved ikke at skulle vedligeholde et hus i de første 50 år. De to huse opføres til en levetid på 150 år, hvilket svarer til 2-3 gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus. Det ene hus opføres af traditionelle materialer, som har været afprøvet gennem århundreder. Det andet hus bygges af dagens og morgendagens materialer. Læs mere her
  • Kvotehuset
    Dette hus skal vise betydningen af ’beboeradfærd og forbrugsmønstre’, dvs. hvor meget CO2, der kan spares, når beboernes adfærd støttes og hjælpes af gennemtænkt design, teknologi og ikke mindst af en kvote - en slags budgetkonto - der ved hjælp af monitorering og feedback sætter et klart, reduceret mål for den mængde af CO2, som beboerne udleder pr. måned. Læs mere her
  • MiniCO2 Typehuset
    Dette hus samler og balancerer erfaringerne og resultaterne fra de foregående huse og udvikler et MiniCO2 Typehusmed mindst muligt CO2-fodaftryk og bredest mulige arkitektoniske appel på almindelige kommercielle vilkår og inden for en almindelig økonomisk ramme. Læs mere her

Det Foranderlige Hus

Bygherre: Realdania Byg A/S

Beliggenhed: Nyborg

Arkitekt: Henning Larsen Architects, GXN

Ingeniør: Anders Christensen

Entreprenør: Benée Huse

Videnspartnere: Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, Kebony, HTH, Ytong

Podcast: Mig og min have

Episode 2: Stenbelægning i have og indkørsel

Dette afsnit af ‘Mig og min have’ handler om sten. Sandsten for at være mere præcis. Derfor er Jesper og Andreas taget til Sandstone lige udenfor Sorø, som laver sandstensløsninger til haven, terrassen og indkørslen. Der kan være mange gode grunde til at vælge en sandsten i stedet for beton. Ikke mindst fordi det er en mere bæredygtig løsning, hvis man vil have sten i haven. Lyt med og lær alt om, hvordan du selv kommer igang med at lægge sten i haven.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit