En lille haveplet. En luftig altan. En frodig baggård eller park i nærheden. Og plads til at trække sig tilbage på en hjemmearbejdsplads, samtidig med nem adgang til fællesskab med familien eller naboerne.

Det er nogle af de drømme, corona-pandemien har forstærket, lyder det fra en række eksperter. Og det samme tyder en ny undersøgelse på, som YouGov har udført for Videncentret Bolius blandt danskere, der bor i ejer- eller andelsbolig.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Videncentret Bolius blandt danskere i alderen 25+, som bor i ejer- eller andelsbolig. Der er i alt gennemført 1.015 CAWI-interviews fra 15.-18. maj 2020

Corona får os dog ikke til at flytte i stride strømme. Kun syv procent mener, at pandemien har betydning for, hvor de i fremtiden vil bosætte sig. Det gælder for dobbelt så mange i hovedstadsområdet – 13 procent – end i resten af landet. Men overordnet har 9 ud af 10 ikke ændret boligplaner. 

Corona ændrer ikke danskernes lyst til at flytte

– Generelt viser undersøgelsen, at danskerne er glade for, hvor de bor. Vi kommer ikke til at se store folkevandringer på grund af corona. Der er mange andre faktorer som job, familie og venner, der spiller ind på, om man vil flytte, siger Henrik Sonne, senioranalytiker i Videncentret Bolius og fortsætter:

– Man kunne tro, at folk vil flytte ud af byerne og ud på de store vidder, når de under en krise som COVID-19 har oplevet smitterisikoen ved at bo for tæt. Men ser man fx på dem, der vil flytte ud af hovedstadsområdet, vil halvdelen blot til en mindre by, mens den anden halvdel faktisk drømmer om at bo i en større by.

Karantæne giver øget lyst til hus, have og sommerhus

Uanset, om der er mange flytteplaner på bordet eller ej i de danske hjem, peger undersøgelsen dog i retning af, at flere har gennemtænkt deres værdier, og hvilket liv de vil leve i fremtiden. 

For eksempel har 11 procent af dem, der ikke har hus og have, fået lyst til at få det på grund af isolation under pandemien.  Og 6 procent af dem, der ikke har sommerhus, ønsker nu dette, mens 7 procent ønsker adgang til flere grønne, rekreative områder i byerne, fordi de ikke har det.

Vigtigt med dagslys, altan og fællesskab

Det overrasker ikke Tina Saaby, der er stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune og tidligere har været det i København.

– Under den hjemmekarantæne, som de fleste har været i, har der været mere tid til at drømme og reflektere over, om man bor det rette sted, og hvad der har betydning for en i forhold til hjemmet, indretningen og omgivelserne, siger hun.

Hun mener derfor, at corona har forstærket helt grundlæggende boligværdier.

– Mange er eksempelvis blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have gode dagslysforhold, at man kan lufte ordentligt ud, og at man har et udested – en altan eller et lille stykke have – så man kan få frisk luft. Eller at der er gode steder i nærområdet, hvor man kan gå tur, siger Tina Saaby og fortsætter:

– Jeg tror også, det er gået op for mange, hvor vigtigt fællesskab er. Uanset, om man bor alene eller med familien. har det en værdi, at man har gode naboer, man kan stoppe op og sige hej til.

Corona øger efterspørgsel på flexboliger og sommerhuse 

I Dansk Ejendomsmæglerforening bekræfter direktør Ole Hækkerup både de tendenser, undersøgelsen og Tina Saaby peger på. Efterspørgslen efter lys, luft og grønt kan nemlig også ses i boligsalget.

– Indtil videre har der under corona været mindre salg i ejerlejligheder, men til gengæld et stigende salg af sommerhuse og villaer til under en halv million i Vandkantsdanmark. Vi formoder, det er boliger, som folk vil bruge til flexboliger – altså også som fritidsbolig, fortæller han.

Flere yngre familier køber sommerhuse

Han mener, især børnefamilier og beboere i etageejendomme uden altan har følt, at rammerne derhjemme har været trange under isolationen, og derfor har de fået et lille skub til at få købt det grønne åndehul, de måske længe har drømt om.

– Vi har dog længe set en tendens til, at især yngre i 30’erne er begyndt at købe sommerhuse. Tidligere skulle de fleste vælge mellem udlandsrejser eller at købe sommerhus i Danmark. Men flere har fået råd til begge dele, siger Ole Hækkerup.

Boligkrise efter corona er afblæst

Han ser dog – som undersøgelsen også peger på – heller ikke de store folkevandringer mod landområderne. For viruskrisen har ikke blot potentiale til at ændre danskernes boligværdier, men også deres økonomi. 

– Hvor vi ender, er dog meget svært at spå om. Renten er lav, og udbuddet af boliger er lavt, så det trækker i retning af, at boligsalget og boligpriserne ikke skulle dykke.

– Omvendt kan et fald i beskæftigelse påvirke boligsalget negativt. Men jeg tror heldigvis ikke, det går så galt, som mange spåede i begyndelsen, siger Ole Hækkerup. 

Efterspørgsel efter sommerhus og hus med have vil fortsætte

Fremtidsforsker og direktør i Fremforsk, Jesper Bo Jensen forventer heller ikke en generel boligkrise. Men han tror, at tendensen med at flere køber sommerhus eller hus på landet, mens færre investerer i ejerlejligheder, vil være blivende. 

– Corona har sat spørgsmålstegn ved bylivet. Den gruppe, vi i nogle år har kaldt city dwellers, der elsker cafelatte og distortion, er begyndt at sige: Vil vi bo så tæt i en by? Det har øget betydningen af haven og parkerne, og jeg tror, det bliver hængende hos os, siger Jesper Bo Jensen.

Udelivet er eksploderet under corona-epidemien

At flere i hvert fald færdes i skovene, på strandene, i parkerne og andre grønne områder, er i hvert fald ikke til at komme udenom. Det forklarer Helle Søholt, arkitekt og CEO i Gehl Architects, der under corona-krisen har observeret og analyseret bylivet i København, Svendborg og Horsens.

– Vi har set en 35 procent stigning i bylivet i de lokale boligkvarterer. Både familier, unge og ældre er ude i større omfang for at lege eller motionere i parker, på legepladser, havnefronter og andre grønne byrum, siger hun.

Vi har bruge for at møde andre mennesker

Når alt andet har været lukket ned, og vi har måttet arbejde eller gå i skole derhjemme, har vi haft brug for fysisk aktivitet på en anden måde. Derudover mener Helle Søholt, det er folks grundlæggende behov for socialt samvær, der har ført til sang og samtaler på tværs af altaner, i gårdmiljøer og små gader uden trafik.

– Vi har brug for dagslys og at møde andre mennesker. Selv om vi ikke har kunnet komme nærmere hinanden end to meter, har det givet en social tryghed at kunne mødes udenfor – parvis, i små grupper eller alene for at få stimulans fra omgivelserne, uddyber Helle Søholt.

At flere søger mod grønne områder, lys og luft vil dog ifølge hende langtfra blive byernes død. Mange andre faktorer – som uddannelses- og jobmuligheder – taler stadig for stigende urbanisering.

– Men jeg tror, det har øget alles bevidsthed om, at hvis man ikke har råd til rækkehus og have eller en lejlighed med altan, så har man brug for grønne åndehuller i sit nærmiljø, siger hun. 

Flere søger mod bofællesskaber og udeområder

Helle Søholt bakkes op af Tina Saaby, der heller ikke mener, corona er begyndelsen på urbaniseringens endeligt. Men den vil få en langtidseffekt på både boligen og byrummet. 

– Jeg oplever, isolationen har forstærket vores fokus på, at vi både har behov for privathed og fællesskab. Så det kan gøre, at flere for eksempel søger mod større eller mindre bofællesskaber – især, hvis de bor alene som unge, fraskilte eller ældre. Og ellers søger man en bolig, hvor der er adgang til gårdhave eller et andet hyggeligt udemiljø med kontakt til naboer og omgivelser. 

– Samtidig har flere fået fokus på, at det er vigtigt at have sit eget værelse. At kunne lukke døren har en værdi for os som mennesker, uanset om det er for at kunne arbejde i ro eller have lidt privathed, siger Tina Saaby.

Byer bliver grønnere i fremtiden

Helle Søholt er heller ikke i tvivl om, at nedlukningen af samfundet på grund af corona både vil præge den enkeltes boligvalg og byplanlægningen. 

– Byerne skal gøres grønnere med endnu flere parker, træer og uderum. Men selv om de helt store greb skal tages på byplan-niveau, tror jeg også, vi vil se, at beboergrupper går sammen om at etablere grønne gårde, fælles legeplads eller skifte ejendommens vinduer til nogle, der lukker mere lys og grønt ind, siger Helle Søholt.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen ser også byrummene udvikle sig, men han mener alligevel, flere på sigt vil få behov for mere grønt, end byen kan levere.

– Jeg mener ikke, at en fortsat urbanisering er mejslet i sten. Siden finanskrisen har vi set en udflytning til Sjælland i mange omgange. Og corona har ført til, at der for alvor er sket en afkobling mellem arbejdsplads og bolig. Flere har fundet ud af, at det virker med hjemmearbejdsplads og kan derfor bo langt væk fra deres job, mener han.