Sajad Rawofi er flygtet fra Afghanistan. Han og resten af familien har boet i Danmark i mindre end et år. I december 2019 skiftede den 23-årige kommende tandlæge velkomstcentret i Valby ud med en lille, smart delelejlighed på Frederiksberg. Det samme gjorde i øvrigt hans lillebror. 

Nu bor Sajad sammen med 77 andre unge – halvdelen af dem er flygtninge, og resten er unge danske studerende - i et både nytænkende og prisbelønnet byggeri. Så sent som i december blev Frederiksberg Forenede Boligselskabers Delehusene, der ligger i et grønt hjørne i udkanten af Solbjerg Parkkirkegaard, kåret som Årets Byggeri af byggebranchen.

– Her er dejligt at bo, for her kan jeg lære at tale dansk og samtidig lære af unge danskere, hvordan det er at leve i jeres kultur, fortæller Sajad.

Flygtninge og studerende som naboer

Han sidder i fælleskøkkenet sammen med Max Clausen, en af sine nye danske venner. Max er ligesom Sajad 23 år. Han er lægestuderende og cykler hver dag til Panum Instituttet i centrum af København. Sajad håber, at han også inden længe kan cykle sammen med Max til Panum, hvor også tandlægeuddannelsen holder til. I Afghanistan var han allerede tre år henne i tandlægestudiet.

Men først skal han fuldende sit danskkursus og sit deltidsjob i Netto for at blive flydende på dansk. Han har dog allerede lært, at cykling er en uomgængelig del af den danske kultur. 

– I Afghanistan kører alle, der har råd til det, i bil, og det er ikke godt for miljøet. Det var en overraskelse for mig, at i Danmark kører I alle på cykel – også de rige cykler. Det er en del af jeres kultur og måske en af grundene til, at I er så lykkelige, siger Sajad.

Boliger skal sikre vellykket integration

Da Max Clausen hørte om planerne for de kompakte og billige deleboliger på Frederiksberg, blev hans interesse straks fanget. 

– Der er hele tiden en masse diskussion om, at integrationen ikke har været så vellykket. Det er fair nok at beklage sig, men det handler også om, at nogen må gøre noget en gang imellem, siger han. 

Derfor skrev han sig op til en bolig og forpligtede sig samtidig til at blive mentor for en ung flygtning. 

– Det her er et ret godt projekt. Ikke nok med at du bor billigt, godt og centralt. Det bliver også en naturlig del af hverdagen at hjælpe en flygtning, siger Max. 

Jeg synes, der er meget perspektiv i det byggeri. Det er en helt ny model for udlejningsboliger.
Kaare Dybvad (S), Boligminister

Kultur bringer dem tættere på hinanden

Hverken Max eller Sajad har oplevet kultursammenstød af nogen betydning efter indflytningen – tværtimod. Sajad har allerede fået adskillige tilbud fra de unge danske naboer, som gerne vil hjælpe ham med at lære dansk. Og fællesspisning, hvor de unge flygtninge og de danske studerende skiftes til at lave mad til hinanden en gang om måneden, er noget, som de selv har taget initiativ til. 

Laurits Roikum er formand for Frederiksberg Forenede Boligselskaber, og han er stolt over Delehusene. Dermed har vi også herhjemme fået et boligbyggeri, hvor flygtninge og studerende bor dør om dør. Et koncept, som man allerede har erfaringer med i hollandske Amsterdam og belgiske Antwerpen. 

– Idéen til boligerne kom oprindeligt fra Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter og Johan Galster fra We Do Democracy. De var idémændene bag projektet Venligbolig, som var små træhuse, der skulle huse flygtninge og stå i folks baghaver. Dem blev der ikke brug for, men det er deres koncept, der nu er blevet til vores deleboliger, fortæller Laurits Roikum. 

Flygtninge bor sammen – ved siden af danskere

I hver af boligerne på 33 m2 bor der nu enten to danske studerende eller to flygtninge sammen. Hver bolig har fælles køkken og bad samt to meget små værelser. I bunden af hver af de tre kuber, som byggeriet består af, er der desuden et fællesrum med køkken. 

– Det mest rigtige, fantastiske og smukkeste ville være, hvis der boede en flygtning og en dansk studerende sammen i hver bolig. Men undersøgelser har vist, at det ville være alt for voldsomt, specielt for flygtningene. Så derfor har vi gjort det sådan, at der bor to studerende i én bolig og to flygtninge i boligen ved siden af, fortæller Laurits Roikum.

Det er Frederiksberg Kommune, som anviser de unge flygtninge til boligerne. Til gengæld er det Frederiksberg Forenede Boligselskaber, der har gjort alt for at finde de rigtige unge studerende, som de så har matchet med flygtninge. 

– Hver dansk studerende har en flygtning, som man er buddy (mentor, red.) for. Buddyen kan hjælpe vennen med at melde sig ind i en sportsklub, komme på NemID, eller de kan gå i biografen sammen – eller bare være gode venner, siger Laurits Roikum. 

– Vi har kørt 12 workshops på forhånd med de unge, og ingen er flyttet ind uden at kende hinanden i forvejen. Alle er blevet matchet, og det er gået forbavsende godt.

Både plads til mandlige og kvindelige flygtninge 

Og selvom der er flest mænd blandt de unge flygtninge, bor der også en del unge kvinder i bebyggelsen. De unge, som flytter ind i deleboligerne, skal være fuldstændig med på konceptet, som også er angivet i lejekontrakten. Hvis man ikke lever op til integrationsdelen, kan man risikere at blive opsagt. Til gengæld er huslejen for de unge danske studerende 2.750 kr. om måneden – inklusive el, vand og varme. 

– Jeg går jo ikke rundt og tjekker, om de unge nu også er gode buddyer. Men jeg er på ingen måde bekymret, for de har allerede selv taget masser af gode initiativer, siger Laurits Roikum.

Selvom deleboligprojektet for unge og flygtninge på Frederiksberg har vakt opsigt og allerede modtaget en lind strøm af priser, er der ikke umiddelbart lignende projekter på vej andre steder i landet.

Men deleboligerne har sat tankerne i gang for andre, der tænker i billige, små boliger og fællesskaber. 

– Da vi rejste rundt med det her projekt på Folkemødet, blev vi spurgt, hvorfor man ikke bygger denne type boliger til ældre, så det åbner for masser af muligheder for både kommuner og bygherrer. Måske var det også en boligtype, som kunne bruges til ældre, enlige mænd, siger Laurits Roikum.
 

Boligminister: Stort potentiale i Delehusene

Også boligminister Kaare Dybvad (S) er begejstret for boligeksperimentet på Frederiksberg. 

– Jeg synes, der er meget perspektiv i det byggeri. Det er en helt ny model for udlejningsboliger. Selvom kvadratmeterprisen er ret høj, er prisen for selve boligen ret lav, siger siger boligministeren. 

– Jeg tror, at specielt studerende søger mod at få lidt mindre plads til gengæld for en bedre beliggenhed. Hvis man som på Frederiksberg også får flygtninge ind i et socialt fællesskab med danske unge, så er det en fantastisk god løsning, siger Kaare Dybvad.

Også et andet sted på Frederiksberg, lige på grænsen til Københavns Kommune, er der ved at blive opført lejeboliger, hvor danskere og flygtninge skal bo dør om dør i samme ejendom. Her er det boligselskabet AAB, der står bag.

Ud til Åboulevard bygges der lige nu en høj rødstensejendom, som skal rumme 13 almene boliger.  Idéen er, at halvdelen af de nye boliger skal udlejes til flygtninge, mens resten skal udlejes til lejere efter de almindelige regler.

Christian Høgsbro er administrerende direktør i boligselskabet. Han fortæller, at AAB gerne vil være med til at udbyde løsninger på de problemer, som kommunerne har med at finde boliger til flygtninge. 

Bidrager til en blandet by

– Nu er det så flygtningeboliger, vi bygger her i centrum af hovedstaden. Men jeg forestiller mig, at de på sigt kan omdannes til studieboliger, når behovet for boliger til flygtninge bliver mindre. Dermed yder vi et godt bidrag til, at vi får en blandet by. Noget som vi synes er meget vigtigt. 

Boligerne i AAB-projektet er indrettet med lette skillevægge, så man kan tilpasse boligerne til forskellige behov. I første omgang er de tiltænkt flygtninge og folk, som kun har brug for et værelse og fællesfaciliteter som køkken og bad. 

– Især for studerende – men måske også for mindrebemidlede lejere – giver det mening at udvikle boliger, hvor man deler arealer og på den måde bygger nogle fællesskaber op. Det er en boligtype, som vi gerne vil arbejde videre med og få nogle erfaringer med, siger Christian Høgsbro.