Et hus, der emmer af kunst

Keramiker Helle Duus Weiss har udbygget sin 1950'er-murstensvilla med et elegant udstillingsrum til sine værker. Se de flotte billeder af et hus og en have, der er fyldt med keramik og skulpturer.

Billedserie: 'Et hus, der emmer af kunst'

LÆS OGSÅ: Mursten

I Roskilde ligger fjord, domkirke og vikingeskibsmuseum som stærke landskabelige pejlemærker. Her bor keramiker Helle Duus Weiss i Kongekvarteret på Klostermarkens jorder mellem fjord og domkirke. Husene i kvarteret er bygget i 1950’erne. De fleste i røde eller gule tegl og med udsigt til Roskilde Domkirkes spir.

Keramiker Helle Duus Weiss har fra stuen udsigt til sin egen virksomhed, som ligger i forbindelse med den private bolig. I 2006 stod drømmetilbygningen klar til brug - en tilbygning med atelier og værksted. Fra boligen har hun direkte adgang til udstilling, kunder og værksted.

Hvorfor flyttede I til Kongekvarteret i Roskilde?

- Efter en fest i Roskilde fik jeg lyst til at flytte til byen en dag. Jeg boede i Valby og mødte kort efter min mand, som var fra Roskilde. Han kendte Kongekvarteret, og vi syntes begge, det var et attraktivt kvarter, og gik målrettet efter at finde et hus her. Jeg syntes, at kvarteret lå dejligt isoleret, og at der var nogle pæne områder at kigge på.

I dag nyder jeg, at kvarteret ligger i gåafstand fra både bycentrum og fjord. Begge steder er der smukke omgivelser. Det er rart at være omgivet af historiske og smukke bygninger.

Hvad var planen for huset og grunden?

- Boligen skulle være en rar base. Den skulle være vores livsprojekt og være rummelig nok til, at vi altid kunne have aktiviteter i gang herhjemme, både inde og ude. Min mand har biler og mekanik som interesse, og første byggeprojekt blev en ny garage på 96 kvadratmeter til hans hobbyværksted.

Foto: Lotte Raabo Larsen

Foto: Lotte Raabo Larsen

Jeg ville gerne dyrke min keramikinteresse og indtog i første omgang et kælderrum til keramikværksted og stentøjsovn. Keramikken har nu fået mere plads, både i mit liv og i nye rum på grunden. I tilbygningen udstiller jeg, og i haven har jeg fået en platform til rakubrænding.

Mine skulpturer står i haven på udvalgte grønne pladser og på specialfremstillede udstillingspodier af jern på frontterrassen.

Hvorfor har du valgt at have keramikvirksomhed i din bolig?

- Jeg elsker min bolig og elsker at være hjemme. Det var logisk, både praktisk og økonomisk, at trække min virksomhed hjem. Før fik jeg brændt, udstillede og solgte min keramik ude i byen og måtte køre den rundt i bil. Kun værkstedet med første fase af keramikproduktionen havde jeg hjemme.

Nu har jeg hele produktionsforløbet, inklusive salg, samlet. Jeg bruger ikke tid på transport og sidder ikke i lange køer. Jeg sparer huslejen til et udstillingssted ude i byen og kan arbejde på min keramik, når jeg vil, også om aftenen. Jeg kan ikke være kreativ på kommando. Det er en kæmpe fordel at have min keramikvirksomhed op ad min bolig.

Hvordan fik du ideen til udstillingsbygningen?

- Behovet for en udstillingsbygning opstod, da jeg blev momsregistreret i 2002 og begyndte at sælge keramik. Jeg så muligheden for at få mit eget udstillingsrum, hvis jeg udvidede den eksisterende tilbygning, hvor vi hidtil havde haft hjemmekontor. Ud over udstillingsplads ønskede jeg et bedre flow mellem privatsfæren, mit værksted og kunderne. Ved at forlænge den gamle tilbygning kunne jeg få det hele. I 2004 kontaktede jeg en arkitekt, der kunne tegne bygningen ud fra vores ønsker.

LÆS OGSÅ: Feng Shui, virker det

Hvad var kriterierne for tilbygningens udseende og funktion?

- Tilbygningen skulle hænge sammen med huset. Vi ville bygge i den stil, der var i forvejen, i røde mursten. Tilbygningen skulle være smuk og af ordentlige materialer. Vi ville ikke gå på kompromis og bruge f.eks. gasbeton. Materialemæssigt skulle tilbygningen have en høj standard, og funktionelt skulle folk kunne komme ubesværet til udstillingsbygningen. Kunderne skulle have en tydelig adgang.

Hvad angik indretning, ville vi have en afskærmning mod privaten, som samtidig var en udstillingsreol. Og vi ville have plads til fritstående podier mod en rolig baggrund. Der skulle være plads til en salgsskranke og et lille samtalebord.

Hvad fik I ud af at bruge en arkitekt?

- Arkitekten fik tilbygningen til at hænge sammen med hus, grund og kvarter - formmæssigt, konstruktionsmæssigt og æstetisk. Han tegnede en udstillingsvæg, der ud over at vise min keramik også fungerer som rumopdeler og afskærmning til den private bolig og værksted. Han rådgav om bygningens proportioner og materialer og besluttede, hvor vi skulle have vinduesåbninger, døre og trapper for at få et godt lysindfald og gode passager.

Vi havde oprindelig tænkt, at tilbygningen skulle være længere, men som arkitekten sagde, skulle den ikke ligne en bus. Han sørgede også for de små afgørende detaljer, såsom at finde samme slags mursten, som hovedhuset er bygget af, og fortsætte hovedhusets ”rulleskifte” i tilbygningen (det vandrette bånd i murstensforbandtet). Han lavede de tegninger, vi brugte til ansøgningen om byggetilladelse hos kommunen. Hans rådgivning og tegningsarbejde er afgørende for, at helheden fungerer i dag.

LÆS OGSÅ: Hvordan laver du en billedvæg?

Hvordan valgte I bygningens størrelse og placering?

- Hovedhuset havde en tilbygning fra 1973 på sydfacaden. Ved at forlænge den mod vest med 8 meter kunne vi få 34 kvadratmeter ekstra og få opfyldt vores behov for udstillingsplads og flow mellem bolig, værksted og kundeindgang. Tilbygningen ville med en nordvendt facade give godt atelierlys og samtidig orientere sig praktisk mod indkørsel og vej.

Vi valgte at anlægge en ny stor terrasse i den krog, der blev dannet mellem hovedhus og udstillingsbygning. Her er der blevet plads til skulpturer, og der er udsigt til Roskilde Domkirke. I dag ligger tilbygningen som en naturlig bygningsdel på grunden, og udstillingsrummet virker roligt og rummeligt, selvom det også er et gennemgangsrum mellem to andre etager.

Foto: Lotte Raabo Larsen

Foto: Lotte Raabo Larsen

Hvordan forløb byggeriet?

- Vi brugte de samme håndværkere, der havde bygget vores garage og renoveret vores hovedhus, og det var en fordel. Jeg gik til hånde med malerarbejde og havde tid til at tilse byggeriet. I efteråret 2005 igangsatte vi byggeriet og fik støbt fundamentet, men på grund af en kold vinter måtte vi holde en pause i et halvt år.

I august 2006 var tilbygningen færdig, så reelt tog det kun et halvt år med en koncentreret byggeperiode. Det eneste, der tog lidt ekstra tid, var at få leveret de rigtige ruder til glasfacaden, da de skulle laves i specialmål. To gange måtte ruderne sendes retur.

Hvordan fungerer de nye adgangsforhold til tilbygningen?

- Fra både stue og værksted kan jeg se direkte til døren i min udstillingsbygning. Jeg kan se, hvornår kunderne kommer, og tage godt imod dem i et professionelt rum.

Når jeg kommer hjem i bil med råmateriale, kan jeg bakke ind over den nyanlagte forplads og bære det tunge ler ned i kælderen via udstillingsbygningen. Der er tænkt over, hvilken vej dørene går op, så man ubesværet kommer til kælder og udstillingsrum. Keramikmaterialer er tunge. En stang ler vejer 10 kg, og jeg slæber tit sække på 25 kg stykket.

Hvordan adskiller du privatliv og arbejde?

- Jeg tager arbejdsbukser og forklæde på, når jeg går i værkstedet. Jeg kan gå til og fra arbejdet, men er meget disciplineret. Keramikken er så integreret i mit private liv, at det er det, jeg laver. Jeg har en arbejdsuge på mere end 37 timer.

Kan tilbygningen bruges til andet end udstilling?

- Udstillingsrummet er lavet som en neutral tilbygning. Vi ville ikke forringe muligheden for at bruge den anderledes. Vi har tænkt på det i forhold til ændring af vores egne behov, men også hvis huset en dag skal sælges. Tilbygningen er lys og neutral. Det vil altid være et attraktivt rum i denne bolig.

Jeg tænker på at afprøve farver og bløde overflader som baggrund for min keramik. Bygningen er så ren, at den akustisk set godt kunne bruge lidt vægpolstring. Her kunne filttæpper i rene farver være spændende at kombinere med keramikken. Farver kan fremhæve toner i keramikken, f.eks. går farven turkis allerede igen i min keramik og i min indpakning.

Hvad er du i gang med lige nu?

- Jeg laver stentøjsbrændte skulpturer, som skal med på Falkonercentrets Kunstmesse, Copenhagen Art Fair 2009. Derudover laver jeg m/k-skulpturer af det naive menneske. Jeg arbejder med kropsprog og laver f.eks. figurerne glade, finurlige eller tænksomme. Jeg synes om, at mine skulpturer har humor, følelser og dobbeltbetydninger, så folk selv kan lægge deres historie i dem. Man må gerne røre skulpturerne. Jeg laver også mere klassiske værker såsom fade og krukker samt bestillingsopgaver.

Hvordan oplever private gæster jeres hjem?

- Vores gæster giver udtryk for, at de får en masse spændende oplevelser ved at gå rundt på grunden. Vi har altid nye projekter i gang. Vi har tre funktionelle terrasser, så der er afvekslende steder at sidde. Jeg elsker terrasser. Og hvis gæsterne lige skal bruge en gave, kigger vi ned i udstillingen eller værkstedet.

Hvordan fik du interessen for raku?

- På et rakukursus på Kunsthøjskolen Thorstedlund blev min nysgerrighed vakt. I løbet af 20-30 minutter ser man et færdigt resultat.

Jeg har en platform i vores baghave, hvor jeg brænder raku i gasovn under meget kontrollerede forhold. Op til udstillinger brænder jeg raku et par gange om ugen. Jeg har perioder uden brænding, hvor jeg i stedet formgiver eller udstiller.

Hvordan finder kunderne dig?

- Tidligere tilfredse kunder er mine bedste pr-ambassadører. Mange finder mig også gennem messer og udstillinger eller min hjemmeside. Den nye udstillingsbygning og forplads er et godt mødested. Det er let at finde for nye kunder.
 

Fakta om Helle Duus Weiss' keramik og udstillingsbygning i Roskilde

  • I huset bor keramiker Helle Duus Weiss (49 år) og hendes mand Per Weiss (51 år).
  • Huset er fra 1952 med en murstenstilbygning fra 1973, i alt 119 kvadratmeter. Grunden er på 1057 kvadratmeter. Helle Duus Weiss og Per Weiss købte huset i 1992. Pris 800.000 kr.
  • Helle Duus Weiss og Per Weiss har i 1996 bygget en garage på 96 kvadratmeter, som Per bruger som værksted.
  • Helle Duus Weiss har siden 2006 haft udstillingsrum i den nye tilbygning, der er opført i forlængelse af tilbygningen fra 1973. Fundament og ydervægge på den gamle tilbygning på 26 kvadratmeter er bevaret, og nye 34 kvadratmeter er bygget til i 2006. Pris for udstillingsbygningen: 500.000 kr. Boligen er i dag i alt 153 kvadratmeter.
  • Udstillingsrummet er på i alt 60 kvadratmeter og opvarmes med gulvvarme under 60 x 60 cm sorte klinker. dstillingsvæggen midt i rummet er bygget af gasbetonsten.
  • Helle Duus Weiss har anlagt tre funktionelle terrasser. Den første i 1997 i forbindelse med stue og køkken. Den anden i 2004 som forlængelse af første terrasse mod den gamle tilbygning. Den sidste i 2006 i forbindelse med udstillingsbygningen, pris for seneste terrasse: 60.000 kr.
  • Helle Duus Weiss har en permanent udstilling i sin egen udstillingsbygning og har desuden 8-12 udstillinger om året i kunstforeninger, kunsthuse, gallerier eller på messer. Helle Duus Weiss laver unikke keramikværker i raku og stentøj og har undervist i keramik gennem flere år, også fra eget værksted.
Læs mere om Helle Duus Weiss på www.helleduusweiss.dk

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab