Med fjernvarme skal du både forholde dig til tilslutningspligt og forblivelsespligt, hvis du bor i et område udlagt til fjernvarme før 2019.
Hvad er tilslutningspligt og forblivelsespligt?
- Tilslutningspligt: En forpligtelse for en ejendom til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, hvilket bl.a. indebærer, at ejendommens ejer skal bidrage økonomisk til den kollektive forsyning.
- Forblivelsespligt: En forpligtelse for en ejendom, der allerede er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, til at forblive tilsluttet dette, hvilket bl.a. indebærer, at ejendommens ejer skal blive ved at bidrage økonomisk til den kollektive forsyning.
Kilde: Tilslutningsbekendtgørelsen
Hvis du bor i et område med fjernvarme, kan du være tvunget til at være tilsluttet fjernvarmen via den såkaldte tilslutningspligt. Det er kommunen, der afgør, om netop din bolig er omfattet af tilslutningspligten, eller bliver det i fremtiden.
Og har du frivilligt tilsluttet din bolig fjernvarmenettet, kan du blive pålagt en ’forblivelsespligt’, der betyder, at din bolig skal blive ved med at være tilsluttet fjernvarmenettet. Forblivelsespligten gælder også for fremtidige ejere af huset.
Pligten til at blive tilsluttet fjernvarme, og også være tvunget til at blive ved med at være tilsluttet, gælder dog kun for de områder, hvor der var ’meddelt’ tilslutningspligt inden den 1. januar 2019.
Ingen tilslutnings- eller forblivelsespligt i fjernvarmeområder udlagt efter 2019
Med andre ord betyder det, at hvis der er blevet oprettet nye fjernvarmeområder fra 2019 og frem er der IKKE hverken tilslutnings- eller forblivelsespligt. Det gælder altså også de mange nye fjernvarmeområder, der er på vej – her er det helt frivilligt, om man vil være med, og det er heller ikke noget krav, at man bliver ved med at modtage fjernvarme.
Bor du omvendt i et område, hvor der var ’meddelt’ tilslutningspligt inden den 1. januar 2019, gælder den stadig (hvis den ikke er blevet ophævet senere). Tilslutningspligten gælder både eksisterende huse, men også nye huse, der bygges i områderne – altså også fra 2019 og frem.
Ingen pligt til at aftage fjernvarme
Selvom der er tilslutnings- og forblivelsespligt, er der ikke også aftagepligt. Det betyder i praksis, at du skal betale tilslutningsafgiften, men ikke behøver at betale for selve fjernvarmen eller naturgassen.
I stedet for har du mulighed for at vælge en anden energikilde, fx en varmepumpe, hvis fjernvarmen i dit område er for dyrt. Men det kan dog sjældent betale sig, fordi tilslutningsafgiften udgør en stor del af den samlede varmeregning.
Sådan tjekker du, om der er tilslutningspligt
Normalt er tilslutnings- og forblivelsespligten tinglyst på boliger, så du kan tjekke det på www.tinglysning.dk, før du køber bolig.
Der har dog været mindst én sag, hvor en tilslutningspligt ikke var blevet tinglyst af kommunen, men alligevel gjaldt til stor fortrydelse for den nye ejer. Så kontakt kommunen, hvis du vil være helt sikker på, om der er tilslutningspligt eller forblivelsespligt på en bolig.
Tilslutningspligt for både nye og gamle boliger
En kommune kan som nævnt diktere tilslutnings- og forblivelsespligt for både nye og eksisterende boliger i områder udlagt til fjernvarme før 2019.
Du vil dog få en frist på 9 år til at slutte dig til fjernvarmenettet, efter at byrådet har truffet beslutningen, og kommunen skal give dispensation for tilslutningspligten, hvis du er blevet pensionist, før tilslutningspligten gælder.
Her er undtagelserne fra tilslutningspligt og forblivelsespligt
Siden 1. januar 2019 har kommunerne ikke længere måtte bestemme, at nye boliger i nye områder skal tilsluttes et fjernvarmeanlæg.
Derudover er der en række andre undtagelser. Ifølge Tilslutningsbekendtgørelsen kan følgende bygninger ikke pålægges tilslutningspligten (og dermed heller ikke forblivelsespligten):
- Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter kommunalbestyrelsens skøn vil være uforholdsmæssig bekostelig.
- Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget – eller anlæggene tilsammen – efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand
- Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand.
- Bygninger, der skal nedrives inden for en kortere årrække.
- Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen.
- Eksisterende lavenergibygninger, der levede op til bygningsreglementets energirammer på opførelsestidspunktet.
