Radonmembranen kan eksempelvis ligge under betonpladen i terrændækket, hvis du ønsker klinkegulv. Arkivfoto.
Hvad er radon, og hvorfor er det et problem?
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, som dannes, når grundstoffet radium henfalder. Radon, der er kræftfremkaldende, findes overalt i jorden og kan trænge ind i din bolig igennem utætheder i boligens kældervægge og gulv. Radon kan derfor især være et problem i rum, som ligger med gulv og ydervægge mod jord, fx i stueetagen i huse med terrændæk eller i kældre.
Mellem 470.000-650.000 danske husstande har radonniveauer, der overskrider grænseværdien på 100 Bq/m3, viser et estimat fra Build – Aalborg Universitet. Estimatet er baseret på målinger foretaget over hele landet i årene 2015-2020.
Tidligere undersøgelser pegede ellers på, at kun omkring 280.000 danske husstande havde radonniveauer, der overskred grænseværdien – i disse undersøgelser havde man dog gennemført langt færre målinger.
Forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at nyere huse i langt mindre grad har problemer med radon. Det skyldes, at man i 1995 indførte krav i bygningsreglementet om radonsikring ved nybyggeri, som yderligere blev skærpet i 2010 med BR10. Huse opført ud fra BR10 og senere bygningsreglementer har en langt mindre risiko.
Ved en energirenovering bliver huset ofte mere tæt, og tages der ikke højde for en øget ventilation, så vil den radonholdige luft ikke bliver fortyndet i samme grad som tidligere.
Det er umuligt at fjerne al radon i boligen, eftersom radon findes naturligt i atmosfæren. Gasserne er ikke et problem, når vi færdes udendørs, da den hurtigt fortyndes så den blot er 5 Bq/m3, men inde døre kan koncentrationen stige til et niveau, som kan være sundhedsskadeligt.
Hvis der er revner i terrændækket, kan jordluft indeholdende radon trænge ind. Foto: Torben Klint
Hvad er en radonspærre?
En radonspærre - eller radonmembran - har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under fx betonpladen i boligens terrændæk, som forhindrer radon i at trænge ind.
Der findes mange forskellige typer af radonspærre, herunder foliesystemer, bitumenmembraner, polyethylenmembraner, samt en- og to komponente flydende membraner, også kaldet smøremembraner. Smøremembraner påføres typisk med rulle, inden man fx lægger fliser, gulvspartel el.lign.
Undersøgelser foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut viser, at de forskellige membraners tættende egenskaber i høj grad afhænger af, om de er udført håndværksmæssigt korrekt.
En armeret betonplade med en tykkelse på 10 cm er i princippet også tæt mod indtrængning af radon, hvis den opfylder en række kvalitetskrav. Men opstår der revner i pladen, vil der kunne trænge radon igennem. Det er ikke unormalt, at der over tid vil opstå revner.
I langt de fleste boliger er der en betonplade i terrændækket. Især i ældre huse er der dog tale om en tynd, uarmeret betonplade på 7 cm eller mindre, hvor der let opstår revner. Betonplader i terrændæk blev almindelige fra omkring århundredeskiftet (1900) – før det blev materialer som fx stampet jord, mursten el. lign brugt i stedet.
Hvor skal en radonspærre ligge?
En radonspærre kan i nogle tilfælde effektivt mindske mængden af radon i boligen og kan være en løsning, hvis du har målt radonniveauet i din bolig over 200 Bq/m³.
Det kan dog være en dyr affære at etablere en radonspærre, da den skal ligge under gulvbelægningen, Det betyder, at alt gulvbelægning først skal fjernes og derefter reetableres, når membranen er lagt.
Derfor er det typisk kun aktuelt at overveje en radonmembran, hvis du i forvejen har planer om at ændre gulvkonstruktionen og etablere nye gulve – fx i forbindelse med en større renovering af boligen.
En radonmembran - eller radonspærre - er ofte fremstillet af et plastmateriale, som har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under fx betonpladen i boligens terrændæk. Foto: Pia Konstantin Berg
Hvor effektiv er en radonspærre?
Erfaringen viser, at en radonspærre øjeblikkeligt kan reducere radonniveauet i luften i din bolig markant. Effektiviteten afhænger af kvaliteten af den membran, der etableres, samt det håndværk, der ligger bag udførelsen.
Det er meget vigtigt, at radonspærren udlægges med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger. Hvis der er selv de mindste utætheder, reducerer det, eller ligefrem ødelægger, membranens radonmodstand.
Der skal sørges for, at der ikke er revner ved overgangen mellem terrændækket (den vandrette del) og fundamentet/kælderydervæggen (den lodrette del). Du kan evt. fuge med en stærk elastisk fuge for at tætne disse overgange.
Det er meget vigtigt, at der bliver tætnet ved alle rørgennemføringer og lign. Til det formål findes der nogle manchetter samt fugemasser, som er specialdesignet til radonsikring.
Sørg for at benytte dig af produkter, der egner sig til radonsikring og benyt dig af en håndværker, som ved hvordan arbejdet udføres korrekt.
Er det nødvendigt med en radonspærre?
Ved nybyggeri skal bygningsreglementets krav, om at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3 i indeluften, overholdes. Her er det helt oplagt at tænke radonsikring ind fra begyndelsen af byggeprojektet og sikre, at din bolig er tæt mod terræn. En anden mulighed er at etablere et radonsug eller forberede til et radonsug, så du nemt og billigt kan reducere radonniveauet, hvis det viser sig, at niveauet er for højt, når du tager bygningen i brug.
Bor du i et ældre hus, er en radonspærre et kompliceret – og ofte dyrt – indgreb og måske ikke den oplagte måde at radonsikre på, medmindre der alligevel skal etableres nyt gulv eller gulvvarme – her kan du overveje i samme forbindelse at montere en radonspærre.
Lidt lettere er det imidlertid, hvis du har ubeboet kælder eller tilgængelig krybekælder og vil montere en radonspærre.
Hvis du sikrer din kælder eller krybekælder med en membranløsning, så vær særlig opmærksom på fugt. Tætner du kælderen/krybekælderen uden at tage højde for, at fugt skal kunne komme væk fra bygningens konstruktioner, kan du meget vel få løst dit problem med radon men i stedet stå med et fugtproblem. Sørg for at have en byggesagkyndig ind over, og foretag fugtmålinger, inden du begynder.
Er der krav om radonspærre?
I bygningsreglementet er der ikke nogen krav om, at der skal etableres en radonspærre, når man renoverer eller bygger nyt. Men en radonspærre er en af de metoder, som man kan benytte til at sænke radonniveauet i boligers indeluft. I nybyggeri må der ikke være mere end 100 Bq/m3 i indeluften.
Kan en radonspærre fjerne al radon i min bolig?
Der er ingen garanti for, at en radonspærre er nok til at forhindre et for højt radonniveau ind i boligen. Er niveauet fortsat for højt, selvom du har fået en radonspærre, kan du overveje at etablere et radonsug, der effektivt kan reducere indtrængningen af radon ved at sænke lufttrykket i det kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen. Det kræver, at du har et kapillarbrydende lag i terrændækket. Har din bolig ikke det, er indgrebet straks mere kompliceret.
Undersøgelser peger på, at effekten i høj grad afhænger af, om løsningen er udført håndværksmæssigt korrekt. Ved selv de mindst utætheder vil radon kunne finde vej ind.
Vær opmærksom på ikke at beskadige en eksisterende radonmembran, når du trækker nye rør. Sørg for at tætne efter ved de nye rør. Foto: Torben Klint
Skal en radonspærre vedligeholdes?
Når først radonspærren er på plads, skal den typisk ikke vedligeholdes, hvis der er tale om en fast membran. Anvender du en flydemembran, vil der med tiden blive behov for at gentage en evt. overfladebehandling ved slid. Det samme gælder for fuger, manchetter, propper og fugebånd, flexbånd mv. ved rørgennemføringer, revner og overgange mellem fx gulv og vægge. Her er det en god idé løbende at tjekke, om materialerne holder tæt og udskifte, når der er synlige tegn på utætheder, eller når der er tegn på nedbrydning.
Du skal være opmærksom på, at du ikke perforerer membranen og sørger for at der bliver lukket tæt, når du etablerer nye afløb eller laver andre gennemføringer af rør og installationer, der bryder boligens gulvkonstruktion.
Den radonspærre, du vælger, skal desuden være robust og kan eventuelt lægges med fiberdug, hvis du ønsker en ekstra beskyttelse.
Hvad koster en radonspærre?
Hvor meget en radonspærre koster, afhænger af installationens omfang. Et bredt skøn er, at det ca. koster ml. 100-800 kr. pr. m2, men hertil skal regnes udgifter til fjernelse og reetablering af gulvbelægningen.
Prisen kan variere alt efter den membrantype, du vælger, ligesom antal rørgennemføringer og arealet, der skal dækkes, har indflydelse på projektets omkostninger.
Skal du først fjerne den eksisterende gulvbelægning, hugge betonpladen op, reetablere betonpladen og gulvbelægningen, skal du regne med, at det koster omkring 2.500 kr. ekstra pr. m2. Priser er inkl. moms og arbejdsløn.
Inden du etablerer en radonmembran, skal du også sikre dig, at der ikke allerede er en plastmembran i konstruktionen. Hvis der er det, skal du lægge den nye membran på det samme sted eller fjerne den gamle membran, så du undgår, at fugt fanges mellem membranerne og ikke kan trænge væk. Dette kan også være en bekostelig affære, der skal tages højde for i budgettet.
Etablering af radonspærre
Før du går i gang, bør du rådføre dig med en bygningssagkyndig med forstand på radonsikring, da en radonspærre ikke nødvendigvis er den billigste og bedste løsning til dit hus. Især ikke hvis dit hus for nyligt er blevet renoveret, da omkostningerne forbundet med at lægge membranen, med stor sandsynlighed vil kunne overstige prisen for en alternativ og mere sikker løsning.
En bygningssagkyndig kan hjælpe dig med at vurdere, om der findes alternative og mere effektive løsninger.
Hvis du vælger at få monteret en radonspærre, bør du få professionelle fagfolk med erfaring i radonsikring til at stå for udførelsen, da membranens effekt i høj grad afhænger af det udførte håndværk. Vælg altid produkter, der har en dokumenteret effekt, og som er fremstillet med henblik på radonsikring.
