Få plads til leg, grøntsager og blomster: 48 tips til indretning af haven

Hvor skal du begynde, hvis du drømmer om en anden have? Få en lang række tips til haven, hvad enten du lægger vægt på det spiselige, det smukke og velduftende eller plads til børn og leg.

Modne hindbær på en busk, xxxxx og en lyserød rose.

Skal din have være fyldt med hindbær, leg eller roser? Eller måske alle dele? Få 48 tips til at indrette haven – du kan vælge alt lige fra et enkelt råd til flere håndfulde, og du kan også plukke fra de forskellige havetemaer. Foto: Arkiv, Stuart McIntyre m.fl.

Måske drømmer du om et stort blomsterbed med smukke farver og masser af dufte. Måske har du længe savnet at kunne høste flere grøntsager og krydderurter fra din egen køkkenhave. Eller måske har børnene gang på gang plaget om fodboldmål i baghaven. 

Det kan være svært at vide, hvor du skal starte, hvis du drømmer om at gøre noget ved haven. Det er nemlig nemt nok at drømme om en masse løse funktioner i sin have, men det sværeste er at få skabt en helhed, når det skal føres ud i livet, påpeger Jesper Carl Corfitzen, haveekspert hos Bolius.

– Vi vil gerne have en ny terrasse, plads til boldspil eller dit, dut og dat. Men det bliver for stor en mundfuld at gabe over, når det hele skal til at hænge sammen. Når vi så går ud og kaster penge og kræfter efter en masse små ting løbende, så ender det med ikke at blive det resultat, vi havde håbet, siger Jesper Carl Corfitzen.

LÆS OGSÅ: Planlægning af haven

TIP!

Er du lige flyttet ind i et hus, er det en god idé at lade haven være et år, før du begynder at lave ændringer. Så har du et ordentligt overblik over, hvad der er i haven, hvornår det blomstrer, og hvor det er godt at opholde sig i haven i forhold til solen.

Vent med staudebedet

Så selvom man drømmer om et fint blomsterbed med pæoner i alverdens farver, skal man altså ikke bare kaste sig ud i at etablere det, lyder rådet fra Jesper Carl Corfitzen. I stedet skal man sørge for, at grundplanen for haven er på plads, og starte med de store elementer i haven, for de tager længst tid. 

– Start med træer, hække og buske. Desuden skal du se på terrasser, græs og gangstier i haven, så grundlaget er i orden. Du kan sagtens inde i dit hoved have en klar plan for, hvor det flotte staudebed skal ligge, men først handler det om at få plantet hækken, der adskiller staudebedet fra legeområdet lige bagved, siger han. 

Det kan godt give mening at sprede din makeover af haven over nogle år af hensyn til pengepungen. Men bliver du utålmodig, kan du snyde dig til lidt farver i haven, selvom du først skal etablere det nye staudebed om to år. 

– Et lille snydetrick er at sætte nogle krukker tæt på terrassen eller så sommerblomster lige uden for køkkenvinduet. Selvom resten af haven er fyldt med opgravet jord og alt muligt andet, så får du noget pænt at se på her og nu, siger Jesper Carl Corfitzen. 

Haven er en legeplads

Når grundlaget for haven er på plads, er det nemlig ret nemt at ændre et midlertidigt sommerblomsterbed til et regulært staudebed. Men selvom det er et godt at begynde med at lave en grundplan for haven, så gælder det også om at følge sin mavefornemmelse, siger Jesper Carl Corfitzen: 

– Du skal ikke nødvendigvis være bange for at gøre noget ved din have. Synes du, at træet står rigtigt i det hjørne, så plant det der. Haven er også en legeplads og ikke et prestigeprojekt. Find ud af, hvad I drømmer om som familie, og så kan I altid se, hvad der kan lade sig gøre.  

sand i hjørnet af en have med nogle små pæle som trædeklodser til leg.

Foto: Carsten Ingemann

græsplæne med boldspil, en træstamme i siden og græs klippet i forskellig højde

Foto: Morten Thun

Legehaven

  • En reel græsplæne til boldspil er et hit. Du kan afgrænse plænen ved at lade græsset vokse lidt vildt i højden i kanterne i stedet for at lave en skarp, tætklippet kant, så det ikke kommer til at ligne en golfbane. 
  • Plant robuste planter omkring græsplænen, så de kan tåle, at der kommer en bold flyvende. Rododendron bliver fx robust efter nogle år. 
  • En anden mulighed er at plante en gruppe bambus – enten i kanten af græs­plænen eller et andet sted i haven – for at skabe lidt grønt liv. Bambus kan du evt. plante som en labyrint, så ungerne kan løbe rundt derinde. 
Trampolin gravet ned i græsplæne

Foto: Carsten Ingemann

  • Trampolinen er ikke så køn – men et hit hos børnene. Grav den ned, så den fylder mindre – og brug jorden til at lave en bakkehøj i haven, hvor børnene kan lege og få en lillebitte kælketur om vinteren. Tænk også fremad: Når børnene ikke længere gider at hoppe rundt, kan hullet fra trampolinen fx blive til en hyggelig bålplads – og så er det måske hyggeligt med aftensol. 
  • Roser og fine stauder kan du komme om i anden række, så de ikke er tæt på boldbanen. Børnene kan rive sig på rosenbuskenes torne, hvis bolden ryger herhen, og det lægger både en dæmper på børnenes leg og de voksnes afslappethed, hvis de fine stauder er i risikozonen for at blive ramt af en bold. 
  • Brug evt. baghaven til en ”troldeskov”, hvor græs og planter får lov til at vokse vildt, og børnene kan gå på opdagelse. 
  • Har du ikke plads eller lyst til det traditionelle legehus, kan du sætte noget pileflet, evt. omme i baghaven. Her kan børnene lave tunneller og huler. 
  • Særligt hvis du har små børn, er det en god idé at placere legestederne så tæt på huset og terrassen som muligt – så får børnene større glæde af dem, da de helst vil lege i nærheden af, hvor de voksne er. 
  • Vandpytter og mudder inviterer til leg. Lav fx en lille lavning i græsset, hvor overskydende regnvand løber ned i og siver væk til siderne– og sørg selvfølgelig for, at det ikke er særligt dybt, så det ikke udgør en fare. 
  • Du kan også hænge gyngen op i et træ – lindetræer og kirsebærtræer af en vis størrelse er gode bud. Husk, at grenene skal have en vis tykkelse for at bære en gynge. 
  • Gamle æble- og pæretræer kan blive gode klatretræer, da de har en god forgrening. Tjek, at der ikke er barksprængninger og hulrum i hovedstammen, da et råddent træ vil være risikabelt at bruge til klatretræ. 
  • Flytter du ind i en have uden et oplagt klatretræ, kan du plante et selv. Poppel vokser fx ret hurtigt, så på fem-seks år kan du godt have et lille klatretræ. 
  • Du kan også købe nogle store træstammer, fx fra en skovfoged. Hvis de bliver lagt tilfældigt i haven – evt. oven på noget sand – kan det blive en slags klatrestativ. 
  • Har I køkkenhave, så placér den et stykke fra boldspillet i solen. Omkrans evt. køkkenhaven med hæk eller bærbuske, som børnene kan gå og plukke fra. 
  • Giv evt. børnene et hjørne af køkkenhaven ­– majs, ærter, jordbær, to­­mater og kartofler vokser hurtigt og er gode til små, utålmodige sjæle. Undgå giftige nat­skyggeplanter som tomat og kartofler til de helt små pilfingre. 
  • En sandkasse er også et hit – giv den evt. en dobbeltfunktion. Du kan måske placere sand under gyngestativet, så det også er blødt at falde fra gyngen. Eller du kan lægge en presenning i bunden, så den kan for­vandles til et soppebassin. 
  • Du kan også grave en fordybning i plænen som en sandbunker – det ser mere naturligt og integreret ud i haven. Overdæk sandkassen for at undgå besøg af kattene.

HAVEREPORTAGE: Leg i haven

Nyttehaven

  • Sørg for, at din nyttehave får masser af sol og luft. Selvom det måske er fristende at placere køkkenhaven i læ op ad husmuren, vil stillestående luft blot anspore til plantesygdomme. Til gengæld får du mindre glæde af køkkenhaven, hvis den er længst væk i baghaven, så hold den tæt på boligen.  
  • Plant de store frugttræer, fx æble, kirsebær eller pære, først, da det varer længst, før de giver noget. Herefter kan du plante bærbuske, mens køkkenurterne giver afkast fra første år. 
grøn have med mistbænk

Foto: Stuart McIntyre

Foto: Privat

Foto: Byrd/Louise Kronborg

  • En mistbænk eller et vægdrivhus på terrassen er mindre end et rigtigt drivhus og gør det muligt at dyrke planter i det tidlige forår, hvor det stadig er koldt, og få tidlig salat, radiser m.m. 
  • Hindbær giver et stort afkast, så vælg denne busk, hvis du gerne vil have mange bær. Det samme gælder jordbær, som dog skal flyttes til et nyt sted hvert fjerde år. 
  • Højbede er nemme at forholde sig til og gode, særligt til yngre og ældre. Jo højere og mindre højbedet er, desto mere vand kræver det, da udtørringen er større. 
  • Hvis du etablerer en nyttehave et sted, hvor der tidligere har været græsplæne, så undgå rodfrugter som kartofler, jordskokker m.m. det første år, da der kan være smælderlarver i jorden. De er væk efter et år, så start fx med ærter eller løg. 
  • Kombinér evt. bælgfrugter som ærter med kål og porrer. Sidstnævnte suger meget næring fra jorden, mens bælgfrugter ikke er så krævende. 
  • Drivhus er både godt til dyrkning og som et multirum. Placér helst i 50 procent skygge, evt. i nærheden af et træ. Der skal helst være skygge midt på dagen, så planterne ikke brænder totalt af. 
  • Når du laver køkkenhave, skal du helst lave fire bede eller sektioner, der kan rykke år efter år. Der skal gå cirka fire år, før kartofler kan komme tilbage til den samme jord, for at forebygge sygdomme. 
  • Husk kompostbunken til afskårne blomster, grønt­sagsrester m.m. Du kan bruge komposten som gødning, så du tilbagefører noget næring til jorden. Et hjørne i haven eller bag skuret er oplagt til rodehjørne med kvas og kompostbunke. 
  • Del evt. haven op i forskellige rum: Frugttræerne kan måske samles, så det kommer til at minde om en frugtlund med tre-fire frugttræer med højt græs under. De kan sagtens være i baghaven. 
  • Lav et krydderurtebed nærmest helt oppe ved husmuren, fx ved terrassen, hvor du får størst muligt glæde af dem. Pynt evt. med tørketålende blomster som lavendel. 
  • Du kan også lave en skærehave i forbindelse med køkkenhaven med fx dagliljer og pæoner, som du kan plukke til en havebuket. 
  • Brug gerne køkkenhaven til blomster også, så du får en såkaldt potagehave. Det kan være spiselige blomster som fx tallerkensmækker eller tagetes, eller du kan vælge dekorative køkkenurter som fx bladbeder. 
  • Vil du prøve noget nyt i din nyttehave, kan du måske plante asparges eller vinstokke. De kræver dog nogle års tålmodighed. Vinstokke kan fint integreres med terrassen på et espalier, der danner et løvtag. 
  • Bærbuske kan fungere som rumdelere i haven – fx mellem frugtlunden og køkkenhaven. Vælg hellere mange forskellige bærbuske, så du får flere smagsoplevelser. Du kan godt nøjes med én af hver, for selvom vi godt kan lide tanken om at være selvforsynende, når vi sjældent dertil.

LÆS OGSÅ: Køkkenhave

Prydhaven

  • Kun din egen smag sætter grænser for en prydhave, men lav en overordnet ramme, så den bliver nemmere at få styr på. Rammen kan bestå af en klippet hæk og nogle formklippede elementer – små hække eller buske – forskellige steder i haven. Det skaber den overordnede struktur. 
  • En prydhave skal dufte. Plant roser, syrener og alt, der overhovedet har en duft. 
  • Du kan også bruge græs­plænen, fx som et smalt stykke ned gennem haven, til at danne en struktur. 

Foto: Stuart McIntyre

Foto: Stuart McIntyre

  • Endelig skal en prydhave nydes. Lav mange små opholdssteder – en terrasse, en hængekøje, en havebænk, en ekstra miniterrasse midt i haven osv. Det kan også være et ugenert sted, hvor du kan ligge på græsset under æbletræet på en sommerdag. 
  • Start med et staudebed på fx to gange to meter tæt på terrassen. Så får du også koncentreret din investering i stedet for at sprede lidt ud over det hele. Vælg kun fem forskellige slags, så det ikke stikker i for mange retninger med 17 forskellige arter. Bland dem i mindre grupper med tre-fem styk – og regn med fem-syv staudeplanter pr. kvadratmeter. 

Foto: Jesper Carl Corfitzen

  • Jo flere plantearter i haven, desto flere oplevelser i løbet af året. Men du kan også vælge planter, der skifter karakter hen over sæsonen, og som også er smukke at se på, når de er færdige med at blomstre. En kirsebærkornel har fx fine, små, gule blomster om foråret, smukke høstfarver om efteråret og en smuk, kuppelformet vækstform. 
  • Er det nyt for dig at anlægge en prydhave, så start med robuste planter, da de er nemmere at holde. Undgå ”nørdplanter” som fx treblad, da du risikerer at starte med nederlag. 
  • En prydhave skal være farverig – både i form af farver på blomsterne og farver på løvet – og en farve er ikke bare en farve. Bladløv kan fx være alt lige fra citrongrøngult til bronzerødt. 
  • En prydhave skal også mærkes – der skal være noget at føle på og røre ved som grov bark, fint løv og store blade. Plant fx skræppe solitært – alene – midt i haverummet, da de store blade godt kan blive meget dominerende sammen med andre planter. 
  • Når du har etableret de små afslapningssteder, kan du kigge rundt – hvor ender dit blik naturligt, når du ligger i hængekøjen? Plant noget smukt at se på det sted, hvor blikket ender. Så kommer du rigtig til at nyde din prydhave. 
  • Vælg evt. hjemme­hørende planter eller planter beslægtet med dem, vi kender fra den danske natur, fx rødbladet hyld i stedet for almindelig hyld, eller i stedet for et æbletræ kunne du overveje et paradisæbletræ, der har en lidt mere prydmæssig karakter. 

Foto: Stuart McIntyre

  • Det er en god idé at indrette haven, så der er blomstring hen over hele sæsonen, når du er tæt på boligen, hvor du opholder dig mest, mens der er plads til områder, hvor der kun er blomster på bestemte tider af året – som du også kan gå og glæde dig til – jo længere du kommer ind i haverummet. 
  • Plant gerne et stedsegrønt træ for hver tre til fire løvtræer eller -buske. Nåletræer vil give mere liv og dynamik i haven om vinteren, bl.a. når vinden suser i træerne, og de vil være et godt skjulested for fugle, der kan søge læ. 
  • Ved vinduerne ud mod haven og de steder i haven, hvor du opholder dig meget, fx ved terrassen, er det vigtigt, at der er noget pænt at se på både forår, sommer og sensommer. Hvis du vælger kun at plante pæoner ved terrassen, så blomstrer de kun kortvarigt i juni, og så er det trist at se på resten af tiden. 
  • Vælg planter i staudebedet, der blomstrer på forskellige tidspunkter. Træk enkelte høje stauder hen til en af kanterne, så du får mere dynamik i bedet.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab