Få flere bær næste år – klip grenene i højsommeren

Du kan få større og flere hindbær, brombær, solbær og ribs næste år, hvis du beskærer bærbuske slut juli eller start august. Læs, hvilke grene du skal klippe.

Du kan få flere hindbær, hvis du klipper de grene af, der allerede har båret frugt én gang.

Du kan få flere hindbær, hvis du klipper de grene af, der allerede har båret frugt én gang. Arkivfoto.

Hvordan får du flere hindbær og brombær?

  • Klip de grene af, som har båret meget frugt i år, når du har tømt dem for frugt sidst på sommeren, tidligst begyndelsen af august. Grenene eller skuddene bærer kun frugt én gang og vil derfor ikke skyde til næste år.
  • Når du fjerner disse grene, kanaliserer du al plantens energi over i de grene, der til næste år skal bære frugt.

LÆS OGSÅ: Hvilke blomster, bær og dyr er mest populære?

Hvordan får du flere ribs og solbær?

  • Klip ikke kun skud, men hele afblomstrede grene, af. Gå efter nogle af de store for at tynde ud i busken. Sørg for at der er grene tilbage, der kan blomstre til næste år.
  • Klip hele grene af ad gangen og tøm dem for bær bagefter, hvis det er svært at nå de små bær på grene uden af stikke sig. Så kan du bagefter sidde ned i ro og mag mens du tømmer dem. Da grenen ikke skyder næste år, har du samtidig beskåret din busk.
  • Udtynd kun grene, der har båret frugt i år. Solbær og ribs sætter frugt på skud, som er 2 år eller mere.

LÆS OGSÅ: Beskæring af træer og buske


Få styr på de vigtigste opgaver i dit hus og have

Det er vigtigt at holde styr på, hvilke opgaver du skal lave i hus og have, så du undgår besvær og store ekstra-regninger. Med Bolius’ app Husets Kalender kan du nemt holde overblikket.

Hver måned har vores fageksperter udvalgt 3-6 vigtige opgaver. Vi viser dig, hvordan du løser dem, og hvor vigtige de er – og så er appen endda gratis og reklamefri.

Download appen i dag, og gør dit liv som boligejer nemmere.

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab