Ekstraregning til solcelleejere

Siden 2011 har energiselskaberne ikke krævet betaling hos solcelleejerne for brug af elnettet, men det er ulovligt, så derfor betaler solcelleejerne ekstra hvert år.

ekstraregning til solcelleejere

Solcellejere får nu en ekstraregningen efter, at Energitilsynet har opdaget, at husstande med solcelleanlæg i årevis, og i strid med loven, er blevet fritaget for at betale til drift og vedligeholdelse. Illustration: Lars Andersen.

3 priseksempler på ekstra solcelleregning

De fleste energiselskaber har meddelt deres kunder, at 'rabatordningen' fortsætter, indtil Energitilsynet har godkendt deres opkrævningsmetoder og beløbsstørrelser. Vi har spurgt 3 energiselskaber, hvad deres solcellekunder kan regne med. Tallene er gennemsnitlige.

  1. Østkraft: En solcellekunde i det bornholmske energiselskab skal i alt betale cirka 1.200 kr. årligt, heraf 250 kr. i særabonnement.
  2. Thy-Mors Energi: Prisforhøjelsen bliver ca. 1.000 kr. årligt. Abonnementet er på 575 kr. + moms for alle kunder, solceller eller ej.
  3. EnergiMidt: Nettarif: Ca. 1.000 kr. om året for solcelleejere på nettomålerordningen. Dertil koster de avancerede målere, der kan måle både eksport og import af el, knap 200 kr. ekstra om året.

Boligejere, der har installeret solceller på deres hus fik i 2015 en kedelig overraskelse, hef fik de nemlig en ekstraregning, da der blev tilføjet et par nye punkter til de snørklede udregninger, og det fik elregningen til at stige med mellem 500 og 1.500 kr. om året, skrev Bolius' boligmagasin BEDRE HJEM.

Det betød at mange solcelleejere fik forlænget den tilbagebetalingstid, de budgetterede med, da de investerede i solcelleanlægget.

Fritagelse for solcelleregning var ulovlig

Ekstraregningen kom efter, at Energitilsynet havde opdaget, at husstande med solcelleanlæg i årevis, og i strid med loven, er blevet fritaget for at betale til drift og vedligeholdelse af det forsyningsnet, som de trods deres egenproduktion også trækker strøm igennem.

Samtidig indebar Energitilsynets påbud, at solcelleejerne fremover også skulle betale for, at der altid er tilstrækkelig strøm til rådighed, uanset om solen skinner eller ej.

Ekstraregning til solcelleejere på 24.000 kroner

Solcelleejerne var frustrerede over ekstraregningen, fordi de ikke kendte til udgiften, før de investerede i solcelleanlægget. Ekstraregningen ender typisk på 1.200 kr. årligt, og det samlede beløb over et solcelleanlægs levetid på 20 år omkring 24.000 kr.

Det er en væsentlig ekstraomkostning i et budget på ca.120.000 kr., som var prislejet på et 5 kW-anlæg i 2012. Fra de 24.000 kr. skal dog fratrækkes de ca. 5.000 kr., som solcelleejeren ikke er blevet opkrævet. Det betyder, at tilbagebetalingstiden ikke forlænges med mere end godt 1 år.

LÆS OGSÅ: Solceller

Sven Kristiansen: Formand for Landsforeningen af Solcelleejere

Sven Kristiansen, formand for Landsforeningen af Solcelleejere, forstår ikke at medlemmerne ikke har fået noget at vide om de nye tariffer. Foto: Torben Klint.

3 ekstra beløb blev opkrævet

Energitilsynets påbud betød, at netselskaberne skulle opkræve 3 beløb hos solcelleejerne:

  1. Nettarif: Betaling for brug af elnettet ved levering af strøm til husstanden; betales af alle kunder.
  2. Rådighedstarif: Betaling for, at elleverandøren stiller kapacitet til rådighed.
  3. Særabonnement: For administration, der kun er forbundet med solcelleanlæg.

Hvordan regningen stykkes sammen, afhænger ikke alene af kundens forbrug, kundegruppe og anlæggets kapacitet, men varierer også fra selskab til selskab.

Nettarif for solceller er dyrest

Det er især nettariffen, der løber op. Den koster i gennemsnit 20 øre + moms pr. købt kWh. For en gennemsnitlig husstand med solceller på taget og et elforbrug på 4.500 kWh om året vil den alene udgøre omkring 900 kr. årligt

Derudover kan selskaberne forhøje abonnementet for at dække de omkostninger, der er ved at have kunder med egne solceller på taget. Ifølge BEDRE HJEMs oplysninger vil særabonnementet blive på i gennemsnit 250 kr., men det kan variere fra selskab til selskab, og nogle vil ikke opkræve
det.

Det er de enkelte selskaber, der fastsætter priserne, og de skal hver især have deres beregningsmetoder godkendt hos Energitilsynet. Alle selskaber skal varsle de nye tariffer med mindst 3 måneder, før de indfører dem.

Ekstraregningen for solceller

Ekstraregningen til solcellekunder bestod af 3 elementer: nettarif, rådighedstarif og særabonnement. Det enkelte energiselskab fastsatte selv beløbsstørrelse, som først skulle godkendes af Energitilsynet.

  1. Nettarif: betales af den leverede mængde elektricitet fra elnettet. Hidtil har kunder med solceller betalt tarif af deres nettoforbrug (egenproduktion fratrukket leveret strøm fra elnettet). Fremover skal tariffen beregnes af bruttoforbruget af leveret strøm uden modregning af egenproduktion - derved sidestilles solcelleejere med alle andre elkunder.
    Beløb: 20-40 øre + moms pr. købt kWh. I gennemsnit opkræver selskaberne godt 20 øre, enkelte steder 40 øre pr. købt kWh.
  2. Rådighedstarif: En tillægsbetaling, som fastsættes ud fra den mængde el, solcelleejeren bruger direkte fra sit eget anlæg. Rådighedstariffen er betaling for, at der på elnettet skal være kapacitet til at opfylde kundernes behov og forbrug, uanset om solen skinner på solcellerne eller ej.
    Beløb: 65 kr. + moms om året. Energitilsynet overvejer i øjeblikket, om 65 kr. skal være en fast pris for alle solcelleejere. Afgørelsen kommer i løbet af sommeren 2015. Ellers skal den udregnes for hver enkelt kunde og anslås at blive 100-200 kr. årligt.
  3. Særabonnement: Dækker administrationsomkostninger, der kun er forbundet med solcellekunder.
    Beløb: ca. 250 kr. om året, kan svinge meget fra selskab til selskab. Opkræves som et særskilt ekstraabonnement eller som et målerabonnement for den avancerede måler, der kan samle alle data om forbrug, køb og salg.

LÆS OGSÅ: Beskatning af solcelleanlæg

Solcelleejere fik ulovlig rabat

At solcelleejerne ikke blev oplyst om ekstraregningen, før de investerede, skyldes, at energiselskaberne fra starten undlod at opkræve afgift for solcellekundernes brug af elnettet. Den 'rabat' blev selskaberne anbefalet af deres brancheorganisation, Dansk Energi, som mente, at ordningen kunne blive endnu en grund for boligejere til at tænke i vedvarende energi. Det var også sådan, organisationen begrundede 'rabatten' i et brev til Energiministeren i januar 2011.

- Motivet var et ønske om at medvirke til at fremme den grønne omstilling. Oprindelig var der så få kunder med eget solcelleanlæg, at der samlet set var tale om uendeligt små beløb. Det var først med det store solcelleboom i 2011 og 2012, at rabatten overhovedet blev synlig, fordi gruppen af solcelleejere voksede, sagde Dansk Energis chefkonsulent Torben Møller Pedersen, der i sin tid underskrev brevet til ministeren.

Ulovlig praksis siden 2011

Men den praksis var ulovlig, fastslog økonom Louise Bank, fuldmægtig ved Energitilsynet.

- Det undrer også os, at Dansk Energi, der normalt har godt styr på reglerne, kunne finde på at indføre en rabat, der er i strid med loven. På samme måde kan det undre, at de ikke anmeldte det til tilsynet, inden rabatten blev indført i 2011, sådan som man normalt gør, sagde hun til BEDRE HJEM.

- Hvis vi havde set det brev til ministeren i 2011, ville vi have reageret. For det er i strid med loven at give en særlig rabat til en særlig gruppe og lade de øvrige kunder betale. Uanset, om det er sket i en god sags tjeneste, så er loven vedtaget af Folketinget, så hvis Dansk Energis medlemmer vil give en rabat, må de arbejde for at få politikerne til at lave lovgivning, der gør det muligt, sagde Louise Bank.

Uklare regler om solceller

I Dansk Energi medgav Torben Møller Pedersen, at ordningen set i bakspejlet ikke var i overensstemmelse med loven, men forklarerde at det dengang var uklart, hvilket grundlag tariffer og afgifter skulle beregnes ud fra, og at det heller ikke åbenlyst, at rabatordningen skulle forbi Energitilsynet.

At fejlen ikke blev rettet tidligere skyldes, at Dansk Energi i sin tid valgte at sende orienteringen om rabatten til Energiministeriet, der sendte brevet videre til Energistyrelsen. Her tog man det blot til efterretning, for det er ikke Styrelsen, men derimod det uafhængige Energitilsyn, der har kompetence til at vurdere spørgsmål om selskabernes takseringsmetoder.

- Dansk Energi burde måske nok have orienteret Energitilsynet den gang. Det kunne vi måske også have gjort, men vi forventer selvfølgelig, at branchen selv orienterer de relevante myndigheder, og derfor tog vi blot orienteringen til efterretning, sagde kontorchef Jane Glindvad Kristensen, Energistyrelsen.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab