Facader med træbeklædning

Det er relativt billigt at bygge et hus med træfacade. Men træ kræver omhyggelig og hyppig vedligeholdelse, da der eller kan komme råd og svamp.

Lavenergihus fra Herfølge med træbeklædning.

Lavenergihus fra Herfølge med træbeklædning.

Hvad er en facade med træbeklædning?

En facade med træbeklædning er en facade, hvor den yderste skal på huset (klimaskærmen) er udført i træ. Den kan også kategoriseres som en let facade, fordi den ikke vejer så meget. Oftest er de bærende elementer i ydervæggen også udført i træstolper og træbjælker. Hvis det er tilfældet, er hele huset et træhus. 

Træet på facaden kan være opsat på forskellige måder og træet kan være udformet som brædder eller plader. Det mest almindelige er bræddebeklædning. Opsætningen kan være enten lodret eller vandret. Det er bræddebeklædningen, der sikrer den bagvedliggende konstruktion mod regn og sne mv. 

Brædder på klink er brædder, der ligger vandret med et overlap, så den nederste del af det øverste bræt ligger ud over den øverste del af brættet nedenunder.

 En på to-beklædning er, når der oven på to brædder, der er sat lodret ved siden af hinanden, sættes et andet bræt lodret, så det dækker mellemrummet mellem de to brædder nedenunder.

Facadebeklædningen i form af brædder fås i mange slags træ, hvor nogle typer er mere modstandsdygtige over for vejret end andre. Den type imprægneringsvæsker, der findes i dag, er slet ikke så giftige som tidligere. 

Træet behøver heller ikke at være trykimprægneret, da der i dag findes alternativer. Det kan fx være varmebehandlet træ. 

Hvorfor vælge en facade med træbeklædning?

Træfacader anvendes ofte i vores nabolande. Vi har i Danmark stor tradition for at opføre vores huse i teglsten, vi har leret til brænding af stenene. Samtidig er vores klima meget fugtigt, og det kan være et problem for træhuse, der er sårbare over for råd- og svampe skader. I de andre nordiske lande er der et langt tørrere klima, og sydpå er der varmere, så træet kan tørre. 

I Danmark kræver et træhus noget mere vedligeholdelse end fx et muret hus. Man skal sikre sig, at træværket er overfladebehandlet, og at træværket ikke nedbrydes. 

Det kan være årsagen til, at træhuse ikke er så udbredte i Danmark, som de fx er i resten af Skandinavien. 

Hvornår kan du vælge en facade med træbeklædning eller let ydervæg? 

Du kan i princippet altid vælge at få etableret en træfacade, men det er typisk en mulighed, når du står i en af følgende situationer. 

Når du bygger nyt hus 

Et naturligt tidspunkt er selvfølgelig, hvis du skal bygge nyt hus. Vælger du en let facade, dvs. en facade med træbeklædning, skal du tage stilling til, hvilken træsort huset skal beklædes med, og hvordan beklædningen skal se ud. 

Når du bygger til eksisterende hus 

Skal du fx bygge til dit murstenshus, er det populært at give tilbygningen en træfacade som en kontrast til murstenene. Dermed slipper du også for at skulle lede efter mursten, der ligner dem på det eksisterende hus. 

Når du ændrer på eksisterende hus 

Skal du fx isolere dit hus udvendigt, er det oplagt at beklæde facaden med træ bagefter, hvis du vil ændre huses udseende. Dermed får huset en forholdsvis tynd facade, og du skal ikke støbe et nyt fundament, som en muret facade ville kræve. 

Bygger du nyt hus, kan du vælge træ som facadebeklædning. Foto: Torben Klint

Et andet tidspunkt, hvor mange vælger at bruge træ på facaden, er i forbindelse med tilbygninger.

Hvad koster en facade med træbeklædning?

En let ydervæg med bærende søjler i stål/træ og en træbeklædning yders koster næsten det samme som en tung ydervæg med porebeton inderst og mursten yderst. Så priserne for de forskellige ydervægskonstruktioner er næsten det samme. Selve beklædningen, varierer i pris. 

Det afhænger af, hvilken type beklædning, der er tale om, hvilken træsort den består af og hvordan den opsættes. Der er fx stor forskel på, om du køber billige, trykimprægnerede brædder, eller du vælger en facadebeklædning af fx mahogni eller teak. 

Hvordan opbygges en træfacade?

En træfacade er typisk en del at en let ydervæg. Brædderne opsættes yderst. Beklædningen kan opsættes på forskellig vis, fx klinkbeklædning, 1 på to, lodret eller vandret med fer og not mv. 

Brædderne opsættes typisk på lister af trykimprægneret træ. Listerne er til for at der kan etableres et hulrum imellem beklædningsbrædderne og den bagvedliggende vindspærre. Hulrummet er til for at der kan skabes ventilation bag brædderne. Tykkelsen på hulrummet varierer afhængigt af hvilken opsætningsmetoder der anvendes og kan i visse tilfælde helt udelades. 

Bag listerne skal der være opsat en vindspærre i form af fx vindpap eller asfaltimprægnerede træfiberplader. 

Vindpappen er placeret på ydersiden af de bærende træsøjler/bjælker. 

Imellem de bærende søjler og bjælker isoleres der med fx mineraluld, og der skal oftest opsættes ekstra lister/lægter indvendig på den bærende søjle/bjælke konstruktion for at opnå den tilstrækkelige isoleringstykkelse. 

Efter isoleringen opsættes en dampspærre, som skal være helt tæt. Dampspærren kan med fordel opsættes inde i isoleringen (max 1/3 inde), så man undgår den bliver beskadiget, når der hænges billeder eller lign. op indvendig. 

Inderst inde opsættes 2 gange gipsplader, som udgør den indvendige beklædning. En træbeklædning kan også opsættes på en tung mur fx en gasbetonvæg. 

Bræddernes udformning har betydning for hvor godt facadebeklædningen holder, man skal så vidt muligt prøve at holde kernesiden udad, dvs. den side af brættet som har været tættest på kernen af træet. Man kan se det i enden af brættet, årringene skal have enderne ud mod det fri. Det er dog ikke altid, at man kan vælge, at kernesiden skal vende ud af. På fx profilbrædder har man fra fabrikkens side valgt den side, der er pænest uanset kernesiden. 

At vende brædderne lodret, når man vælger en beklædning, er også en god ide, da vandet så kan løbe af brædderne. 

Undgå så vidt muligt samlinger mellem brædderne. Kan det ikke undgås, skal man opsætte brædderne, så der er 5 mm mellem ende stykkerne, hvorved vandet kan løbe af. 

Sørg altid for, at vandet kan løbe af på den nederste side af brættet enten ved at skære det skråt eller ved at opsætte brædderne, så der er en kant, hvor vandet kan løbe af. Er undersiden vandret, vil vandet ikke dryppe af. 

Hvilke fordele og ulemper er der ved facader med træbeklædning?

Der er både fordele og ulemper ved træfacader. 

Fordele 

  • Den yderste del fylder ikke mere end 1-2 brædder i tykkelsen samt en afstandsliste, så hele ydervægskonstruktionen bliver så tynd som muligt, omkring 75 mm tyk. 
  • Træ er nemt at montere selv. Du skal dog tage hensyn til hvilken side af træet, der vender ud af. Kernesiden (den inderste del af træet) er den mest holdbare over for trænedbrydende mekanismer. Derudover bør topenden også vende nedad.

Træ skal vedligeholdes, ellers er der risiko for, at det bliver nedbrudt af både sol og regn.

  • Et hus med en facade af træ er under normale omstændigheder billigere at opføre end et hus med fx en facade af mursten. 
  • Det er forholdsvis nemt og billigt at udskifte beskadiget træ. 
  • Med en facade af træ er det nemmere at ændre farven på huset, hvis man med tiden ønsker det. 
  • Hvis man ønsker at energirenovere ved at fylde mere isoleringsmateriale ind i den bagvedliggende facadekonstruktion, er det forholdsvis nemt at afmontere en facadebeklædning af træ og genopsætte den efterfølgende.

Ulemper

  • Ikke alle lokalplaner tillader træhuse, så det er en god idé at spørge din kommune, inden du bestemmer dig for dette materiale. 
  • Facaden bør males minimum hvert 3.-8. år, afhængigt af hvilken behandling den har fået, og hvor udsat den er for sol og nedbør. 
  • Træ er modtageligt for råd og svamp, hvis det ikke er behandlet korrekt med træbeskyttelse, maling eller imprægnering. 
  • Træ udvider sig og trækker sig sammen afhængigt af, hvor meget fugt der er i det. Det kan resultere i sprækker og revner, som skal udbedres, inden de giver fugtproblemer. 
  • Træ er et organisk materiale, der er biologisk nedbrydeligt. 
  • Træ kan brænde, og det er ikke alle træsorter, der er godkendt til brug på facader. Nogle træsorter skal brandimprægneres før brug. 
  • I en træfacade skal dampspærren udføres meget omhyggeligt, så der ikke slipper fugt fra indeluften ud i ydervægskonstruktionen. Ellers vil træet blive angrebet af råd og svamp. 

Hvor længe holder en facade med træbeklædning? 

En korrekt udført facade med træbeklædning, som bliver ordentlig vedligeholdt, kan holde i flere hundrede år. Hvis du derimod ikke vedligeholder facaden, vil den hurtigt blive nedbrudt. 

Træ er et naturmateriale, og det er vigtigt at tage hensyn til dets begrænsninger. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af konstruktiv træbeskyttelse. 

Brædderne skal fx sidde på en måde, så regnvand løber af facaden i stedet for at trænge ind i den, og så den størst mulige andel kernetræ vender udad, da vand ikke så nemt trænger ind i kernetræ. 

Der må aldrig være steder på facaden, hvor vand kan samle sig.

Hvor svære er facader med træbeklædning at vedligeholde? 

Det kan lyde omfattende at vedligeholde en træfacade, men arbejdet er relativt nemt at gå til. Det kræver ikke de store gør det selv-kundskaber at male og udskifte et par brædder, og det er derfor noget, de fleste selv kan gøre. 

Det er dog et arbejde, der tager lang tid, da træet bl.a. skal renses, grundes og males. 

Er en træfacade sundere og mere miljøvenlig?

Der findes mange myter om træfacader.

Nogle tror fx, at huse med facader i træ er sundere og har et bedre indeklima end andre huse, og at det derfor skulle være mere allergivenligt at bo i et træhus.

Træ opfattes også som et mere miljøvenligt materiale end mange andre byggematerialer. 

Kendsgerninger 

Det er ikke husets facade, der er afgørende for, om huset er sundt at bo i, men derimod om huset er velisoleret, fri for fugt og har en tilstrækkelig udluftning. 

Mange af de problemer med indeklima, der kan opstå i en bolig, skyldes uhensigtsmæssig adfærd. Mange husker fx ikke at lufte ud dagligt.

Det er også en skrøne, at en bestemt facade afgør, om et hus er miljørigtigt. Facaden er bare den yderste skal, og der er mange andre materialer i huset, der også skal regnes med for at kunne udregne husets samlede miljøregnskab. 

Det er en god ide at anskaffe sig bogen Træ 55, Træfacader fra Træbranchens Oplysningsråd, hvori der er mere detaljerede beskrivelser af valg og fravalg, opsætning, konstruktiv beskyttelse mv. Bogen kan lånes på biblioteket. 

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender vindspærrer

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Træ 40 Skadet træværk. Reparation og vedligeholdelse". Træbranchens Oplysningsråd, 2001.
  • "Træ 44 Maling af træ. Udvendig træbeskyttelse". Træbranchens Oplysningsråd, 2000.
  • "Illustreret byggeordbog". Ulrik A. Hovmand. Huset Hovmand, 1998.
  • Træfacader, Træ 55, Træbranchens oplysningsråd 2008

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab