Få mest muligt ud af dine skråvægge

En seng, et praktisk walk-in closet, en tjekket garderobestang samt billeder og tv monteret på en skråvæg. Se gode eksempler på, hvordan du indretter dig med skråvægge.

Der er masser af muligheder for at udnytte en skrå væg, så din indretning bliver mere funktionel og æstetisk. Fotos: Garnværk, Hjemmetsfirevægge og Aroomabove.dk

Nogle synes, de er hyggelige, andre, at de er upraktiske og irriterende. Men med lidt snilde kan du sagtens slutte fred med dine skråvægge. 

De skæve vinkler er især et problem, hvis du gerne vil placere høje møbler som skabe op ad gavlvæggene. Her kan du få en snedker til at fremstille møbler, der er tilpasset skråvæggenes hældning, eller selv tage tørnen ved høvlbænken. Med specialbyggede skabe kan du både undgå spildplads og få en opbevaringsløsning, der fremstår som en naturlig del af rummet. Ønsker du ikke indbygget opbevaring, kan du alternativt vælge skabe i graduerende højde, der følger væggens hældning.   

Skråvægge betyder også ofte en lav loftshøjde langs væggene, og det er derfor er det en god ide at placere funktioner, der ikke kræver fuld ståhøjde her. Det kan fx være siddemøbler, skriveborde eller senge.

LÆS OGSÅ: Skunk

Billeder og tv kan monteres på skråvægge 

Ønsker du at hænge billeder på en skrånende væg, kan det også sagtens lade sig gøre. Der findes forskellige beslag på markedet, der er beregnet til netop det. Også fladskærms-tv kan hænge på skråvægge. 

LÆS OGSÅ: Walk-in closet

Så selvom skråvægge kan føles som en begrænsning, når det kommer til indretning, så byder de også på masser af muligheder. Se blot med her.

Inspiration til skråvægge

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab