Hvad er en flue?

Fluer (Brachycera) er insekter og udgør en undergruppe inden for gruppen ’tovinger’, som har talrige familier. Til sammenligning har bier fire vinger.

Fluer har ligesom den anden gruppe af tovinger, myg, normalt kun to vinger, idet bagvingerne er omdannet til svingkøller. Nogle fluer har kun rudimentære forvinger (fx lusefluer) eller slet ingen vinger (fx flagermusefluer). 

Fluer kendes fra myg ved at være kraftigere og have korte, tykke følehorn med højst fem led.

Fluer kan være til store irritation – men de er også nyttedyr. Læs her i artiklen, hvad der kendetegner fluer, hvordan de kan se ud, og – måske vigtigste af alt – hvordan du bekæmper diverse typer af fluer.

Hvor mange fluearter er der?

Der findes mange arter af fluer. Alene i Danmark er der registreret omkring 3.000 forskellige arter, og på verdensplan er der navngivet over 100.000 arter. Der opdages hele tiden nye arter, især i troperne, og der findes sikkert helt op mod en million forskellige fluearter.

De mest almindelige fluearter i danske hjem er stuefluen (Musca domestica), den lille stueflue (Fannia canicularis) og den blå spyflue (Calliphora vomitoria) – som dog er mindre hyppig end de to stuefluearter. 

Stuefluer foretrækker at lægge æg i gødning fra især svin, kalve og heste samt i møddinger. Spyfluen adskiller sig ved at lægge æg på døde dyr. I hjemmet kan fluer også lægge æg i køkkenaffald, afløb eller døde plantedele. Udviklingen fra æg til voksne fluer tager i løbet af de varme sommermåneder minimum to uger, mens det om foråret og efteråret tager længere tid.

Her er et udpluk af de mest almindelige fluearter i Danmark:

  • Stueflue
  • Spyflue
  • Bananflue
  • Klyngeflue
  • Stikflue (suger blod fra dyr og mennesker)
  • Snylteflue (larven snylter inde i andre insekter)
  • Klæg (suger blod fra dyr og mennesker)
  • Luseflue
  • Båndflue
  • Våbenflue
  • Rovflue
  • Gødningsflue
  • Svirreflue (ligner lidt bier og hvepse, men kan ikke stikke).

Hvor længe lever fluer, og hvordan dør de?

Stuefluen lever normalt kun ca. to uger, hvor den både skal nå at finde en mage, parre sig og for hunnens vedkommende også lægge æg. Spyfluer kan blive omkring en måned gamle, mens bananfluer sjældent lever mere end omkring en uge efter udklækningen.

En enkelt stueflue-hun kan lægge omkring 1.000 æg i sit to uger lange liv, mens en bananflue ’kun’ lægger 200 æg i sit tilsvarende kortere liv.

Flueudklækning foregår normalt fra maj til september. Men nogle fluer kan også overvintre indendørs som voksne, og de vækkes ind imellem i vintersæsonen. Det er typisk klyngefluer, der overvintrer indendørs, men også stuefluen og den lille stueflue.

Fluers larver er blege, blinde og benløse, og kaldes også maddiker.

Hvis fluer ikke dør af alder, dør de som ofre for deres naturlige fjender som bl.a. er edderkopper, rovfluer, fugle og mennesker. Men mange fluer mister også livet på grund af flueskimmelsvampen, som vokser inden i fluen og langsomt tager livet af den.

Hvad spiser fluer?

Stuefluen lever af mange forskellige slags madvarer og indtager både fast og flydende føde, mens dens larver lever af gødning og nogen gange af rådnende planter.

De blå og grønne spyfluer lægger stort set kun æg (spy) på ådsler – altså dødt kød fra hvirveldyr (fugle, pattedyr, padder, krybdyr, fisk). Det gælder derfor også koteletter, leverpostej, skinke, fiskefilet og den slags, men aldrig grøntsager, uanset hvor rådne de er. De voksne spyfluer besøger dels ådsler for at optage næring og mineraler, dels åbne blomster med rigelig nektar for at optage sukker til flyvemusklerne.

Bananfluer og deres larver lever af de gærceller og andre mikroorganismer, som findes i fordærvet frugt og grøntsager.

Hvorfor får man fluer i boligen?

Stuefluen lever, som navnet antyder, i menneskers boliger. Det videnskabelige navn, Musca domestica, som kommer fra latin, betyder da også ’hjemlig flue’.

Især boliger tæt på landbrug og husdyrhold kan være plaget af fluer, da de tiltrækkes af ådsler og ekskrementer.

Men der skal ikke mere til end lidt for gammelt køkkenaffald, overmoden eller rådden frugt eller en kompostbunke til at tiltrække fluer. Når fluer kredser om frugtkurven, er det et tegn på, at frugten er fordærvet. I forrådnelsesprocessen afgiver frugten både varme og en næringsrig væske, som siver fra frugterne. Begge dele er guf for fluer!

Hvordan holder jeg fluer væk fra boligen?

Hvis du er plaget af fluer indenfor, kan du sætte et fintmasket insektnet for vinduer og evt. døre. Du kan også lokke fluerne med lysfælder, som tiltrækker fluerne med lys. Her sætter de sig fast på klæbepapir eller bliver slået ihjel af et lille elektrisk stød.

Fluer vil typisk ikke lægge æg indendørs, men den lille stueflue kan dog godt finde på at lægge æg i fugtigt organisk materiale – fx i køkkenaffald, et afløb eller i bunden af bure til små kæledyr. Derfor er det vigtigt, at du ofte gør rent især i køkkenet, evt. får renset dit afløb, eller med en presenning får tildækket din kompostbunke, hvis du har en sådan.

Da fluer gerne vil sætte sig på ting, der hænger fra loftet, fx lampeledninger, kan du hænge en fluefælde med klisterpapir op i loftet. Den slags fælder kan du også få med en giftig sukkerblanding, som slår fluerne ihjel.

Du kan også bruge fluespray med gift, som er godkendt til beboelse, men vær opmærksom på, om du skal tage særlige forholdsregler omkring børn og madvarer. Fluegift er såkaldte biocidmidler, som skal være godkendt af Miljøstyrelsen.

Du kan også forsøge at tiltrække fugle ved at sætte nogle fuglekasser op. Et musvitpar spiser fx 40.000 insekter per kuld, de sætter i verden.

Hvis din flueplage stammer fra en nærliggende minkfarm, rideskole, et landbrug eller hønseri, kan generne måske først mindskes, når de ansvarlige bekæmper flueproblemet.

5 ting du ikke vidste om fluer

1) Hvorfor summer fluer?

En stueflue holder sig i luften med vingernene i konstant beværelse – en flue slår med vingerne ca. 20.000 gange i minuttet, hvilket skaber lyden af den velkendte summen. Fluer kan flyve med en gennemsnitshastighed på lidt over 7 km i timen.

2) Hvorfor gnider fluer deres ben?

Fluer gnider deres ben mod hinanden for at ’vaske’ sig og dermed fjerne pollen og støv, så de bedre kan bruge deres ben til at lugte, føle og også smage med (dog bruger de en snabel til at suge føde til sig).

3) Hvorfor flyver fluer under lamper?

Fluer vil gerne sætte sig på ting, der hænger fra loftet, som fx lamper og ledninger, da de ikke kun er tiltrukket af lyset, men også leder efter tydelige fremspring, genstande eller forhøjninger, hvor de kan møde andre fluer.

4) Hvorfor sidder fluer oppe under loftet?

Loftet i din stue er et godt sted for et potentielt møde med andre fluer og dermed parringsmuligheder. Fluerne er i stand til at holde fast i loftet med deres flueben, fordi de har to små hæfteskiver på spidsen af hver fod. Hver af disse hæfteskiver er forsynet med mange hundrede små hår, som er flade i spidsen og en lille smule klæbrige. Fluen kan derved få fat i selv meget små ujævnheder, og på en helt glat overflade kan den klistre sig fast.

5) Hvor sover fluer?

Fluer sover på steder, hvor de er svære at finde for småfugle og andre rovdyr. Det kan være i sprækker i barken på et træ eller under blade.

Hvordan bekæmper jeg spyfluer?

En skraldespand, der ikke lugter og er uden fritliggende kødrester, er den bedste måde at forhindre, at spyfluer kommer. Så sørg for at snøre affaldsposerne til, så der ikke løber kødsaft ud, og vask affaldsbeholderen af en gang i mellem. Stil den ikke for varmt et sted, da spyfluer kan lugte kød og fisk flere kilometer væk.

Som med stuefluer kan du endvidere forsøge at holde spyfluerne ude af din bolig med insektnet for vinduerne eller klister-strips, der hænger i vinduet og/eller fra loftet.

Hvordan bekæmper jeg klyngefluer?

Klyngefluen (Pollenia rudis) hører til spyfluernes familie, men ligner ikke de typiske, metalskinnende spyfluer og har også en helt anden levevis.

Larverne lever ikke, som spyfluelarver almindeligvis gør, i ådsler, men er snyltere i regnorme. Desuden kan de ses om vinteren, fordi de overvintrer som voksne fluer i modsætning til andre fluer, der overvintrer som pupper eller larver. 

Om sommeren er fluerne udenfor, men om efteråret samler de sig i store grupper, fx på en varm mur, før de finder et sted, hvor de kan overvintre. Det kan fx være i hulrum, mellemrum i vinduer eller kroge i uopvarmede rum, ofte lofter. Der er en tendens til, at de opsøger den samme bolig år efter år. 

Larverne er svære at bekæmpe, fordi de lever som snyltere i regnorme, hvorefter de forpupper sig og efter et par uger flyver op fra jordbunden. Men du kan forebygge ved at tætne vinduer og sprækker samt i det tidlige efterår pudre med insektpudder både på de steder, hvor fluerne samles i klynger, inden de søger indenfor, og på deres tilholdssteder på lofter eller i hulrum. 

Du kan også støvsuge fluerne væk.

De fluer, som flyver frit i lokalerne, kan du slå ned med en insektspray, der bruges mod flyvende insekter.

Hvordan bekæmper jeg bananfluer?

Hvis du vil undgå bananfluer (Drosophila), skal du først og fremmest fjerne de ting fra din bolig, som bananfluerne kan lide – bl.a.: 

  • Gærende frugt eller grøntsager, frugtskræl og frugtrester.
  • Flasker, glas eller kartoner med sjatter af vin, øl, mælk og eddike.
  • Flasker med rester af ketchup.
  • Glas med rester af marmelade, rødbeder, asier og syltede agurker.

Luk også dine udendørs affalds- og kompostbeholdere til, da bananfluerne gerne yngler her om sommeren. Indenfor skal du tømme og rengøre din affaldsbeholder jævnligt.

Du kan desuden bekæmpe bananfluerne indendørs med en eddikefælde eller en insektspray mod flyvende insekter.

Hvilke fluer sætter sig i potteplanter, og hvordan bekæmper jeg dem?

De insekter, der kan flyve op fra dine potteplanter, når du vander dem, ligner bananfluer, men er en slags myg, som kaldes sørgemyg.

Sørgemyg gør ingen skade, og de kan ikke stikke, men de trives rigtig godt i overvandede planter, der får lov at stå og soppe med vand i underskålen. 

Hvis du har sørgemyg og ikke ønsker at bruge insektbekæmpelsesmidler, kan du prøve at lade planterne tørre ud i en kort periode.

Hvorfor sætter fluer sig på mennesker?

Fluer bliver tiltrukket af mennesker af flere årsager:

  • Fluer kan godt lide den væde, mineraler og det salt, der er i vores sved. Jo mere vi sveder, jo mere tiltrækker vi fluerne.
  • Fluer prøver at finde forhøjninger og andre markører i ’landskabet’ – herunder mennesker, som også tiltrækker fluerne ved deres varmeudstråling.

Når fluer nogen gange opleves meget intimiderende, er det, fordi de går efter de mest væskefyldte områder på kroppen – fx spyttet i mundvigene og fugtigheden i øjenkrogene.

Hvilken nytte gør fluer?

Mange voksne fluer gør stor nytte som føde for andre dyr som edderkopper, fugle, firben og frøer. Fluelarver spiller en meget stor rolle ved nedbrydningen af dødt plante- og dyremateriale. De kan derfor være med til at omdanne gødning til pottemuld.

Spyfluers forkærlighed for ådsler er netop med til at nedbryde døde dyr, så de kommer af vejen og kan ’genbruges’ af planterne.  

Er fluer farlige?

Hus- og spyfluer er farlige på den måde, at de er bærere af sygdomme, fx parasitter og bakterier, som de kan sprede, når de sætter sig på madvarer, og som de har bragt videre fra deres kontakt med fx affald, afføring og ådsler.

Faktisk kan fluer sprede så farlige sygdomme som kolera, tyfus, dysenteri, byldepest, spedalskhed, meningitis, difteri og skarlagensfeber. Men de fleste af disse sygdomme er heldigvis stort set fraværende i Danmark. Man kan dog risikere, at fluer kan overføre tarmsygdomme via bakterier som Salmonella og Campylobacter.

De fluer, der suger blod, kan også videreføre sygdomme. Men i Danmark er det umiddelbart mest dyr, der er udsat for de blodsugende fluer (fx klæger og stikfluer), så derfor er fluer i Danmark ikke er så truende en sygdomsspreder som andre steder i verden.