Elkunder presser på for mere grøn strøm

Langt det meste af vores strøm kommer i dag fra vindmøller, solceller, vandkraftværker og biobrændsler. Alligevel betaler de mest grønne elforbrugere gerne en merpris for at sætte mere fart i den grønne omstilling.

Tegning af familie i sofa. Der er grønne blade på lampen, som der kommer grønt lys ud af, sønnen sidder med en pc, der lyser grønt, og faderen får opladet sin smartphone, hvor der er grønne blade på ledningen. Moderen siger: Det er er rart at vide

Illustration: Lars Andersen

Guide til grøn strøm

Som forbruger er det svært at gennemskue, om det gør en reel forskel for miljøet og klimaet, når du køber et produkt, som producenten markedsfører som grønt. 

På hjemmesiden grøntelvalg.dk  har Det Økologisk Råd lavet en fin guide til mange af de grønne elprodukter på markedet. Her er der groft sagt fire kategorier. 

  1. Klasse A (størst miljøfordel): ”Global Energi” fra selskabet SEAS-NVE og ”Lys i Afrika-strøm” fra selskabet Eniig Energi.
  2. Klasse B (en vis positiv miljøeffekt): ”Blue Energy Strøm” fra selskabet ”Blue Energy”. ”Vindstød” fra Vindstød A/S. ”Vindstrøm” fra Energi Fyn, ”Vindstrøm” fra Elektron. ”VINDenergi” fra Scanenergi. ”Samstrøm REN” fra Samstrøm. ”Basis el” fra Ørsted. ”Medvind” fra SE. ”Dansk Vindmøllestrøm” fra Gasel. ”go’vind energi” fra goenergi. ”Vindstrøm-tilvalg” fra EVII A/S. ”Aura Vind” fra Aura Energi. ”Klima El vind- tilvalg” fra NRGi. ”Klima EL- Tilvalg” fra Jysk Energi. 
  3. Klasse C (mindst miljøeffekt): ”Klimavenlig EL” fra Verdo. ”Klimatilvalg” fra GNPower. ”Klimavalg” fra Østkraft Forsyning A/S. 
  4. ”Ingen Effekt”: ”CO2-neutral el” fra OK.

I løbet af det seneste års tid har 87.000 af elkunderne i det store østdanske elselskab, SEAS-NVE, downloadet en app til deres mobiltelefon, så de døgnet rundt kan se, om det er kulkraft eller vindmøllestrøm, der kommer ud af deres stikkontakt. På appen Watts kan de også se, om deres husstand bruger mere eller mindre strøm end den typiske nabo i området. 

Samtidig har 9.000 af SEAS-NVE’s kunder valgt at betale omkring en krone mere om dagen for at få produktet ”GlobalEnergi”. For den ekstra krone om dagen sikrer de, at der kommer mere fart på opsætningen af nye vindmøller. 

– Vores kunder er meget opmærksomme på miljøet. Derfor har vi besluttet, at vi skal være stærkest og skarpest på grøn energi for fortsat at have en markant position på det danske energimarked, siger Carsten Fischer, markedschef i SEAS-NVE, der har ca. 400.000 kunder i Danmark, primært på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Elforbrugere vil have grøn strøm

Mange andre danske elselskaber oplever også, at kunderne presser på, for at vores strøm produceres på en måde, så vi ikke belaster miljøet eller sætter yderligere skub i klimaændringerne. 

Omkring hver syvende husstand siger, at de er parate til at betale mere for strømmen for at sikre, at den kommer fra vindmøller, solceller osv. I praksis er det dog kun hver 10. elkunde, som betaler lidt ekstra for at få gang i den grønne omstilling. Det skønner de kilder i elselskaberne og i Det Økologiske Råd, som Bolius har talt med.

En fjerdedel af dansk strøm er sort strøm

Det kan virke som et paradoks, at hver 10. forbruger er villig til at betale ekstra for at få mere miljøvenlig strøm i stikkontakten. For uanset, hvad de efterspørger, kommer omkring tre fjerdele af al den strøm, vi forbruger herhjemme, allerede fra vindmøller, solceller, norske vandkraftværker og kraftværker, der fyrer med biobrændsel som træflis eller halm. Den sidste fjerdedel af strømmen i stikkontakterne kommer fra kulkraftværker, naturgasfyrede værker og atomkraftværker. Så uanset, om vi kan lide det eller ej, er en del af strømmen i dag kulsort.

Priser på grøn el er lidt højere

Alligevel giver det god mening at give mellem 2 og 12 øre ekstra per kilowat-time for at købe et af elselskabernes klimavenlige elprodukter, fastslår klima- og energimedarbejder Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd. Der er nemlig stor signalværdi i vores strømvalg.

– Mange forbrugere vil gerne sikre sig, at den strøm, de køber, kommer fra en dansk vindmølle. Det er en svær verden at gøre nogen stor forskel i, for ingen kan garantere, at den strøm, der kommer ud af kontakten, er grøn. Men det politiske signal, som forbrugerne sender, betyder rigtigt meget for både elselskaberne og politikerne, siger Søren Dyck-Madsen.

Hvordan leverer elselskaberne grøn strøm i Danmark?

Søren Dyck-Madsen har været inde over samtlige, grønne elprodukter, som stribevis af danske elselskaber sælger til forbrugerne. Det gør han for at sikre, at ingen af elselskaberne oversælger deres produkter og gør dem mere grønne, end de i virkeligheden er.

– Det er vigtigt at slå fast, at forbrugerne ikke får nogen garanti for, at der er grøn strøm i deres elkontakt året rundt, selvom de betaler ekstra for strømmen og får et såkaldt certificeret produkt.

Elselskaberne kan kun garantere, at der på årsbasis er indgået en kontrakt om, at man har købt lige så meget strøm fra vedvarende energi, som man har leveret til sine forbrugere. 

I praksis sker der det, at elselskaberne indkøber en vis mængde oprindelsescertifikater fra danske vindmøller. På den måde kan de garantere, at de på årsbasis har købt lige så meget vindmøllestrøm, som de har aftalt med kunderne at levere.

Det lyder alt sammen meget teknisk, men det giver god mening. For selvom forbrugerne kun betaler mellem 2 og 12 øre ekstra per kilowatt-time for at få grøn el, er prisen på oprindelsescertifikater nu så høj, at den er med til at holde liv i gamle danske vindmøller. Samtidig gør oprindelsescertifikaterne det mere attraktivt for elselskaberne 

at opsætte nye vindmøller.

– De 2 øre per kilowatt-time svarer for mange forbrugere til 80 kr. om året. For hvad der svarer til to kopper café latte på en københavnsk café, påvirker du det samlede europæiske elmarked. For når der sættes en ny vindmølle op i Danmark, medvirker man til, at der presses tysk kul ud af produktionen i Nordeuropa, fastslår Søren Dyck-Madsen.

Ørsteds privatkunder får grønt strøm

Danmarks største elselskab, Ørsted (det tidligere DONG), valgte i 2017, at alle de 730.000 private kunder får grøn strøm – uden at skulle betale ekstra for strømmen.

– Vi garanterer, at vores danske vindmøller har produceret strøm, som svarer til den mængde el, som vores kunder bruger på et år, siger privatkundedirektør Louise Hahn fra Ørsted.

Også Louise Hahn mener, at ordningen med de grønne oprindelsescertifikater, som elselskaberne opkøber, har en god miljøvenlig effekt.

– Prisen på oprindelsescertifikater er lav, men den giver elselskaberne et incitament til at opføre nye vindmøller og vedligeholde de gamle vindmøller, som måske ellers var på vej til at blive skrottet, fordi gamle vindmøller er dyre at vedligeholde, siger Louise Hahn.

Hvad er grøn strøm?

Mange forbrugere vil gerne sikre sig, at den strøm, de køber af elselskabet, kommer fra en dansk vindmølle. Men i virkelighedens verden kan man ikke få et sådant produkt.

Det danske elnet hænger sammen som en enhed. I nettet blandes al den el sammen, som de danske elselskaber enten selv producerer eller køber op i Norge, Sverige og Tyskland.

Det betyder, at den enkelte forbruger får en blanding af strøm produceret af vindmøller, solceller, danske kul- eller biomassekraftværker. Natur og biogas fylder også meget i elforsyningen. Dertil kommer strømmen fra svenske atomkraftværker, vandkraftværker i Norge og Sverige samt strøm fra tyske elværker, som ofte fyrer med de meget forurenende brunkul eller stenkul.

Ingen elprodukter kan dog garantere, at der altid er grøn strøm i stik­kontakten. Man kan kun sige, at forbrugerne på årsbasis har købt strøm fra vedvarende energikilder svarende til deres forbrug. 

Det dokumenteres ved at el­selskaberne opkøber oprindelses­certifikater fra vindmøller, som svarer til den mængde strøm, de på årsbasis sælger til kunderne.

På grøntelvalg.dk er der en guide til mange af de grønne elprodukter på markedet. Her kan du sammenligne miljøfordelen ved de forskellige produkter.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab