Farvel til samtalekøkkenet – nu vil vi have et madværksted

Danskerne inspireres af kokke og restaurationskøkkener og finder den store slagterkniv frem for selv at lave lækker mad. Læs, hvorfor køkkenet ellers skal være et praktisk madværksted – og ikke et spejlblankt samtalekøkken.

Det nye er køkkenet som madværksted, hvor vi vægter madlavning højest og lader køkkenets funktion som socialt samlingspunkt komme i anden række. Foto: Torben Klint
Det nye er køkkenet som madværksted, hvor vi vægter madlavning højest og lader køkkenets funktion som socialt samlingspunkt komme i anden række. Foto: Torben Klint

Det er slut med det store selviscenesættende samtalekøkken. I stedet går vi efter et praktisk madværksted, når vi vælger nyt køkken. Sådan lyder meldingen fra bolig og trendforsker Mads Arlien-Søborg fra trendfirmaet We Made It.

- Samtalekøkkenet i starten af 1990’erne byggede på, at vi skulle komme hinanden ved, og at vi skulle afsætte tid til at være sammen med familien og de nære venner. Problemet var, at den livsstilsutopi aldrig blev til noget, for vi havde så travlt i 1990’erne med at jagte vores karriere og pleje vores individualitet. Så det blev aldrig til det fællesskabsrum, som det var tiltænkt, siger han.

Interessen for madlavning boomer

Det nye er køkkenet som madværksted, hvor vi vægter madlavning højest og lader køkkenets funktion som socialt samlingspunkt komme i anden række. Interessen for gastronomi og madlavning boomer i øjeblikket, og det smitter af på vores tilgang til køkkenet.

- Mange begynder at sætte pris på mad på en anden måde og tillægge den nogle værdier, som man ikke har gjort før. Det med at bruge tid på maden, bruge nogle ordentlige råvarer og at have nogle gode, solide redskaber i sit køkken, det er lige præcis det, et madværksted kan ramme ind, mener Mads Arlien-Søborg.

SE TEMA: Nyt køkken

Ud med kogeøen – den er for upraktisk

Et af de konkrete tegn på overgangen fra samtalekøkken til madværksted er ifølge Mads Arlien-Søborg, at samtalekøkkenets karakteristiske kogeøer forsvinder.

- Kogeøen var et voldsomt upraktisk element, for den skulle ud at stå midt i rummet. Set fra et indretningsarkitektonisk synspunkt var det jo helt vildt upraktisk, for det krævede nærmest et køkkenareal på plus 100 kvadratmeter. Det var også idealet i samtalekøkkenets epoke, at køkkenerne ikke kunne blive store nok. I virkeligheden var det ikke så mange, der havde plads til det, siger han.

Det må gerne rode i et madværksted

Madværkstedet har fokus på praktisk og funktionel indretning, og man udnytter pladsen bedre ved at bygge køkkenet op ad væggene. Madværkstedet er desuden inspireret af restaurationskøkkener og har åbne hylder, som giver direkte adgang til potter og pander.

- Et madværksted er mere råt. Det må godt se ud, som om det bliver brugt. Det er også en af de store forskelle fra samtalekøkkenet, der skulle have helt blanke, hvide fronter og være strømlinet og minimalistisk. Det skulle stå som en ren, hvid skulptur i rummet, og et samtalekøkken måtte nærmest aldrig se ud, som om der blev lavet mad. Der skulle være klinisk rent. I et madværksted må det godt flyde med grøntsager og friske urter, forklarer Mads Arlien-Søborg.

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du gode arbejdsforhold i dit køkken

Har vi tid til at kokkerere i et madværksted?

Men hov: Hvis vi ikke engang kunne få tid til at udleve samtalekøkkenets drøm om hyggestunder og socialt samvær, hvordan skal vi så finde tid til at sylte, bage, stege og braisere i madværkstedet?

- Finanskrisen har gjort rigtig meget ved vores livsstil generelt. Vi har lært at prioritere det nære og sætte tempoet ned og ikke jagte karrieren så meget, for den er flygtig, og den kan slutte i morgen. Derfor går vi efter noget, der er mere stabilt og nært, forklarer trendforskeren.

Derfor mener han, at vi i dag – i modsætning til i 1990’erne og 2000’erne – er parate til at afsætte den tid, det kræver at udleve idealerne om hjemmebagt fuldkornsbrød og timelange simreretter.

LÆS OGSÅ: Kokkene Rode og Schack: Sådan indretter du dit køkken

Køkkenet er stadig familiens mødested

Det er dog ikke alt, der ændrer sig. Selvom samtalekøkkenet måske er på retur, foretrækker vi stadig store, åbne køkkenrum, hvor der er plads til at spise og samles som familie.

- Du kan sagtens have spiseplads integreret i samme rum som madværkstedet, men man kan også vælge at have det som et traditionelt køkken. Det er ikke det, der definerer, om det er et madværksted eller ej. Det var det jo med samtalekøkkenet, siger Mads Arlien-Søborg.

Det åbne spisekøkken går mange år tilbage

Det åbne spisekøkken har været danskernes favorit i mange år. Udviklingen fra det aflukkede til det åbne køkken begyndte for over 50 år siden og ser ikke ud til at vende foreløbig. Det fortæller Hans-Christian Jensen, der er lektor ved Institut for Design og Kommunikation ved Syddansk Universitet.

- Der blev lavet undersøgelser i almennyttige byggerier i 1940’erne, hvor arkitekterne havde et ideal om små køkkener, der skulle være en slags rent funktionelle madlaboratorier. Men resultatet af undersøgelsen viste, at folk faktisk også gerne ville bruge køkkenet som et opholdsrum,siger han.

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab