Hvordan er kvaliteten af det danske drikkevand?

Det danske drikkevands samlede kvalitet er god og sammenlignet med andre lande rigtig god. . Det skyldes, at der i Danmarks undergrund er store grundvandsmagasiner, områder med grus eller sand,  hvor vandet nemt kan pumpes op fra. Desuden bevirker ordlagenes sammensætning, at regnvandet bliver renset effektivt, når det siver ned igennem jorden til grundvandet.

Men også i Danmark kan menneskeskabte aktiviteter nogle steder forurene vandet med uønskede stoffer, der kan få drikkevandet til at smage eller lugte dårligt eller i værste fald være sundhedsskadeligt.

I Danmark er det især brugen af sprøjtemidler og gødning i landbruget samt udledning af kemikalier og organiske stoffer fra industri og private husholdninger, der kan påvirke kvaliteten af drikkevandet.

Tidligere var det almindeligt at udlede forurenet spildevand direkte til vandløb og søer. Det ødelagde det naturlige vandmiljø og havde alvorlige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Forureningen blev til sidst så alvorlig, at den kunne måles i grundvandet.

Derfor indså man i løbet af 1970'erne og 1980'erne, at det var nødvendigt at lovgive og regulere på området for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. Siden er der sket store forbedring af vandkvaliteten.

Vandtes vej ned igennem jorden kan tage mange år. Afhængigt af jordtypen kan det tage fra 10 år til 50 år at komme fra overfladen og ned til grundvandsspejlet.


Derfor er det, som vi oplever i dag med forurening, skaderne fra dengang, hvor man tog lidt lettere på gødning og sprøjtemidler på markerne samt afledning af vand fra fabrikker og husholdningen. forureningen af vandet er sket for mange år siden. 


Der er stor forskel på kvaliteten af drikkevand rundt om i Danmark. Det skyldes, at vandets kvalitet i høj grad afhænger af jordens sammensætning. Når regnvandet synker ned gennem jorden, trækker det nogle af de naturlige stoffer fra jorden med sig ned til grundvandsmagasinerne.

Hvilke krav stilles der til drikkevandet?

Netop fordi grundvandets indhold og kvalitet varierer fra egn til egn, kontrolleres vandet nøje for at sikre, at vandkvaliteten lever op til de fastsatte krav.

Miljøstyrelsen fastsætter vejledende kvalitetskriterier for drikkevandsområdet i Danmark, men det er Naturstyrelsen, som har det overordnede ansvar for drikkevandet. Det er også Naturstyrelsen der, på baggrund af de kvalitetskriterierne, fastsætter lovkravene til drikkevandskvaliteten.

Der er fastsat en lang række kvalitetskrav, som vandhanevand skal opfylde:

  • Vandets temperatur
  • Lugt
  • Farve
  • Smag
  • Indholdet af kalk
  • Indholdet af en række forskellige stoffer
  • Indholdet af forskellige bakterier.

Vandets temperatur
Temperaturen på vandet fra din vandhane bør ikke være over 12 grader. Temperaturen har betydning for smagen, og desuden stiger risikoen for, at bakterieindholdet bliver for højt, hvis vandet er for varmt.

Lugt, farve og smag

Vandet skal være klart og friskt uden særlig lugt eller smag. Det er bl.a. vandets indhold af forskellige salte, som har betydning for smagen. Derfor kontrolleres det, at indholdet af salte ligger på et naturligt niveau. Men også indholdet af ilt er med til at sikre vandets smag. Vand, som indeholder for lidt ilt, får en doven og gammel smag.

Indhold af kalk

Vandets hårdhedsgrad er et udtryk for mængden af opløst kalk i vandet. Det danske vand er generelt ret hårdt, fordi vi har meget kalk i undergrunden. Den østlige del af Danmark har mest kalk i jorden og dermed det hårdeste vand. Hårdt vand kræver mere sæbe, giver flere kalkaflejring på overflader og belaster vaskemaskinen, opvaskemaskinen, kaffemaskinen osv. mere end blødt vand.

Se danmarkskort over drikkevandets hårdhed her.

Indhold af forskellige stoffer og bakterier

Der er sat grænseværdier for, hvor høj koncentrationen af en række stoffer og bakterier må være i drikkevandet. Man måler bl.a. indholdet af nitrat, nitrit, klorid, sulfat, fosfor, kalcium, jern, nikkel og mange flere.

Også stoffer, som kan være tegn på forurening, kontrolleres nøje. Det gælder f.eks. kalium, klorerede opløsningsmidler, alkylbenzener (stammer fra olie og benzin), fenoler og sprøjtemidler (pesticider).

Desuden måles de såkaldte NVOC'er (ikke-flygtige organiske kulstoffer), som viser, hvor stort et indhold af organiske stoffer der er i vandet. Organiske stoffer kan give algeopblomstring, iltsvind og fiskedød i søer, fjorde og have.

Vandet kontrolleres også for indholdet af de stoffer, som vandværker har tilsat for at desinficere vandet. Det gælder f.eks. klor og monokloramin.

På Retsinformation kan du se et skema over hvilke stoffer, der ikke må overskride fastsatte grænseværdier. 

Selvom vandet har en god kvalitet, når det forlader vandværket, kan kvaliteten godt ændre sig, når vandet løber gennem vandrørene ud til din vandhane. Hvis vandet fra hanen har en kedelig og fad smag, kan det skyldes, at det har optaget forskellige stoffer fra vandrørene.

Hvordan sikres kvaliteten af dit drikkevand?

Alt vand og vores vandområder indgår i et naturligt kredsløb: Regnen falder, vandet siver ned i jorden til grundvandet eller løber til søer og vandløb. Fra søer og vandløb fordamper vand fra overfladen og falder atter som nedbør. Grundvandet pumpes op til drikkevand eller det løber med tiden ud i søer og vandløb.

Det betyder, at vandkvaliteten både kan blive påvirket af forurenende stoffer i jorden, som regnvandet passerer på sin vej til grundvandet, og af forurening, der enten udledes direkte til søer og åer eller selv løber dertil med regnvandet. Det tager fra 10-50 år for vandet passere fra overfladen og ned til grundvandet. Derfor er det tidligere tids måske mangel på regulering af forurening, som påvirker vandet, der pumpes op nu.

Sikring af vandkvaliteten sker derfor gennem flere forskellige tiltag:

  • Beskyttelse af grundvandet bl.a. gennem nationale vandplaner og pesticidhandlingsplaner samt tilladelses- og godkendelsesordninger for pesticider og harmonikrav til udspredning af husdyrgødning samt offentlig indsat mod jordforurening.
  • Gennem en overvågning af vandkvaliteten i søer, åer og andre vandmiljøer i henhold til "Det nationale program for overvågning af vandmiljø og naturen" (NOVANA), som blev vedtaget som en del af Vandmiljøplanen fra 1987.
  • Kontrolboringer ned til de enkelte grundvandsmagasiner, hvor der tages prøver, så vandkvaliteten kan kontrolleres.
  • Kontrol af det færdige drikkevands kvalitet, inden det forlader vandværket.

 Det er Naturstyrelsen, der står for overvågning af grundvandet, og det er din kommune, der er ansvarlig for at føre tilsyn med, at kvaliteten af det vand, der bliver leveret til dig, er i orden.  Du har derimod selv ansvaret for alle rørinstallationerne i din bolig.

Hvad skal du selv gøre for at sikre kvaliteten af dit drikkevand?

Da du selv har ansvaret for installationerne i din bolig, skal du sikre dig at både rør, armaturer m.v. er GDV  godkendte, godkendt til drikkevand. GDV godkendelsesordningen stiller bl.a. krav til afgivelse af visse metaller og er derfor med til at sikre, at kvaliteten af dit drikkevand er i orden.

GDV ordningen trådte i kraft i 2016. Før det var ordningen, at installationer skulle være VA Godkendte.

Hvad gør du, hvis du er utilfreds med dit drikkevand?

 

Du har ikke mulighed for at skifte til et andet vandværk eller en anden vandleverandør, hvis du er utilfreds med vandkvaliteten. Men hvis du har mistanke om, at vandkvaliteten ikke er i orden, skal du henvende dig til din kommune. De kan tage prøver af vandet og tjekke, om din mistanke er begrundet. Det er Miljøklagenævnet, der afgør, om du har ret i din klage.

Hvis du opdager forurening af dit drikkevand, skal du underrette din kommune og dit lokale vandværk med det samme. På borger.dk kan du finde kontaktoplysninger.

Kvaliteten af flaskevand
Hvis du er utilfreds med vandet i din vandhane, kan du naturligvis vælge at købe dit vand på flaske. Du skal blot være opmærksom på, at du ikke har nogen garanti for, at flaskevandet har en bedre kvalitet end det vand, der kommer ud af vandhanen. Faktisk er kvalitetskontrollen for postevand meget skrappere end for flaskevand.

En undersøgelse fra Institut for Vand og Miljø fra 2005 viser, at ganske almindeligt postevand er mindst lige så godt som flaskevand.

Derimod kan du være sikker på, at det er meget dyrere at købe flaskevand. 1 kubikmeter vand fra vandhanen kostede i 2017 i gennemsnit 68,70 kr. på landsplan (beregnet ved et årligt forbrug på 81,5 kubikmeter), hvilket giver en literpris på 6,9 øre. Til sammenligning koster en 1 liter flaskevand typisk 5-15 kr., afhængig af mærket, og hvor du køber den (2014).

Privat vandrensningsanlæg
Hvis du er utilfreds med kvaliteten af dit drikkevand, kan et privat vandrensningsanlæg med aktivt kulfilter eller omvendt osmose i nogle tilfælde være en løsning til at højne kvaliteten. Vandrensningsanlægget kan forbedre vandets smag, og det kan fjerne diverse forurenende stoffer fra vandet, men de er dog ofte dyre i drift.

LÆS OGSÅ: Private vandrensningsanlæg