Efterisolering af loft og tag

En af de største gevinster, du kan hente hjem på varmeregningen, er at efterisolere loft og tag. Efterisolering kan udføres på flere måder. Læs mere her.

En af de største gevinster på varmeregningen kan hentes hjem ved at efterisolere loft og tag.
En af de største gevinster på varmeregningen kan hentes hjem ved at efterisolere loft og tag. Arkivfoto.

Hvornår kan det svare sig at efterisolere loft og tag?

Loft og tag er det sted i huset, hvor det bedst kan betale sig at efterisolere. Taget er en stor flade, og da varme søger opad, vil der ske et stort varmetab gennem et dårligt isoleret tag.

Varmetabet gennem taget er typisk 12 procent højere end varmetabet gennem ydervæggen, hvilket betyder, at det er værd at overveje en efterisolering af taget og loftet, før du går i gang med en efterisolering af ydervæggene i dit hus.

Afhængigt af tagkonstruktionen kan det være et større eller mindre arbejde at efterisolere. Et uudnyttet loft med fri adgang er fx ret nemt at efterisolere, og det kan gøres til hver en tid uden gener i resten af huset. Her vil det være indlysende at efterisolere.

Sidder isoleringen derimod under tagfladerne i et udnyttet tagrum eller en stueetage med loft til kip, vil det være et omfattende projekt at efterisolere taget.

Det vil i langt de fleste tilfælde være aktuelt at efterisolere, hvis du har planer om en større ombygning eller renovering af taget.

Inden du går i gang med at efterisolere, bør du kontakte dit forsikringsselskab og informere dem om dine hensigter med at efterisolere. Efterisolering påvirker nemlig fugtforholdene i huset og kan derfor have betydning for din husforsikrings eventuelle dækning af råd og svamp.

Hvilke lovkrav gælder for efterisolering af loft og tag?

Ved ændring og udskiftninger af fx tagdækningen, lofter og ud- og indvendige beklædninger på facadevægge og gulv skal der som hovedregel udføres efterisolering, så U-værdien mindst svarer til kravene i bygningsreglementet.

Tag isoleres under byggeri

Krav til efterisolering træder bl.a. i kraft hvis du ændrer tagkonstruktionen. Arkivfoto.

Et krav om at du skal foretage en rentabel varmeisolering, bliver udløst i forbindelse med ombygning og ændringer af bygningsdele. Det gælder dog kun i det omfang, at det kan betale sig ud fra nogle faste beregninger af omkostningerne i forhold til den forventede besparelse. Ligeledes kan der være konstruktionsmæssige begrænsninger, der gør det urimelig dyrt eller umuligt at isolere i den krævede tykkelse. I disse tilfælde skal du isolere så meget, som det fysisk kan lade sig gøre.

Kravet om efterisoleringen udløses når:

  • Du udskifter tagdækningen, spær og loftsbeklædning (uanset rentabilitet).
  • Du ændrer selve tagkonstruktionen, fx ændrer det fra fladt til rejst tag.
  • Du udskifter tagdækning, tagsten og tagplader fra ét materiale til et andet eller får lagt nyt ovenpå.

Kan du selv efterisolere dit tag?

Der er ikke noget i vejen for, at du selv står for efterisoleringsarbejdet. Visse arbejder som indblæsning af isolering og isolering af taget udefra bør dog under alle omstændigheder udføres af fagmænd.

Ved efterisolering med cellulosematerialer som papirisolering og -uld skal du være opmærksom på sammensætningen af materialet. Nogle typer papirisolering er imprægneret med det giftige flammehæmmende stof borsyre.

Efterisoler med papiruld på loftet

Isoleringsmaterialer af cellulose er billige, miljøvenlige og har en række gode egenskaber i forhold til at sikre et godt indeklima i boligen. Nogle typer papirisolering indeholder det giftige stof borsyre, så sørg for, at sikkerheden er i orden under arbejdet med isoleringsmaterialet. Foto: Papiruld Danmark

Borsyre er mistænkt for at kunne skade fostre samt reproduktionsevnen hos mennesker, og det optræder blandt andet på en liste over 53 stoffer, som EU betegner som særligt problematiske og har tiltænkt at udfase.

Det er derfor meget vigtigt, at du tager de sikkerhedsmæssige foranstaltninger alvorligt, hvis du vælger selv at efterisolere med cellulosematerialer. Det anbefales at bruge åndedrætsværn med P2filter, handsker, beskyttelsesbriller og støvafvisende beklædning under arbejdet.

Til gengæld er der intet, som tyder på, at borsyre i isoleringsmaterialer har nogen som helst effekt på indeklimaet, når det først er blevet monteret.

Det er ubehageligt at nedtage gammel isolering og lægge nye isoleringsmåtter. Det støver og kan give irritation af hud og øjne på grund af mineralulden, som almindeligvis bruges. Mange vil alene af den grund foretrække at lade håndværkere udføre arbejdet.

Korrekt efterisolering kræver også viden og håndværksmæssig korrekt udførelse, da det er meget vigtigt at placere dampspærre m.v. korrekt.

LÆS OGSÅ: Skader ved efterisolering

Uanset, om du vælger at efterisolere på egen hånd eller får en fagmand til det, er det en god idé at få en byggesagkyndig rådgiver til at vurdere, hvor meget du kan spare på varmeudgifterne, hvor du med fordel kan sætte ind, og om der er byggetekniske faldgruber, du skal være opmærksom på.

Efterisolering af loft

Den bedste fremgangsmåde samt mulighederne for at efterisolere afhænger af tagkonstruktionen i dit hus. Nedenfor skitseres hovedtrækkene i de mest almindelige løsninger.

Efterisolering af uudnyttet loft

Isolering på et uudnyttet loft med nemme adgangsforhold, hører til en af de knap så omfattende efterisoleringsprojekter, da opgaven består i enten at lægge isoleringsmåtter ud på loftets gulv eller få blæst granulat ind i loftsrummet.

Før du går i gang skal undersøge forholdene på loftet:

  • Hvor meget isolering ligger der i forvejen? Jo mindre isolering der er i forvejen, jo bedre vil efterisolering kunne betale sig.
  • Er den eksisterende isolering beskadiget eller trampet flad, skal den fjernes først.
  • Er den eksisterende isolering og dampspærre intakt, kan du isolere ovenpå.
isolering af uudnyttet loft

Efterisolering af uudnyttet loft er en af de nemmeste isoleringsopgaver. Foto: Papiruld Danmark

Som regel er det fx ikke rentabelt at isolere en tagkonstruktion, hvis der i forvejen er en samlet isoleringstykkelse på 200 mm eller mere og denne isolering ikke er ødelagt.

Hvis der ikke allerede er en tæt dampspærre, skal der lægges en dampspærre ned mod underetagens loft. Herefter isoleres op til 300 mm. Mere end 300 mm vil sjældent kunne betale sig. Jo mindre isolering der er i forvejen, jo større er varmegevinsten ved efterisolering. De første lag isolering giver den største forskel, og herefter aftager den ekstra gevinst ved yderligere isolering.

Hvis der allerede ligger en dampspærre, som er hullet og generelt utæt, bør den fjernes. Der må ikke ligge 2 dampspærrer i samme konstruktion, da det vil give fugtproblemer.

Isoleringsmaterialer af cellulose/papir kan optage og afgive fugt. Derfor er der ikke behov for dampspærre, hvis du anvender denne type isolering.

Der findes forskellige typer isoleringsmaterialer af cellulose/papir. Det fås både i form af måtter og som granulat, der blæses ind på loftet. Sidstnævnte skal udføres af en isolatør. Det er vigtigt, at der efterlades en ventilationsspalte på mindst 50 mm mellem isolering og undersiden af taget.

LÆS OGSÅ: Papirisolering

Isolering af loftet nedefra

I et udnyttet tagrum kan der være så lidt plads over loftet (tagrummets gulv), at den eneste løsning er at isolere nedefra, dvs. på loftet i etagen nedenunder.

Det gøres ved at skrue lægter op på den eksisterende loftsbeklædning. Herefter isoleres mellem lægterne, og der monteres dampspærre og derefter ny loftsbeklædning.

Det er vigtigt, at der kun er 1 dampspærre, og at den ligger på den varme side af isoleringen. Det betyder, at der maksimalt må være 1 tredjedel af den samlede isoleringstykkelse på "den varme side" ned mod loftet og mindst 2 tredjedele på den kolde side op mod taget.

LÆS OGSÅ: Dampspærre

Da isolering af loftet nedefra tager noget af loftshøjden, skal du være opmærksom på at der skal være mindst 230 cm fri afstand mellem oversiden af gulvet og undersiden af den færdige loftsbeklædning, for at rummet kan fungere optimalt som beboelse.

Illustration af efterisolering før og efter

Efterisolering af loft. Illustration: Jan Pasternak

Efterisolering af skråvægge

Er rummet under taget udnyttet til beboelse, enten fordi loftet går til kip eller der er en beboelig tagetage, hems el. lign., er det indersiden af taget - skråvæggene - der skal isoleres.

Isolering af skråvægge ovenfra

I tilfælde hvor du ønsker at bevare både tagbelægningen og den indvendige vægbeklædning på skråvæggen intakt, er det muligt at isolere alligevel, hvis du kan komme til at gøre det oppe fra tagrummet. Det gøres, ved at isoleringsplader skubbes ned mellem spærene oven på en eventuel eksisterende isolering, men oven over den indvendige vægbeklædning.

Du kan bruge en glat træfiberplade til at lade isoleringen glide på, når isoleringen skubbes ned, hvorefter pladen trækkes op igen og flyttes til næste mellemrum. Det er meget vigtigt at efterlade mindst 50 mm mellem isoleringen og taglægterne til ventilation.

Løsningen forudsætter, at tagbeklædningen eller undertaget er helt tæt mod regn og vand udefra.

Isolering af skråvægge indefra

Hvis du ikke kan komme til oppefra, eller hvis der alligevel skal etableres ny vægbeklædning, kan du isolere indefra. Det kan fx være aktuelt, når et uudnyttet tagrum inddrages til beboelse, eller hvis du ønsker at øge isoleringen i taget.

Ved indvendig efterisolering af skråvægge skal du - alt efter isoleringstykkelsen - tage hensyn til følgende:

  • Hvis tykkelsen af den nye, ekstra isolering er mindre end halvdelen af den eksisterende isolering, monteres lægter og isolering uden ny dampspærre, da der ikke må være 2 lag dampspærre i en og samme konstruktion. Den eksisterende dampspærre vil således komme til at ligge 1 tredjedel inde i isoleringen og altså ligge på den varme side. Herefter monteres ny indvendig beklædning.
  • Hvis tykkelsen af den nye isolering er større end halvdelen af den eksisterende isolering, fjernes dampspærre og beklædning på den eksisterende konstruktion. Herefter isoleres til ønsket isoleringstykkelse mellem nye lægter eller planker, og der monteres en ny dampspærre og indvendig beklædning, som typisk vil være gipsplader eller lign.
  • Hvis der isoleres direkte oven på den gamle beklædning på skråvæggen, er det vigtigt først at fjerne gammelt tapet og maling, så eventuel fugt og kondens kan slippe væk. Det organiske materiale vil også kunne give næring til skimmelsvamp.

LÆS OGSÅ: Sådan isolerer du skunke, skråvægge og loft i huse med beboet 1. sal

Isolering af taget udefra

I forbindelse med udskiftning af hele tagbelægningen vil du kunne isolere udefra mellem tagspærene, inden der evt. etableres et nyt undertag og ny tagbelægning. Det kan være nødvendigt at montere ekstra afstandslægter oven på spærene for at få plads til den ønskede isoleringstykkelse.

Fordelen ved denne løsning er, at det er muligt at opdatere hele tagkonstruktionen uden at røre ved den indvendige beklædning og rummet bagved. Desuden behøver du ikke at gå på kompromis med det indvendige brugsareal, da efterisoleringen foregår udenfor.

LÆS OGSÅ: Generelt om efterisolering

Det kan du isolere med

Billedgalleri

Uden isolering af vore huse ville det være svært at holde varmen på vores breddegrader. Her får du et indblik i forskellige isoleringstyper og inspiration til alternative isoleringsmuligheder.

stole med skunk i baggrunden
Uudnyttede skunkrum kan bruges til efterisolering. Foto: Torben Klint

Efterisolering af skunk

Hvis loftet har skunk, skal den også isoleres. Det gælder både skunkvæggen ind mod loftsrummet og skunkgulvet ned mod etageadskillelsen. Er der rør i skunkrummet, bør du isolere skråvæggen over skunken efter samme princip som forklaret ovenfor. På den måde sikres rørene mod frost, fordi de kommer til at ligge på den varme side (indvendige side) af isoleringen.

Skunkvægge

Isoleres skunkvæggen indefra, skal en eventuel dampspærre fjernes. Der laves et nyt underlag til den indvendige beklædning ved hjælp af lægter. Det anbefales, at du placerer den nye dampspærre, så den ligger 1 tredjedel inde i isoleringslaget på den varmeste side af konstruktionen. Alternativt placeres dampspærren umiddelbart bag den indvendige beklædning.

Isoleringen udføres med mineraluldsruller eller -batts i 1 eller 2 lag med forskudte samlinger. Hvis det er muligt, bør du etablere en vindtæt afdækning i bjælkelaget ved tagfoden og under skunkvæggen.

Skunkgulv

Hvis der ikke allerede er isoleret på loftet, skal der monteres en dampspærre direkte mod loftet, mellem loftsbjælkerne og op langs bjælkernes sider, hvorefter der isoleres oven på dampspærren.

Ligger der allerede et tyndt lag gammel isolering, kan der placeres en dampspærre oven på den, hvis der ikke er en dampspærre i forvejen. Herefter lægges et lag isolering, der er mindst dobbelt så tykt som det eksisterende oven på den nymonterede dampspærre. Det vil sikre, at dampspærren kommer til at ligge på den varme side af isoleringen.

Hvis dampspærren ligger længere ude i isoleringen, vil den kunne blive så kold, at indefrakommende fugt kondenserer på den med risiko for fugtproblemer i konstruktionen.

Efterisolering af fladt tag

Et fladt tag kan i princippet isoleres indefra på samme måde som angivet ovenfor. En langt bedre løsning er dog at isolere taget udefra i forbindelse med en hovedrenovering af taget. Helt flade paptage, som typisk er bygget i 60'erne, får i mange tilfælde store problemer med utætheder og undgår derfor sjældent en renovering.

Den nye isolering kan lægges direkte oven på det eksisterende tagpap, hvis taget er i god stand. Samtidig kiles den nye isolering op således, at der bliver skabt et svagt fald på det færdige tag.

LÆS OGSÅ: Flade tage, godt eller skidt?

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab