Elastiske tætningsfuger i bad og køkken

De bløde elastiske fuger i badeværelset og køkkenet holder vand og snavs ude af samlinger og optager bevægelser, men de har en begrænset levetid. Læs her, hvordan du skifter dem ud.

Overgang mellem et badekar og tilstøende flisebelægning, hvor en grå, blød elastisk tætningsfuge ses

Man kan se den bløde fuge ved overgang mellem fliser og badekar. Foto: Torben Klint

Hvad er bløde fuger?

Begrebet "bløde fuger" er fællesbetegnelsen for den slags fuger, der selv i hærdet tilstand bevarer en vis elasticitet og fleksibilitet. Det gør dem ideelle som tætning mellem flader, som arbejder i forhold til hinanden, og hvor der er krav om vandtæthed. Det kan eksempelvis være på badeværelset eller mellem køkkenbord og håndvask. Elastiske fuger er oftest silikonebaseret.

Fugerne beskytter ikke kun mod vandindtrængning men er også med til at lette rengøringen og sikre, at snavs og sæberester ikke samler sig i revnerne.

De bløde elastiske fuger er fx vigtige i badeværelset i samlingerne, hvor vægge og gulv mødes eller i hjørnerne, hvor to vægflader møder hinanden. Bløde fuger bruges også ofte, hvor badekarret og håndvasken støder op til væggen, hvor wc-kummen møder gulvet og til samlinger ved brusekabinen eller -nichen.

En blød fuge bør aldrig være den eneste vandtætning. På nyere badeværelser vil der være en vandtæt membran under fliserne, men i ældre baderum kan fugen være helt afgørende for at holde tætheden.

Manglende eller dårlige fuger kan bevirke, at der slipper vand ind i de underliggende konstruktioner, hvilket kan føre til råd og svamp, et undermineret gulv eller andre ubehageligheder, der kan være kostbare at udbedre.

Køkkenet er ikke så udsat for vand og fugt som badeværelset, men de vandtætte fuger bruges alligevel ofte ved køkkenbordet, hvor bordpladen støder op til væggen og i samlinger mellem bordplader. Også samlingen mellem håndvasken og bordpladen bør være sikret med en fuge.

Hvornår trænger bløde fuger til at blive skiftet ud?

LÆS OGSÅ: Fuger i badeværelset

Professionelle håndværkere skelner mellem "forsegling" og "fuge".

  • "Forsegling" er mindre fuger (typisk 8 mm og mindre), som skal sikre, at der ikke trænger vand ind og samtidig gør det nemmere at holde rent. Denne type fuge kan du sagtens selv udføre og kræver ikke et bagstop.
  • "Fuger" er lidt bredere fuger, hvor der er anvendt et bagstop, hvis der er tale om en meget dyb fuge. Denne type fuger skal optage større bevægelser mellem to materialer, to vægflader eller mellem gulv og væg. Det anbefales, at få en professionel fugemand til at udføre denne type fugning. Fugebagstop anvendes også rundt om døre og vinduer samt ved afløb.

De bløde fuger har en begrænset levetid og skal derfor skiftes ud med nogle års mellemrum. Selve fugemassen, kvaliteten af arbejdet, de omgivende materialer og påvirkning fra slid og fugt er alt sammen med til at påvirke levetiden. Det er derfor svært at sige præcist, hvor længe en fuge kan holde. Derfor er det en god idé at tjekke dem nøje 1 gang om året. Som udgangspunkt må du regne med, at fuger skal skiftes ca. hvert 5. år, men i praksis kan fugerne holde meget længere, hvis de er korrekt udført, og du sørger for løbende vedligeholdelse.

Silikonefuger tørrer med tiden og mister deres elasticitet. Slipper fugen i kanterne, er det tegn på, at den bør skiftes ud. Er den blevet misfarvet og angrebet af skimmelsvamp, kan du først prøve at rense den, men du skal overveje en udskiftning, hvis det ikke kan lade sig gøre at få den ren.

Især i ældre badeværelser vil den eksisterende fuge mellem fx væg og gulv være en hård mørtelfuge. Slipper fugen, eller er den smuldret, fordi den ikke har kunnet optage bevægelserne mellem fladerne, er det nødvendigt at skifte den ud med en blød elastisk fuge.

Har du mistanke om, at der kan være ske nedsivning af vand de steder, hvor du har konstateret en defekt fuge, bør du få undersøgt, om den underliggende bygningskonstruktion har taget skade af utætheden. Er der fx trækonstruktioner under gulvet, vil der være stor risiko for, at der har udviklet sig råd og svamp.

Hvilken fugemasse egner sig til bad og køkken?

Der findes mange forskellige fugematerialer. Når du står i byggemarkedet og kigger på patronerne med alle de forskellige typer fugemasse, er det derfor nemt at blive forvirret. Nogle navne antyder nemlig, hvilket formål massen er tiltænkt, mens andre henviser til selve indholdet. "Malerfuge", "Akrylfugemasse", "Tætningsmasse" og "Byggefuge" er blot nogle få eksempler på forskellige navne, du kan støde på.

Der skelnes mellem plastiske og elastiske fugemasser. De førstnævnte bevarer en vis fleksibilitet, mens de elastiske i hærdet tilstand kan strække sig helt op til 25 procent.

De plastiske fugemasser er ofte akrylbaserede, nemme at bruge og kan males over.

Elastiske fugemasser er typisk silikonebaserede, lidt sværere at bruge og kan ikke males over. Det er denne type, der anvendes i badeværelset og til tætning i køkkenet ved eksempelvis håndvasken. De går blandt andet under navne som "Sanitetssilikone", "Vådrumssilikone", "Byggesilikone" eller lign. og fås i forskellige farver. Disse typer silikone hæfter godt på de fleste materialer.

Når du skal anvende en fugemasse i badeværelset, er det vigtigt, at den er beregnet til vådrum. Fugemasse specielt til vådrum er nemlig tilsat fungicider, som kan hindre at der vokser svamp på og i fugen.

Glassilikone skal du derimod være forsigtig med. Den indeholder eddikesyre og er bl.a. beregnet til at lime akvarier sammen med. Selvom den hæfter glimrende, kan syreindholdet skade de omgivende materialer, hvis du bruger den i køkken og badeværelse.

LÆS OGSÅ: Fuger i flisegulve

Overgang mellem brusekabine og flisegulv tætnes med blød fugemasse

Du kan sagtens arbejde med fugearbejde, men i vådrum anbefales en fagmand til arbejdet. Foto: Torben Klint

Hvordan udskifter du fuger i badeværelset?

Du kan ikke reparere en defekt silikonefuge, så er der problemer med den, skal den skiftes ud – og gerne hurtigst muligt for at undgå fugtindtrængning, som kan give større skader.

Fugearbejde er i byggeriet et arbejde, der normalt udføres af en fagperson, en såkaldt fugemand. Du kan godt udføre arbejdet selv, hvis du har hænderne skruet ordentlig på. Men i vådrum kan det klart anbefales at få hjælp af en fagmand, medmindre du blot skal have lavet en forseglingsfuge i fx din bruseniche.

Det kan ligeledes anbefales at rådføre sig med en fagmand inden udskiftning af fuger på plane flader, for både at få fastlagt årsagen til, at fugen er defekt og samtidig sikre sig, at der ikke er opstået mere dybereliggende skader.

Vælger du at udføre arbejdet selv, er det vigtigt, at du gør et godt forarbejde og får fjernet alle rester af den gamle fuge, før du går i gang med at udføre en ny fuge. Såfremt sidebegrænsningerne, hvor den gamle fuge har siddet, ikke er helt afrensede, tørre og fri for støvpartikler, er der nemlig stor risiko for, at den udskiftede fuge vil slippe vedhænget i siderne efter kort tid, og udskiftningen derfor er nyttesløs.

Vær opmærksom på, om der er foreskrevet brug af primer for det valgte fugemateriale.

Sådan skifter du fugen:

  • Start med at skære den gamle fuge fri i kanterne med en skarp hobbykniv, men pas på ikke at skære for dybt - du risikerer at ødelægge en eventuel membran/bagstop nedenunder.
  • Træk resterne af fugen - og evt. bagstopning nedenunder – væk, hvis det trænger til at blive skiftet.  
  • Smør silikonefjerner på resterne af den gamle fuge. Silikonefjerner opløser rester af fugemassen og skal have lov at sidde op til et døgn.
  • Rens efter med rent vand, og lad området tørre.
  • Dæk herefter de tilstødende flader af med malertape, og pres ny fugebagstopning ind, hvis der har siddet sådan en tidligere. Så er du klar til at fylde fugen op med silikonemasse fra patronen - et stykke ad gangen.
  • Sprøjt massen helt ind i fugen og glat efter med en fugepind eller finger dyppet i sulfovand (opvaskemiddel fortyndet med en smule vand). Sulfovandet virker som smøremiddel, så fingeren ikke hænger fast i silikonen. Du kan også benytte en fugespartel, som er specielt designet til at lave pæne, ensartede fuger med.
  • Fjern malertapen straks efter, at fugen er færdig.

Gamle mørtelfuger kan være svære at fjerne, især hvis der er brugt en meget hård mørtel. Meget forsigtigt kan du hugge fugen ud med hammer og mejsel, evt. suppleret med en vinkelsliber. Man kan let komme til at ødelægge fliserne omkring fugen, så pas på. Også her skal alle rester af den gamle fuge fjernes, inden du går videre.

Gamle mørtelfuger skal kun udskiftes med en blød fuge, hvis der er bevægelse mellem de to flader, fugen holder sammen på. I gamle huse, som ”har sat sig”, dvs. at materialerne ikke længere bevæger sig markant i forhold til hinanden, vil du derfor typisk skulle erstatte eller reparere den gamle mørtelfuge med en ny mørtelfuge.

Fugens form

Det er vigtigt, at den nye fuge har den rigtige form. Den skal være bredere, end den er dyb (meget groft sagt dobbelt så bred, som den er tyk), og den må kun hæfte i siderne, ikke i bunden. På den måde kan den bedst optage bevægelser og holde tætheden.

Det er her, fugebagstoppet kommer ind i billedet. Fugebagstoppet skal kun anvendes ved meget brede mellemrum, hvilket typisk vil være rundt om dør- og vinduesåbninger, afløb og i hjørner.

Et fugebagstop er en rund skumstrimmel eller et lignende materiale, som skal være en anelse tykkere end fugen, så den skal presses på plads. Den sørger for, at fugemassen ikke når bunden af fugen, og at fugen får den optimale form. De steder, hvor der er behov for et fugebagstop, bør du overveje at få en fugemand til at udføre arbejdet, da denne type fuger kan være et svære at udføre korrekt.

Brede fuger, dvs. fuger der er bredere end 8 mm, skal kun anvendes de steder, der kan forventes væsentlige bevægelser mellem konstruktionsdele. Et eksempel er et flisebelagt gulv med gulvvarme i et betonunderlag. Variationer i gulvets temperatur vil bevirke, at gulvfladen udvider og trækker sig sammen afhængig af gulvets temperatur. Det er her nødvendigt, at gulvfladen har mulighed for at udvide sig, uden at gulvfladen skubber mod væggene og dermed vil kunne forårsage kritiske forskydninger og brud i andre bygningsdele.

Store bevægelser kræver en bred fuge. Den brede fuge gør det muligt, at fugen kan ændre formen, uden at den rives løs fra vedhænget til de to konstruktionsdele. Når fugen har maksimal bredde, vil den have form som et timeglas, dvs. symmetrisk. Det bevirker, at der vil være et jævnt fordelt træk i de to fugevederlag og risikoen for, at den bliver trukket løs fra de steder, den er befæstet, reduceres. Når den har minimum bredde, vil den bule op og nedad mod det elastiske fugeunderlag.

Grå silikonefuge langs gulv rettes til med fugeklods

Det er vigtigt at køkkenborde der går op til væggen er tætnet med fugemasse da der ellers hurtigt vil opsamles vand og snavs som huset kan tage skade af. Foto: Torben Klint

Fuger i køkkenet

De fleste køkkenborde støder op til en eller flere vægge, og medmindre væggen er meget jævn, er det næsten umuligt at få en helt tæt tilpasning mellem bordplade og væg. Det er vigtigt, da vand, snavs og madrester ellers vil kunne krybe ned mellem køkkenelementerne og væggen, hvor det jo er umuligt at gøre rent.

Derfor vil det ofte være nødvendigt at fuge efter mellem bord og væg. Det gøres principielt på samme måde som beskrevet ovenfor med en silikonefuge. Denne type fuge kaldes også forsegling, da der er tale om en fin smal fuge, hvor der ikke anvendes bagstop.

Også mellem køkkenbordpladen og køkkenvasken er der en samling, der er meget udsat for vand. Er samlingen ikke tæt, vil vandet trænge ind og dryppe ned i skabet under vasken, ligesom især træbordplader hurtigt vil tage skade af vandet.

Når der sættes en ny vask i bordpladen, lægges den derfor normalt i silikone, inden den spændes fast. Ved udskiftning af fugen er det nødvendigt at afmontere vasken og afløbet, før fladerne kan renses af, og der kan påføres en ny fuge.

Hvordan vedligeholder du fuger?

Når de nye fuger er lagt, skulle de gerne holde så længe som muligt. Det bedste, du kan gøre, for at beskytte dem, er at holde rent og tørre dem af, for at undgå, at de kalker til, da kalken gør det lettere for snavs og fedt at sætte sig, hvilket giver gode betingelser for skimmelsvamp.

Virkningen af de fungicider, der findes i fugemassen, vil aftage med tiden. Det er også vigtigt at sørge for god ventilation, især i badeværelset. Det giver desuden et bedre indeklima og medvirker generelt til at forhindre fugtskabte problemer.

Fokus på fliser

Vi sætter fokus på fliser i boligen på tværs af vores platforme i en række artikler på bolius.dk, video, billedserier og i et stort tema i magasinet Bolius.

Du kan både finde fakta, gode råd og inspiration til valg af fliser til gulve eller vægge indendørs. 

Læs magasinet her

Fliser med klistermærker pynter i hvid brusekabine og flise med spraymaling som bordskåner.

Vær kreativ med fliser

Vi har samlet nogle gør det selv-tips, der viser, hvordan du kan dekorere dine fliser og give nyt liv til de gamle fliser, der ligger og samler støv.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • XL Byg
  • Bauhaus
  • Byggeriet materialer, Lasse Bengtsson og Preben Selck, Nyt Nordisk Forlag 2006
  • Her halter huset. Typiske skader – og hvad du gør ved dem, Ulrik A. Hovmand, Huset Hovmand i samarbejde med Bolius, Forlaget Huset Hovmand aps, 2006

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab