Eksperiment: Kan man leve på kun fem liter vand om dagen?

Vækkeuret ringer. Jeg snoozer to gange, før jeg tager mig sammen til at stå op og slæbe mig selv ud på toilettet, hvor jeg tisser. Da jeg er færdig, rækker jeg selvfølgelig ud mod det lille skyl. Men det går ikke i dag, kommer jeg søvndrukken i tanke om. Jeg må ikke skylle ud i dag. Faktisk må jeg ikke skylle ud i de næste tre dage.

***

Før du får lov til at læse, hvordan denne, ja, jeg har lyst til at kalde det en komedie, forløber, er det nødvendigt at forklare præmissen. Kort sagt: Jeg skal begrænse mit vandforbrug til fem liter om dagen i tre dage. Cirka en tyvendedel af mit normale forbrug. 

Et forbrug af klart, velsmagende vand, som jeg tager for givet. Det har jeg altid gjort. Jeg tog det for givet, da jeg som barn på varme sommerdage fyldte en plasticpøl sammen med min lillebror og plaskede rundt i den. Eller når vi drillede vores labrador med haveslangen. Jeg tog helt, helt sikkert vand for givet – sandsynligvis anså jeg det som min ret – da jeg som teenager tog alenlange varme bade i forsøg på at skylle gymnasiefesternes tømmermænd ud af håret (uden succes i øvrigt). Jeg tog rent vand for givet i aftes, da jeg vaskede op under rindende hane. Det var nemmere og hurtigere end at fylde en balje, og jeg var træt. Forstå mig ret, jeg har ingen ambition om at bruge så meget som muligt. Jeg fråser ikke, men jeg bruger det vand, jeg har lyst til at bruge, og jeg forventer, at det stilles til rådighed for mig. Rent vand er en del af min hverdag. Sådan er det bare – jeg tænker slet ikke over det.

Det er ikke alle forundt. Det ved du nok allerede, og jeg skal nok spare dig en moralisering, bare rolig, det ville være det rene hykleri. Jeg bilder mig heller ikke ind, at jeg ved at begrænse mit vandforbrug i tre dage kan sige noget indsigtsfuldt om, hvordan det er at leve et sted, hvor der ikke er adgang til de mængder rent vand, der er nødvendigt for at leve et værdigt menneskeliv. Men måske kan jeg synliggøre – først og fremmest over for mig selv og måske også over for dig – hvor meget rigelige mængder rent vand til rådighed på belejlig vis er med til at gøre min velfærdshverdag behagelig.

Jeg har punktmålt mit vandforbrug og taget noter i ugen op til i dag. Normalt drikker jeg i omegnen af 3 dl kaffe – cirka to kopper – før jeg cykler på arbejde. Det kan ikke komme på tale i dag. Jeg nøjes med 1,5 dl og laver den stærk. Spiser dertil en skive rugbrød.

Jeg vil gerne i bad –, det er jeg ni ud af ti morgener. Det kan ikke komme på tale. Selvom jeg har installeret en sparebruser, ville jeg ikke engang få et minut under det varme vand, før dagens kvote ville være opbrugt. Jeg fugter en svamp med 1 dl vand og vasker mig strategisk udvalgte steder.

På vej ud ad døren ser jeg, at minimum to af mine potteplanter trænger til en tår. De må lide. Det gør mig ondt, for jeg holder meget af dem, men jeg har ikke råd til at dele med nogen i dag.

NB! Hvis du tænker ”vaskede han hænder, efter han tissede?” er svaret nej. Men jeg har tjekket op på det, og det er sundhedsmæssigt forsvarligt med desinfektion, når der ikke er synligt snavs på hænderne. 

Da jeg på redaktionsmødet fortæller, at jeg er i gang med mit lille eksperiment, høster det mange grin (og flere – formentligt velmenende – råd, blandt andet ”skid i haven, det er gødning”). Jeg er bange for, at de næste dage ikke bliver særlig morsomme for mig, så godt, hvis mine kolleger kan have det sjovt med det.

***

Der var lukket for vandet i min lejlighed, da redaktionen skulle planlægge det magasin, du sidder med nu. Når jeg siger lukket, er det en overdrivelse. Jeg kunne i de tre uger, håndværkerne var i gang, tappe vand på bagtrappen (koldt og varmt), og der var bad og toilet i en vogn i gården. Men åh, hvor var det besværligt. Sikken plage! Jeg fortæller mine kolleger, hvor meget jeg glæder mig til at bruge løs igen, og at jeg på grund af omstændighederne må have sparet nok på vandet for resten af året. 

”Jamen er der overhovedet nogen grund til at spare på vandet?” spørger redaktøren så. ”Det regner jo hele tiden, og hvis der er grundvand nok, er det måske slet ikke nødvendigt at spare.”

Det er sådan set et godt spørgsmål. Men jeg troede, at det var et af dem, man ikke stillede. Er det ikke en knæsat sandhed, at vi skal spare på vandet? Det er i hvert fald en af de mest udbasunerede truismer her til lands – noget, vi alle lærer fra barnsben, vil jeg påstå. ”Pas på dit vand” - ”Spareråd” - ”10 nemme tips til at spare på vandet” – forsyningsselskabernes, kommunernes og mediernes hjemmesider er fulde af opfordringer til at spare på vandet, og vejledninger i, hvordan det kan gøres. Væk en tilfældig elev fra 7. klassetrin klokken tre om natten, og spørg hende, hvad vi skal gøre med vandet og hun vil svare: ”Spare på det! Vi skal spare på vandet!” Måske.

Men sikkert er det, at flertallet af den voksne befolkning tænker over deres vandforbrug. Analyseinstituttet YouGov har lavet en repræsentativ undersøgelse for Videncentret Bolius, hvor der er spurgt ind til holdninger og vaner, når det kommer til vand.

Samlet er 68 procent optaget af deres husstands forbrug af vand i ”nogen, høj eller meget høj grad.” Gæt én gang, hvad der er den hyppigste årsag til denne opmærksomhed. Gættede du økonomi? Det gjorde du sikkert, og det er godt gættet. Danskerne er først og fremmest optaget af husstandens forbrug, fordi de gerne vil spare penge (59 procent angav det som årsag), men ikke langt bagefter finder vi ”af hensyn til miljøet” (54 procent). Deltagerne i undersøgelsen blev også spurgt om, i hvilken grad de er bekymrede for mængden af grundvand – altså om der vil være nok af det i fremtiden. Samler vi dem, der har svaret ”i høj grad” og ”i meget høj grad” under én fane, udgør gruppen 36 procent. Tæller vi dem, der ”i nogen grad” er bekymret, når vi op på 70 procent.

At der på et tidspunkt ikke skulle være vand nok, er for mig en frygtindgydende tanke. Hvis der rent faktisk var strenge rationeringer på vand, hvis du ikke bare kunne dreje på hanen, hvis det ikke bare var et lille eksperiment, som kunne afbrydes til enhver tid.

Ligesom det sker i sydafrikanske Cape Town nu. Her opererer man med begrebet Day Zero. Det lyder en anelse dramatisk, og det er det sådan set også. For på dag nul bliver der lukket for den store hane til de knap fire millioner indbyggere, og så skal der hentes vand i dunke. Day Zero er ganske vist blevet udskudt flere gange, senest til et tidspunkt i 2019, men i skrivende stund er byens ferskvandsreserver nede på knap 21 procent af deres maksimale kapacitet på grund af manglende nedbør. Det har medført skrappe restriktioner for byens indbyggere: 50 liter per person per dag. Det er bl.a. ulovligt at vande haven. Det frarådes ikke; det er ulovligt. Bystyret har lavet plakater som ”Din guide til 50 liter” (blandt andet med rådet ”If it’s yellow, let it mellow” - hvis det gult, så lad det blive i kummen) og startet #50LITRELIFE på sociale medier.

Det var lidt af en digression – tilbage til redaktørens spørgsmål: Er der overhovedet nogen grund til at spare på vandet her i Danmark? Er der den mindste risiko for, at København får det som Cape Town?

Jeg ringer op til GEUS, den statslige enhed, der står for at overvåge Danmarks grundvand. På GEUS’ hjemmeside kan jeg læse, at den seneste landsdækkende opgørelse af grundvandsressourcen viste, at der kan indvendes ”ca. 1 mia. kubikmeter pr. år, såfremt målsætninger for overfladevand og hensynet til grundvandskvalitet skal honoreres. Det svarer nogenlunde til, hvad vi indvender her i landet i et år med stort forbrug til markvanding.”

Her får jeg heldigvis bekræftet, hvad der står at læse på hjemmesiden: Der skulle være vand nok. Det er opløftende, synes jeg. Og jeg tænker, at det nu skal hedde ”Bare lad være med at bruge mere vand, end du gør nu” i stedet for ”Du skal spare på vandet”.

Kl. 12.00 – Vand i frokosten

Jeg falder ned igen, da det er tid til frokost på min arbejdsplads. Jeg har simpelthen ikke tænkt på, at jeg ikke aner, hvor meget vand køkkenet bruger til at lave buffeten. Der skal koges det ene og det andet, det ene og det andet skal skylles af, og bagefter skal det hele vaskes af. Det må blive til en del vand.

Jeg vil ikke snyde, så jeg nøjes med en banan og en kop kaffe. Skriver mig selv bag øret, at jeg må finde en løsning til i morgen.

Kl. 14.00 – Jeg må holde mig

Jeg kan vel lige så godt sige det, som det er: Jeg skal skide. Men det kan ikke lade sige gøre; jeg kan ikke få mig selv til at efterlade sådan en gave til en kollega. Jeg må holde mig. I øvrigt føler jeg en svag vrede rettet mod de kolleger, der frekventerer toilettet, og jeg er overbevist om, at jeg lugter grimt. Mit liv eller sundhed er jo ikke i fare, jeg minder mig selv om proportionerne, men det er i den grad frustrerende ikke bare at kunne bruge vand, når det passer mig. 

Det er som om hele klassen er taget i vandland for at boltre sig i bølgebassinet, mens jeg som den eneste er henvist til børnebassinet, hvor man kun får vådt badetøj, hvis man sætter sig på røven.

Kl. 21.00 – Status før sengetid

Til min overraskelse har jeg kun brugt 1,6 liter på dette tidspunkt. Det inkluderer, hvad jeg vurderer at være cirka to deciliter, som jeg brugte, da jeg som ren refleks skyllede en køkkenkniv af, før det gik op for mig, hvad jeg havde gang i.

Jeg skynder mig på toilettet og bruger tre liter på et lille skyl og de sidste fire deciliter på en håndvask, og det var godt for mig. Men jeg har ikke vasket op, vasket tøj, vandet planter eller andre af de ting, der er helt normalt vandforbrug. Og hvor har jeg lyst til et bad.

Jeg vågner til den umiskendelige lyd af vand, der strømmer fra en bruser. Det er min kæreste, der er i bad. Den lyd er værre end lyden fra et vækkeur, i hvert fald i dag.

Kl. 08.36 – Han lugter nok

Den første mail, jeg åbner, er fra en kollega, der bekendtgør, at hun arbejder hjemmefra. Hun begrunder det bl.a. med, at hun forestiller sig, at jeg snart begynder at lugte. Det er muligvis bare for at være vittig, jeg kan ikke helt greje det, men jeg er bange for, at hun har ret. Et liv uden vand er et beskidt liv. 

***

Én ting er, at der formentlig er vand nok. Men hvad så hvis det ikke kan bruges til noget? Altså at det bliver forurenet. Det bekymrer en del danskere. 81 procent svarer, at de enten i nogen, i høj eller i meget høj grad er bekymret for forurening af grundvandet. Det viser Videncentret Bolius’ undersøgelse, som jeg tidligere har refereret til. Dem, der i høj grad eller meget høj grad bekymrer sig, udgør 48 procent. Altså lige knap halvdelen af befolkningen.

Det er måske ikke så underligt, hvis man har fulgt nyhedsstrømmen det seneste års tid. Nogle eksempler på overskrifter: ”Forurening med sprøjtemiddel i grundvand er værre end frygtet”, ”Historisk stor forurening af dit drikkevand: Boringer lukket over hele landet”, ”Undersøgelse: Problemer med forurenet drikkevand flere steder i landet”.

Og flertallet har ikke grebet bekymringen ud af den blå luft. I Danmarks Naturfredningsforening vil de beskytte grundvandet bedre i fremtiden.

– Vi kan se nu, at der begynder at optræde nye stoffer, som ikke har været kendt før, i stor stil i vandværkernes drikkevandsboringer og i systemet til overvågning af grundvandet. Altså sprøjtegiftrester, både fra godkendte og forbudte stoffer. Det er yderst bekymrende.

– Vi kan ikke blive ved med at bruge de her stoffer i de områder, hvor drikkevandet dannes. Ellers bliver det bare værre og værre, siger Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

Hos Landbrug & Fødevarer, erhvervsorganisationen for landbruget og fødevare- og agroindustrien, deles bekymringen. Faktisk er Lars Hvidtfeldt, næstformand i Landbrug & Fødevarer, overrasket over, at det ikke er alle, der er bekymrede for grundvandet, når man tager debatten om emnet i betragtning. Han er landmand og selv meget bekymret – og meget optaget af at passe på grundvandet, siger han. 

Men som han ser det, bliver der også taget hånd om grundvandet. Han begrunder det med, at myndighedernes godkendelsesprocedurer for potentielt skadelige stoffer er grundigere, og at overvågningen af grundvandet er stærkere end tidligere. 

– Jeg oplever, at Miljøstyrelsen har en stærk overvågning af grundvandet, og at vi har en bedre grundvandsbeskyttelse i dag, end vi har haft tidligere. Når vi kigger i NOVANA-rapporter (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, red.), får vores grundvand det sagte, men sikkert bedre, siger Lars Hvidtfeldt.

Jeg vågner igen til lyden af vand. Denne gang er det regn, der hamrer på vinduerne. Det styrter ned udenfor.

Kl. 08.02 – Gennemblødt

På vej til arbejde er der et eller andet, der knækker i min cykels bagnav. Det gør den ubrugelig; jeg må stille den og gå resten af vejen. Jeg bliver gennemblødt. Det er ironisk, synes jeg, uden at jeg kan værdsætte ironien.

Kl. 09.38 – Det strammer til

Det er ikke sjovt længere, det her lille eksperiment. Det har selvfølgelig ikke været sjovt på noget tidspunkt, men jeg har indtil nu opretholdt en friskfyragtig gejst. Det kan jeg ikke længere. Jeg vil gerne i bad, jeg vil gerne skylle ud i toilettet, jeg trænger til at få vasket tøj. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre med fem liter til rådighed.

***

Har du kendskab til dit eget daglige forbrug af brugsvand i din bolig? blev der spurgt i Videncentret Bolius’ undersøgelse. Deltagerne skulle angive et tal mellem 0 og 2.000 liter. Resultaterne er følgende: 7 procent angav et tal mellem 1 og 80 liter, 8 procent et tal mellem 85 og 1.500 liter. Det efterlader 85 procent, og de svarede ganske enkelt: ved ikke.

Jeg ser vand overalt i disse dage, og jeg kan fortælle dig, præcis hvor meget jeg har brugt og til hvad. Men var jeg blevet præsenteret for ovenstående spørgsmål for en uge siden, havde jeg også krydset ved ikke-boksen af.

Jeg tror, at de fleste ikke kender deres daglige forbrug, fordi de ikke har brug for at vide det. Selvom flertallet i forskellig grad er optaget af deres forbrug, har de fleste det ligesom mig: Der kommer vand ud ad hanen, det har der altid gjort, og vi bruger det.

Vi skyller, skyller ud, skyller af; vi sætter i blød, vi fylder spanden, baljen, vandkanden. Vi vasker op, hælder op, koger, drikker. Vi vander potteplanter, vi spuler bilen ren, vi sætter (op)vaskemaskinen i gang. Vi står lidt for længe under bruseren, vi lader hanen løbe lidt, så vandet bliver koldt, før vi skal drikke det. Men vi skal huske også at spare på det.

Hver dag bruger vi vand, i gennemsnit lidt over hundrede liter per person. Og hvor er det bare dejligt, at det kan lade sig gøre.

Det er den eneste sandhed, jeg kan diske op med, er jeg bange for. Du kan godt skære radikalt i dit vandforbrug, hvis det er det, du vil. Men det er morderligt omstændeligt, irriterende og besværligt.