Erfaringer med passivhuse

Et passivhus er meget behageligt at bo i. Temperaturen i huset er konstant, det trækker ikke og luften bliver konstant skiftet ud via ventilationsanlægget.

Hvad er et passivhus og hvorfor bygge et?

Et passivhus har ingen træk, men konstant temperatur og frisk luft. Foto: Isover

Hvor længe er der blevet bygget passivhuse?

Passivhuse er et byggebegreb, som har eksisteret i mere end 20 år og som har været med til at bane vejen for lavenergiklassen 2020.

Der er blevet bygget passivhuse i Tyskland og i Østrig siden 1990'erne. De første tyske passivhuse blev bygget i Darmstadt i 1991, og der er siden blevet opført 10.000 passivhuse i Europa.

Af dem er mere end 8.000 bygget i Tyskland og 1.500 i Østrig. I Schweiz er der også en del passivhuse, så deres andel af nybyggede huse i Europa er stærkt stigende.

I Danmark blev de første passivhuse certificeret i 2008, et enfamiliehus i Ebeltoft og 8 enfamiliehuse i Skibet ved Vejle. Siden er der kommet mange flere til, ligesom mange daginstitutioner, ungdomsboliger, kontordomiciler, andelsboliger, boligselskaber og tilbygninger er blevet passivhus-certificeret.

Hvilke erfaringer er der gjort under planlægningen af passivhuse?

Planlægningen af et passivhus starter med valg af den grund, huset skal bygges på. I Østrig og Tyskland planlægges udstykninger af grunde, så passivhusene kan ligge rigtigt i forhold til verdenshjørnerne, og så de ikke kommer til at skygge for hinanden. Orientering i forhold til solen har også noget at sige i forhold til gratisvarme.

Hvordan bygges og placeres et passivhus?

Placering af den grund du vælger til et passivhus har en betydning for gratisvarme. Foto: COWI luftfoto

I mange udstykningsplaner og lokalplaner i Danmark er der slet ikke taget hensyn til grundenes og husenes placering, og denne er overordentlig vigtig, hvis man vil bygge et passivhus.

Da man planlagde Komfort Husene i Skibet ved Vejle blev der ikke tænkt over grundenes placering, og husene ligger i en standardudstykning, der ikke er specielt beregnet til passivhuse.

Problemet blev dog løst ved at bytte rundt på de 10 huse og flytte dem lidt på grunden.

I mange danske lokalplaner er der en begrænsning på, hvor mange etager et hus må have. Der må typisk opføres huse med halvanden etage, dvs. en fuld stueplan og en førstesal med skråvægge under taget.

Er der begrænsninger i det område, hvor du planlægger at bygge et passivhus, skal du undersøge, om kommunen vil give dispensation for et passivhus i to fulde etager, som er det optimale for et passivhus.

Hvad er vigtigt under projekteringen af passivhuse?

Når et passivhus projekteres, skal der tænkes i energi hele tiden. Det kræver et tæt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og entreprenører. Det er betydeligt nemmere at projektere et passivhus, hvis bygningen gøres kompakt og udformes og placeres optimalt på grunden i forhold til solen.

Når et passivhus projekteres, skal følgende bl.a. overholdes:

  • Huset isoleres med minimum 400 mm isolering i væggene.
  • Huset isoleres med minimum 500 mm isolering på loftet.
  • Huset isoleres med minimum 400 mm isolering i gulvet.
  • Huset skal være meget tæt, hvilket kontrolleres med en blower door-test. Resultatet af denne skal være, at der forsvinder mindre end 0,5 liter luft pr. sekund pr. kvadratmeter ud af utætheder i huset.
  • Alle husets samlinger skal konstrueres, så kuldebroer er nærmest ikke-eksisterende.
  • Ventilationsanlægget i huset skal have en virkningsgrad på over 80 procent, dvs. at 80% af varmen beholdes i huset og overføres til den nye friske luft, der tilføres udefra.
  • Vinduerne skal være passivhusvinduer med trelagsruder og isolerede karme, der har et varmetab på maksimalt 0,8 og en evne til at lade solens varme komme ind, udtrykt som en g-værdi, på ca. 0,5.
  • Vinduerne bør placeres jævnt rundt på huset, men kan generelt placeres, hvor det ønskes. Dog kræver store vinduespartier mod øst, syd og vest solafskærmning for at undgå overtemperaturer i de perioder, hvor solen kan komme langt ind i bygningen, specielt i forårs- og efterårssæsonen.
  • Projekteringen skal dokumenteres grundigt på alle ovenstående punkter.

Hvilke erfaringer er der gjort under opførelsen af passivhuse?

I Tyskland, Østrig og Schweiz bygges en stor del af alle nye huse som passivhuse, også takket være regionskrav og forskellige tilskudsordninger, der dækker den lille merpris.

Første gang et byggefirma bygger et passivhus, er der mange parametre at holde styr på, og mange nye krav der kræver stor omhyggelighed i selve byggeprocessen.

Når først disse færdigheder er mundet ud i et hus, er de svære at lægge fra sig igen, og mange fortsætter med de samme principper i efterfølgende byggerier.

Hvilke arkitektoniske muligheder er der med passivhuse?

Der er de samme arkitektoniske muligheder med et passivhus som med alle andre huse. Dog er det vigtigt at huske, at jo større overflade huset har (dvs. arealet af loft, ydervægge og gulve), jo bedre skal huset være isoleret og tætnet for at kunne holde på varmen.

Derfor er et passivhus ofte kompakt og i to fulde etager, så varmen i huset udnyttes bedst.

Et passivhus kan dog også bygges i forskudte planer i et plan og halvandet plan. Det kræver bare endnu mere omhyggelighed hele vejen igennem byggeprocessen, fordi husets overflade bliver større, og der skal derfor isoleres mere.

Desuden kræver flere "hak" i huset, fx. karnapper, kviste og lign., mere isolering og stort fokus på kuldebroer og tæthed. Altaner bygges for eksempel selvstændigt uden på husets konstruktion for at undgå kuldebroer, men samlingen skjules i facadebeklædningen, så det ikke ses.

Hvordan er det at bo i et passivhus?

Et passivhus er meget behageligt at bo i. Det skyldes:

  • Konstant temperatur i huset
  • Ingen træk i huset
  • Frisk luft fra ventilationsanlægget
  • God lydisolering

Temperaturen i huset er konstant
Et passivhus er behageligt lunt, fordi det er godt isoleret, og varme derfor ikke forsvinder ud af utætheder og dårligt isolerede overflader. Desuden betyder den gode isolering, at huset også er behageligt at være i om sommeren, da det holder varmen ude.

Ingen træk i huset
Fordi passivhuset er så godt isoleret og tæt, og vinduerne er med lav U-værdi, er temperaturen på overfladerne inde i huset, dvs. vægge, lofter, gulve og vinduer, næsten ens, og det betyder, at det ikke trækker, som det gør i mange traditionelle huse.

Træk opstår, når der er temperaturforskelle mellem forskellige rum, mellem en ydervæg og selve rummet eller ved vinduer når kold luft falder ned og varm luft stiger op. Det skaber bevægelse i luften, og det føles som træk.

Frisk luft fra ventilationsanlægget
Luften udskiftes konstant i et passivhus, så der hele tiden er et luftskifte. Det sker ved hjælp af et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Den snavsede luft, der suges ud, opvarmer den rene luft, der suges ind, så der spildes så lidt varme som muligt.

På den måde slipper du for at lufte ud to-tre gange dagligt og kan nøjes med at åbne vinduerne, når vejret indbyder til det. Ligeledes kan luften også renses for pollen og anden forurening, så allergikere oplever et bedre indeklima.

God lydisolering
På grund af den øgede isolering er konstruktionerne i et passivhus meget tykke. Det betyder, at lydisoleringen i huset er suveræn, så lyde fra gaden bliver meget begrænset. Til gengæld kan man heller ikke høre fuglene, men man kan jo åbne vinduerne.

Kan udenlandske passivhuse bygges i Danmark?

Et passivhus skal altid tilpasses de lokale forhold. For et passivhus der opføres i Sydfrankrig, er der andre problemstillinger, der skal tages hensyn til end for et passivhus, der opføres i Finland. I Sydfrankrig er det vigtigt, at huset det meste af året kan afskærmes effektivt for solen, så der ikke bliver for varmt.

Her holder isoleringen i høj grad også varmen ude af huset. I Finland har man en udfordring i, at jorden under huset altid er kold, så husets fundament skal være så lille som muligt og skal isoleres ekstra godt for at undgå, at kulden fra jorden trænger op i huset.

Desuden er der i Finland ikke nær så mange solskinstimer, så gratisvarmen skal udnyttes bedst muligt.

Men med tilpasninger til det lokale klima, den lokale byggeskik og de lokale bygningsreglementer kan konstruktionen af et passivhus overføres fra et land til et andet.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Det bygger vi fremtiden på - Isover Comfort House" | Bochure fra Isover 2008
  • Passivhus.dk
  • Isover
  • Det rådgivende firma Ellehauge og Kildemoes
  • Det rådgivende firma Wissenberg
  • "Huse med meget lavt energiforbrug kan blive en god forretning" | Søren Aggerholm | Statens byggeforskningsinstitut 2004

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab