Energiklasser for nye enfamiliehuse

I dag inddeles nye enfamiliehuse i energiklasser, afhængigt af hvor stort deres energiforbrug er - ligesom hårde hvidevarer.

Lavenergihus - hvilken energiklasse?

Lavenergihus under opførelse. Foto: Scanpix

Hvad vil energiklasser sige i forbindelse med nye enfamiliehuse?

En energiklasse er en mærkning af dit hus på samme måde, som vi kender det fra køleskabe, vaskemaskiner mm.

Energiklassen er et udtryk for, hvor mange kilowatt timer dit hus bruger til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand pr. kvadratmeter pr. år.

Nye strammere regler

Hvad er en energiramme?

Lavenergihus fra Hornsherredhus under opførelse i Herfølge. Arkivfoto.

For at begrænse energispildet vil der i de kommende år jævnligt blive vedtaget nye og strammere regler for bygningers energieffektivitet - dvs. krav til energiforbrug.

Det skyldes, at mellem 30 og 40 procent af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Det samme gælder i resten af Europa. EU har derfor udsendt et bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne.

Det har medført ændringer i de danske bygningsreglementer, der trådte i kraft 1. april 2006. Det seneste Bygningsreglement er fra 2015, BR 15. Bemærk at der i overgangsperioden fra 1/1 

LÆS OGSÅ: Energiberegning af nye huse

Et nyt enfamiliehus skal som minimum følge de krav til energiforbrug, som er beskrevet i Bygningsreglementet 2015.

Tidligere havde man krav til U-værdien - altså hvor meget isolering der som minimum skulle være i de individuelle bygningsdele. Dette er nu ændret til, at man taler om energirammer.

Hvad er en energiramme?

En energiramme er en varmetabsberegning udarbejdet i et softwareprogram. Udkommet er en beregning, der fortæller, hvor mange kWh pr. kvadratmeter pr. år, huset bruger.  

Energirammen dækker det samlede behov for tilførsel af energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Ved at benytte en energiramme, i stedet for et fastlagt minimumskrav til isolering kan du opnå større fleksibilitet i byggeriet. Det betyder, at du kan anvende mere isolering i nogle konstruktioner mod fx et større vinduesareal.

I følge Bygningsreglementet 7.2.2 stk. 1 fra 2010 er energirammen for beboelse fastsat til: 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Sådan beregner du energirammen

30 + (1000/A) kWh pr. kvadratmeter pr år.

Så skal du opføre et hus, hvor det opvarmede areal er 180 m2, vil energirammen for huset være:

30 + (1000/180) = 35,6 kWh pr. år pr. m2.

Læs mere i bygningsreglementet fra 2015, BR15

LÆS OGSÅ: Køb af naturgas til din bolig

Regler om energimærkning af nye bygninger og energimærkning ved ombygninger fremgår af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (bek.nr. 228 af 7/4 2008 med senere ændringer).

Jf. bekendtgørelsen skal ejeren fremsende energimærkning til den stedlige bygningsmyndighed senest samtidig med afslutningen af byggearbejdet.

Energiklasse 2015

Bygger du et hus i energiklasse 2015, er det beregnede energiforbrug 43 % mindre end standardkravene til et nyt hus i BR10.

For lavenergibygninger klasse 2015 er lavenergirammen: (30 + 1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

For en ny lavenergi klasse 2015 bolig på 150 m² vil kravet til energirammen være et energiforbrug på max. 36,7 kWh/m²/år. I tallet er indregnet forbrug til opvarmning, varmt vand, ventilation og køling, men ikke til husholdningens forbrug af el til eksempelvis hvidevarer og lys.

I klasse 2015 er de skærpede krav til bygningens tæthed fastsat til at være 1 l/s pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa.

LÆS OGSÅ: Brug en blower door-test til at tjekke om dit nye hus er utæt

Hvad er energiklasse 2015?

Lavenergihus klasse 2 fra Bülow & Nielsen, Herfølge. Arkivfoto.

Denne energiklasse svarer til et årligt naturgasforbrug på 3,2 m3 naturgas pr. m2.

For at opnå en energiklasse 2015 skal klimaskærmen isoleres endnu bedre, Vinduerne skal være A- eller B-mærkede, hvor der placeres ekstra mange vinduer mod syd, for at udnytte solens varme.

Huset skal være tættere end et standardhus, der skal være ventilationssystem med varmegenvinding og varmesystemet kan være fjernvarme eller effektivt olie/gasfyr suppleret med solvarme eller varmepumpe.

Energiklasse 2020

Bygger du et hus i energiklasse 2020, er det beregnede energiforbrug 62 procent mindre end standardkravene til et nyt hus i BR10.

Energirammen for et klasse 2015 hus er 20 kW pr. kvadratmeter pr. år.
Denne energiklasse svarer til et årligt forbrug på 1,8 m3 naturgas pr. kvadratmeter.

For at opnå et energiklasse 2020 mærke er kravene skrappere til isolering, ventilation og tæthed. Vinduer skal være klasse A.

Det er blevet mere almindeligt at få opført lavenergihuse. Der er flere typehusfirmaer, der kan opføre disse huse.

LÆS OGSÅ: Typehus, specialtegnet hus eller selvbyg

Hvad er et Passivhus?

Lavenergihus klasse 1 fra Trelleborg magen til det i Herfølge. Arkivfoto.

Passivhus

Begrebet passivhus er ikke dansk, men tysk. Passivhuset bruger endnu mindre energi end et hus i energiklasse 2015.

Du kan spare omkring 75 procent af husets energiforbrug i forhold til huse, der er bygget efter det gældende bygningsreglement.

Ideen med passivhuse er, at de kan opvarmes udelukkende ved hjælp af passiv solvarme og med den varme, som beboerne og el-apparaterne i huset udsender. Derfor skal et passivhus ikke have en egentlig varmekilde men kun et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Der er på nuværende tidspunkt (2015) opført omkring 8000 passivhuse i verden.

Da passivhuse ikke er defineret i bygningsreglementet, skal du rådføre dig med rådgivere, der har specialiseret sig i passivhuse. Det er de tyske standarder, der hovedsagelig anvendes, når der opføres passivhuse.

At sammenligne lavenergihuse og passivhuse kan være lidt vanskeligt, da kravene ikke er defineret i bygningsreglementet, og derfor anvendes tyske definitioner.

Et passivhus må, efter den tyske passivhus-standard, højst have et energiforbrug på 15 kWh pr m2 om året.

LÆS OGSÅ: Lavenergihuse og passivhuse

Kan et lavenergihus være stort og lyst?

De fleste mennesker forestiller sig, at et lavenergihus er et lille mørkt hus med små vinduer, solceller på taget og en vindmølle i baghaven.

Det er overhovedet ikke tilfældet. Lavenergihuse findes i alle typer og udformninger - ligesom traditionelle huse.

Der findes allerede en del danske byggefirmaer, der kan levere huse i energiklasse 2015 og 2020. Den nemmeste måde at finde dem, er at kontakte Fremtidens Parcelhuse.

Har du et hus i energiklasse 2015, 2020 eller et passivhus, kan du i mange tilfælde slippe for at tilslutte dig den kollektive varmeforsyning, dvs. fjernvarme og naturgas. Det er en økonomisk fordel.

Energimærkningen udføres af en beskikket energikonsulent, der er godkendt af Energistyrelsen

Lavenergihus klasse 1 fra Thyholmhuse under opførelse i Herfølge. Arkivfoto.

Hvordan sikrer du dig, at huset lever op til energiklassen?

Alle nyopførte huse skal energimærkes for på den måde at kontrollere, at de også lever op til energiklassen.

Skalaen kendes fra mærkningen af hårde hvidevarer. Skalaen går fra A til G, hvor A er bedst.

Lavenergihuse skal mærkes, om det er klasse 2015 eller klasse 2020. Nye huse ligger typisk på A. De resterende trin på skalaen fra B og til G bruges til energimærkning af eksisterende bygninger.

Energimærkningen udføres af en beskikket energikonsulent, der er godkendt af Energistyrelsen.

Energikonsulenten skal være uvildig og må derfor ikke have deltaget i projekteringen eller opførelsen af huset. Energimærkningen foregår efter en nøje fastlagt fremgangsmåde.

Et nyt hus må ikke tages i brug, før der er lavet et energimærke. Hvis energimærkningen ikke lever op til kravene i bygningsreglementet, kan din kommune kræve fejlene udbedret.

Passivhusene certificeres i Danmark af Passivhus.dk efter tyske regler. Enhver kan kalde sit hus et passivhus, men certificeringen er din garanti for, at huset virkelig er et passivhus. Når huset certificeres, foregår det igennem hele byggeprocessen.

Gældende krav ved renovering

Hvis du renoverer din bolig i et omfang, der svarer til 25 procent af den samlede værdi eller 25 procent af klimaskærmens areal, er der særlige regler.

Renoveringen udløser ikke et krav om energimærkning af hele bygningen, men forbedringerne skal overholde skærpede mindstekrav til isolering og energieffektivitet.

LÆS MERE: Planlæg din energirenovering

Kilder og henvisninger

Kilder:

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab