Dom fra Højesteret: Omstridt skinnende tegltag må ikke genere naboen

Efter 13 år er en nabostrid om et skinnende, sortglaseret tegltag forbi. Ejerne skal mindske genskinnet fra taget. Det kan måske få betydning for andre boligejeres tegltag.

Sortglaseret tegltag giver genskin

Et glaseret tegltag kan give så meget genskin, at det generer naboen for meget, viser en dom fra Højesteret. Afgørelsen er dog meget specifik og kan ikke nødvendigvis bruges af andre, der bliver generet af genskin. I givet fald skal "den naboretlige tålegrænse" være overskredet.

Snart kan Bente Brusgaard sætte sig ud i sin have uden at blive blændet af naboens tegltag, som har generet hende de seneste 13 år. 

Det har hun Højesterets ord for. 

Højesteret har således afgjort, at tagets ejere, Michael og Alice Serup, skal fjerne genskinnet fra tegltaget. Genskinnet er en ”overskridelse af den naboretlige tålegrænse som følge af genskin fra sortglaserede tagsten”, fastslår Højesteret.

Vi er selvfølgelig meget glade for dommen, siger Claus Brusgaard, der er søn af Bente Brusgaard. Han udtaler sig i sin mors sted, da Bente Brusgaard er lettet, men enormt udmattet efter en lang og hård kamp samt en massiv mediedækning. 

- Nu håber vi, at vi kan genoprette noget af naboskabet og skabe en hverdag igen. Det har været sej kamp, hvor nerverne virkelig har siddet ude på tøjet. Vi har ofte følt, at det har været David mod Goliat, siger Claus Brusgaard til Bolius.

Tidligere retssag: Dømt nabo udskiftede tagsten

Også en anden tidligere byretsdom gav en et ægtepar medhold i, at naboens glaserede tegltag generede for meget. Skønsmanden i sagen sammenlignede genskinnet fra de glaserede teglsten med den blænding, der kan være ved Vesterhavet ved solnedgang, og 1. november 2010 afgjorde Byretten i Aarhus, at genskinnet skulle fjernes, og det fik ejeren til at udskifte de glaserede teglsten på halvdelen af taget med engoberede, sorte teglsten.

13 år lang nabostrid

Det er velkendt, at glaseret og skinnende tegl kan være til stor gene. I flere tilfælde reflekteres solens stråler på den blanke overflade og skydes direkte ned i naboens eller genboens have. 

Da Michael Serup og hans hustru i 2005 skiftede deres brune hustag ud med sortglaseret teglstenstag, oplevede Bente Brusgaard, at hun ikke kunne sidde ude i haven på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. 

Og Ifølge Bente Brusgaard viser en uvildig undersøgelse, at hendes hus er 150.000 kr. mindre værd på grund af genskinnet fra naboens tag i stuen.

Ingen regler mod glaserede teglsten i området i Lystrup

Der er dog ingen regler, som forbyder hverken glaserede tagsten eller solceller i det konkrete område. Men generne kan være så alvorlige, at tagets ejer bliver pålagt at tage hensyn. 

Det kræver dog, at man lægger sag an. Så det gjorde Bente Brusgaard. 

LÆS OGSÅ: Tag med teglsten

Byretten: Den naboretlige tålegrænse er overskredet

Allerede i 2012 afgjorde byretten i Aarhus, at familien Serup skulle udskifte de glaserede tegl med en mere mat udgave på den side af taget, der vender mod Bente Brusgaard. Byretten fandt således, at den skinnende tagbelægning forringede livskvaliteten hos Bente Brusgaard på den anden side af hækken. Der blev lagt vægt på, at sortglaserede tegltage ikke er sædvanlige i det parcelhuskvarter, som naboparret bor i. 

Afgørelsen blev truffet ud fra de naboretlige grundregler, som giver en krænket nabo ret til erstatning og ophør af den aktivitet, der forvolder ulempen. I dette tilfælde vurderede retten, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. 

Den vurdering var Michael Serup imidlertid uenig i. Efter hans overbevisning var teglstenene lovlige og stred ikke imod områdets regler for tagsten. Så han ankede dommen. 

Men året efter stadfæstede Venstre Landsret dommen. Heller ikke den afgørelse ville Michael Serup acceptere, så han søgte om tilladelse til at rejse sagen for Højesteret. 

Sag om glaseret tegltag kan - måske - få betydning for andre boligejere

Michael Serup arbejder selv som advokat, men havde i de første to instanser en anden advokat på sagen. I Højesteret overtog han dog selv sagen.

I retten har han lagt vægt på, at sagen vil danne præcedens for andre lignende sager. Sagen kan med andre ord få stor betydning for andre boligejere, og det ville han have retten til at overveje.

Om sagen vil få konsekvenser for ejere af glaserede tegltage rundt om i landet, er svært at sige, mener Tine Nielsen, fagekspert i Bolius Boligejernes Videnscenter og redaktør for Spørg Bolius.

- Sagen er meget specifik for de gener, naboen har af reflekteringen af solen fra netop dette sortglaserede tegltag. Det er de gener, som overskrider den naboretslige tålegrænse, og det er vanskeligt at vurdere, om det kommer til at få betydning for andre boligejere med tegltag, siger Tine Nielsen, der dog peger på, at de sortglaserede tegl ikke vælges af så mange boligejere længere.

Højesteret: Ulemper overstiger, hvad en nabo må tåle

Højesteret skriver selv i sin afgørelse:

"Efter almindelige naboretlige regler kan en ejer af en fast ejendom tilpligtes at fjerne varige naboulemper, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Ved denne vurdering må der tillige tages hensyn til en eventuel offentligretlig regulering af den ulempeforvoldende virksomhed".

Færre vælger glaserede tegltage

- Glaserede tegltag er ikke så udbredt, som det var engang. Lige efter årtusindskiftet og frem til omkring 2008-2010 var det moderne og ret benyttet til både nybyggeri, tagrenovering og tilbygninger, men vi ser der ikke så meget længere, forklarer fageksperten.

Det skyldes dels, at der er i flere lokalplaner er indført regler for, hvor reflekterende tagmaterialer må være i de enkelte boligområder, og det betyder i flere tilfælde, at der ikke kan lægges glaserede tegltag. Derudover har flere sager om genskin gjort, at man er blevet opmærksom på, at netop denne tagtype kan give gener, og så har moden i øvrigt ændret sig

- I dag er det en ganske udbredt opfattelse, at denne tagtype ikke nødvendigvis passer til alle hustyper, siger Tine Nielsen.

Tre måneder til at få nyt tag eller male det

Højesteret har vivet Michael Serup tre måneder til at mindske genskinnet fra taget så meget, at Bente Brusgaard ikke længere bliver generet over den naboretlige tålegrænse.

Her er der umiddelbart to muligheder:

  1. At skifte taget til et nyt tag uden glaserede teglsten.
  2. At male taget med matterende maling.

Det kan komme til at koste Michael Serup mellem 200.000 og 300.000 kr. at skifte taget ud med et nyt.

En noget billigere udgave er at foretage en grundig rengøring af taget og derefter male taget med en grundlæggende priming og to lag klar, matterende maling. Det skulle kunne reducere glansen fra glans 80 til glans 12, så genskin fra taget ikke længere giver problemer. Det skønnes at koste omkring 22.000 kr., at få et tagteknikerfirma til at gøre det. Med behandlingen får man en garantiperiode på 5-8 år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Michael Serup.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab