Er den pulserende storby overhovedet et passende sted for en spirende gulerod? Med byens tætte trafik og forurenede luft og jord, har du måske overvejet, om du som urban gartner i virkeligheden dyrker giftige gulerødder og livsfarlig salat.

Men bare rolig: Det gør du ikke.

Så længe du har god køkkenhygiejne og ikke dyrker midt i byens travleste trafikårer, kan du trygt spise storbygrøntsager som en mindre del af din kost.

Langt farligere at trække vejret i byerne

Hvis du dyrker grøntsager i storbyen, kan du næsten ikke undgå, at dine afgrøder optager uønskede stoffer fra jord- og luftforurening. Men mængderne er så små, at det ikke er sundhedsskadeligt.

Hvis du sammenligner det med risikoen ved at leve i en storby og trække vejret, så fortoner risikoen fra grøntsagerne sig fuldstændigt.

Et stort indtag af uskrællede grøntsager, der er dyrket i en meget forurenet jord, vil i løbet af 70 år føre til to ekstra kræfttilfælde i en gruppe på 1 million indbyggere. Til sammenligning vil luftforurening være skyld i over 50.000 for tidlige dødsfald i den samme periode.

Undgå grønkål i storbyer

Luftforurening er værst for grøntsager, der har store overflader, står i lang tid, og som står hen over vinteren.

Dyrk grøntsager på stille steder i byen

Det er især tungmetaller og de såkaldte PAH-forbindelser, der bl.a. kommer fra bilers forbrænding, som der kan være lidt højere mængder af i urbane grøntsager. Men graden af forurening kan variere meget i de forskellige områder af en storby.

En tommelfingerregel er, at jo mere trafikken larmer, jo mere forurener den også.

Se, hvor meget luftforurening der er i dit område på dmu.dk her.

Hvad er sundest, guleroden fra byen eller landet?

Det er svært at sammenligne urbane grøntsager med dem fra konventionelle eller økologiske landbrug. Konventionelle landbrug kan fx godt være anlagt tæt ved travle motorveje, så afgrøderne hurtigt kan transporteres væk, og så er luftforureningen måske lige så slem som inde i byen.

Selvom storbygrøntsager er mere udsat for forurening under dyrkningen, skal de til gengæld ikke transporteres. Samtidig kan både konventionelle og økologiske grøntsager optage uønskede stoffer fra deres ophold i en lagerhal, fra emballage og fra forurening under transporten.

I skemaet nedenunder får du et indtryk af, hvilke farlige stoffer der kan være i grøntsager, som er dyrket konventionelt, økologisk eller i byen. Der er for alle stoffer tale om meget små mængder:

 Gulerod fra
konventionelt landbrug
Økologisk gulerodGulerod dyrket i byen
SprøjtegiftJaNejNej - ikke medmindre
du selv bruger det
POP - persistante organiske
miljøgifte fra luft og regn
JaJaJa
PAH - forbindelser fra trafik
og forbrænding
JaJaJa, og lidt mere end i
de to andre gulerødder
TungmetallerMuligvisMuligvisJa, og lidt mere end i
de to andre gulerødder
Stoffer optaget ved
konservering, pakning og transport
JaJaNej

 

Sunde sidegevinster ved urban gardening

Der skal inddrages langt flere aspekter end planternes optag af uønskede stoffer i vurderingen af, om det er sundt at være urban gartner.

Set i et helhedsperspektiv kan det ikke være andet end gavnligt, at folk dyrker deres grøntsager selv. Det giver frisk luft, motion og samvær med naturen for folk, der ellers har mistet forbindelsen til, hvor fødevarerne kommer fra. Alt det skal så vejes op imod en helt ekstrem lille risiko.

Sådan dyrker du grøntsager på forurenet jord

Københavns Kommunes råd til sikker grøntsagsdyrkning på lettere forurenet jord

  • Dyrk i højbede.
  • Skyl frugt og grønt, før du spiser det.
  • Skræl rodfrugter.
  • Børst jorden af dig og vask hænder efter havearbejde.
  • Dæk evt. bar jord i bedene – det er mest, hvis du har små børn, så de ikke leger med forurenet jord.