Spørg Bolius

Er der risiko for legionella i vandet, hvis jeg skruer ned for vandvarmeren?

Hej Bolius

Jeg har en vandvarmer i et anneks til mit sommerhus. Når vi ikke er der, skruer jeg ned til 5 grader. Jeg gør det for at spare el.

Nu har jeg hørt, at det kan give grobund for legionellabakterier, når jeg således skruer op og ned.

Er det rigtigt?

Venlig hilsen Jette H

Kære Jette H

Ja det er rigtigt der kan være en risiko, idet legionellabakterier trives bedst i stillestående lunkent vand, så vandet skal helst være enten helt koldt (under 12 grader) eller helt varmt (over 55 grader).

Så for at være sikker på at udrydde eventuelle legionellabakterier når huset har stået tomt, kan du varme vandet op til minimum 68 grader og så efter nogle minutter lade vandet løbe i alle haner, indtil det køligere og lunkne vand er skyllet ud og temperaturen i hanen har været 68 grader i 2 minutter.

Du skal så holde vandtemperaturen i varmtvandsbeholderen på min 55 grader, temperaturen skal også være så høj at det varme vand i hanen efter 5 – 10 sekunder er mindst 50 grader.

Temperaturens effekt på vækst af legionella:
20 °C: Legionella kan overleve, men er som oftest i et hvilestadie
20 til 50 °C: Legionella kan vokse - det optimale temperatur-interval er 35 °C til 46 °C.
50 °C: Legionella kan overleve, men der sker ikke vækst.
55 °C: Legionella dør inden for 5-6 timer.
60 °C: Legionella dør inden for ½ time - øget risiko for kalkdannelse.
68 °C: Legionella dør inden 2 minutter.

Læs mere om legionella i varmtvandsanlæg

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden